Nytårsgrin

Jeg har inviteret min mand i byen. Har arrangeret barnepige og bestilt billetter i dag. Vi trænger til et godt og grundigt grin, så vi skal ind og høre de her to fyre den 12. januar (ja, nu behøver vi jo ikke vente helt til den 12. januar med at grine...). Er sikker jeg kommer til at ligge vandret af grin.

Jul - fotodokumentation

Så kom der da også gang i juleriet. Ingen flere skal komme til at fornærme mig med at her ikke er juleagtig. Går dog stadig ind for konceptet lidt, men godt. Fx har jeg syet det her julepynt. En meget, meget forenklet version af noget fancy jeg så på etsy. Ved ikke helt hvad det skal bruges til. På et juletræ, måske? Men de var sjove at sy. Og husets værste kritiker når det kommer til mine DIY projekter syntes træerne var cool, men kunne ikke se hvad de runde dimser skulle være godt for. Godt man får en ærlig mening når man spørger.

Og så har turboen og jeg bagt pebernødder. Den gode opskrift fra Lagkagehuset med både fløde og smør. De glider nu ned i en forrygende fart selvom jeg glemte dem i ovnen, og pebernødder der har fået for meget får sådan en underlig bismag. Det ser ikke ud til at genere nogen.

En enkelt nisse er der også kommet frem. Jeg kan ikke lide nisser, men denne her er fin. Vi læser historie om blånisser hver aften, turboen og jeg. Mere om det en anden dag. Og ved siden af pynter den dekoration som vi lavede til julefesten med turboens børnehave i fredags. Det var udendørs julefest (jeps, det var kooooldt) hvor børnene selv skulle finde ting til at lave dekoration af med forældrenes hjælp. Selvom mine tæer frøs, var det rigtig hyggeligt. Og hvis man ikke gider være udenfor i al slags underligt vejr, kan man jo bare lade være med at sende sine børn i naturbørnehave. Hmmm....vi skulle måske overveje igen om chilien nu pinedød skal gå i den børnehave?

Og sådan noget pyntehejs til yderdøren er der også blevet til. En lidt træt én fra sidste år med lidt ny pynt. Den ser sørme slap ud. Måske bliver den skiftet ud en af dagene. Men initiativet tæller ihvertfald.

Og idag har hele familien været i IKEA og spist julebuffet til ingen penge. Det var ikke fantastisk, men fint nok. Solid svensk julemad med en hulens masse sild - men god skinke. Så jow - vi er godt med, sådan rent julemæssigt, synes jeg nok.

Lille selvstændige slavepisker

Nabodrengen er lige kommet ind for at lege med turboen. Det var rigtig godt timet. Jeg har været hjemme alene med chilien i formiddag og er nu meget træt i mit hovede. Han kommer ind, kigger sig rundt og konstaterer at her er sørme ikke særlig juleagtigt. Nej, nej...jeg skal da også igang...snart. Lige om lidt. Skal bare finde julekassen og kreagejsten frem.

Men chilien, altså... Hun er kommet i selvstændighedsfasen og vil gerne gøre alt selv. Det gider jeg bare ikke. Især ikke når jeg selv er træt og bare vil have hende puttet i barnevognen NU. Efter at vi har haft kampe fordi hun ville have æble - det havde vi bare ikke, hun ville ikke i bad - men det ville jeg at hun skulle - osv. Så insisterer hun selvfølgelig på selv at tage sin hue på. Og binde den selv. Men jeg har bare ikke tålmodighed til at stå og vente på at hun skal få lært at binde sin hue selv.

Og slavepisker er hun også blevet. Mens hun sad og spiste siger hun så - bare lige ud af den blå luft "Moar løbetur". Ja, ja Skal nok. Skal bare kigge på julepynten først.

Klar, parat

Jeg har lavet pakkekalender i år. Til begge børn, sgu. Og jeg er helt og aldeles imponeret over mig selv. Jeg har pakket 48 poser med diverse dimsedutter. Ok - det er faktisk lidt snyd. For nogle af chiliens poser er stadig tomme og venter på indhold. Det er altså lidt svært at finde anvendelige ting til en 2-årig, der ikke koster noget. Så hun får endel pakker rosiner. Men hun er ret gald for rosiner, så jeg tror hun bliver glad alligevel.

De ved ikke at de skal have en pakkekalender, så jeg glæder mig til at se dem når de vågner i morgen.

Fest eller fest

Jeg har for noget tid siden tilmeldt mig vores julefrokost på arbejdet. Jeg har betalt for det (ja, man er vel kommunalt ansat) og købt en kjole. Det er sådan en julefrokost i en hal med en masse mennesker - hvoraf de fleste jeg aldrig har set før. Og nok heller ikke kommer til at se igen før næste julefrokost. Så er der spisning og et eller andet lokalt band der spiller op til dans. Ret kommunalt, med andre ord. Men jeg synes ligesom man bør gøre en indsats for at være lidt social indimellem, og sandsynligvis bliver det jo sjovt.

Så var det så jeg opdagede at der på samme dag - og samme tidspunkt - er nissefest i børnehaven. Farmand kunne sagtens tage derned og tage chilien med. Ingen problemer i det. Og da jeg opdagede sammenfaldet tænkte jeg "Pyt - dét skal nu ikke forhindre mor her i at gå til fest". Altså rigtig fest - med øl. Men så er det jo at det der forbandede moderinstinkt tager over. Turboen har øvet på noget meget hemmeligt med sin gruppe i børnehaven ("Jeg må ikke sige noget, men det er noget med noget hvidt og nogle lys og én der har lys i håret". God til at holde på hemmeligheder bliver hun nok ikke foreløbig). Og chilien skal i børnehaven, hvor hun elsker at komme, og opleve julemanden for første gang, hvor hun er nogenlunde bevidst om hvad der sker. Så jeg melder fra til julefrokost.

Jeg har det helt fint med det. Det der irriterer mig, er at hvis det nu var farmand der var i den samme situation ville overhovedet ikke på noget som helst tidspunkt så meget som overveje at blive væk fra en festlighed på sit arbejde fordi der foregår noget i børnehaven. Og jeg ville da heller ikke turde at nævne noget som helst om sådan en prioritering. Og jeg ville mene at han ville være i sin fulde ret til sådan en prioritering - ligesom han nu nok heller ikke helt forstår den prioritering jeg nu har gjort. Man kan jo ikke sådan gå glip af en fest, vel?

Er der noget at sige til at ligestillingen har lidt trange kår?

Jul igen

Så er der jul igen. Snart. Og når man har børn må man gerne starte juleforberedelserne i god tid, så vi er sikre på at vi får det hele med. Det gør vi jo nok ikke alligevel. Men kassen med julepynt er ihvertfald fundet frem. Der er hængt en stjerne op i vinduet og der er lavet en slags adventskrans. Af noget stedegrønt jeg fandt i haven og hvad man nu ellers havde for hånden. Bambier - legetøj fra Schleich med halstørklæde i pink tyl, fx. Turboen var ved at dåne af bar beundring. Og chilien viser glasdimserne lige lovlig meget interesse, synes jeg, så det er jo nok bare et spørgsmål om tid før hun sætter tænderne i den finde cupcake.

(og ved siden af er der farmands hjemmelavede deller. Jeg har nemlig fået deller med øl og snaps i anledning den snartlige jul, til aftensmad)

Der skulle også have været en dekoration på yderdøren, men jeg gik krea-død da jeg kom så langt. Det må blive en anden god dag. Vi har faktisk også nået at øve de første julesange, chilien og jeg. Hun er ret iherdig når det kommer til sange, så hvis vi bliver ved, tror jeg nok godt vi kan nå at blive juleklare også dér.

Vi har forresten haft gæster i weekenden. Jeg ælsker at have tekniknørd-gæster. Så nu sidder jeg her ved spisebordet med min trådløse forbindelse, der rent faktisk virker. Og noget mediecenter-halløj har vi også fået. Mangler bare en ledning, så kan vi se alle mulige film på vores fjernsyn. Og når vi har fået fat på dén, har vi garanteret glemt alt om hvordan det virker. Vi er gode til meget her i huset, men både farmand og jeg løber desværre skrigende væk så snart der opstår den mindste tekniske uregelmæssighed. Meget upraktisk, egentlig. Men til gengæld elsker jeg teknik der virker.

Reality

Lige om lidt skal jeg se sådan noget reality TV. Jeg hader det normalt - sådan noget med nogle mennnesker der bliver sat sammen og så skal de et eller andet. Eller kendisser på et slot eller et fort - jeg ka slet ikke ha det. Men det her program er så en undtagelse.
Det har sikkert noget at gøre med at jeg kommer fra sådan en kor-familie, og har selv prøvet det for - gisp! - 20 år siden. Måske skulle man prøve det igen?

Julemarked

Det var jo i går jeg var til det her famøse og i blogland meget omtalte julemarked på Odense Havn. Julemarked lige efter min stil - frit for nisser og gran. Det levede op til forventningerne - som nu var sat ret højt i forvejen. Så desværre tror jeg nok at vi aflyser julegaver i år, da jeg kom til at gå lidt for meget amok i førjulsgaver til mig selv. Eksempelvis skortede der ikke på finurligt hjemmesyet børnetøj ved mange af standene. Men jeg holdt stand, og shoppede KUN til mig selv. Ok, lidt løgn. Der var nemlig en stand med de fineste cupcakes - pyntet med de sødeste blomster. Købte fire stk med hjem og blev modtaget som en helt. De smagte lige så guddommeligt som de så ud. Desværre har jeg glemt hvem der havde lavet dem, så jeg kan ikke linke til den fantastiske kagedame. Og de var selvfølgelig spist inden fotografen fik fiske kamera frem.

Men jeg fik da fingrene i det her lækre tørklæde i retrostoffer. Flot, flot håndtværk og farverne - ja, se selv. Jeg går altid med tørklæder, da jeg er kommunalt ansat og i kommunerne sparer man jo som bekendt - også på varmen, åbenbart. Mon ikke det her også vil friske lidt op på sådan et kommunekontor?
Friske op vil også min nye halskæde fra Badel. Meget simpelt, men bare mega sejt. Og nej, jeg ved ikke hvordan man får vendt det billede.

I det hele taget er mange af de ting der blev præsenteret på julemarkedet ret simple ting, som jeg selv, med en lille smule mere tålmodighed end jeg rent faktisk er i besiddelse af, selv kunne fremtryllet. Men det er jo det at have fået ideen der er det geniale, og nogle af dem har jeg hugget og jeg har nu har jeg en lang liste af kommende projekter skrevet ned.

Turboen og jeg startede sågar juleforberedelserne i det små i dag med noget der måske skal blive til julepynt. Vi får de - turboen har sin meget alternative måde at gøre tingene på, og følger ikke bare slavisk ordrer. Ideer mangler hun ihvertfald ikke. Og i morgen skal jeg til skoleparathedssamtale i børneren - håber det går!

Vi startede dog dagen i dag med en lille frisk travetur, børnene og jeg. Vandpytter er sjove - og jo større, jo bedre. Så har arbejdet hårdt på at få diverse støvler, regntøj og flyverdragter nogenlunde tørt til i morgen.

Dyr weekend forude

Jeg kan altså ikke vente til det bliver weekend. Bare et par arbejdsdage der skal overstås først. Men så snart klokken har ringet ud til weekend, skal vi indvie vores nye barnepige. Hun var her i går lige for at hilse på de søde små (der begge var totalt i hopla og gjorde sit til at skræmme hende væk...det lykkedes heldigvis ikke). Så tager farmand og jeg på Carlsens og smager lidt juleøl. Bagefter ud for at få noget at spise. Ender nok på biografcafeen - der er så hyggeligt. Især sådan en vinteraften.

Men det er ingenting i forhold til hvad jeg skal lørdag formiddag. Skal tidligt op (ja, det er jo det mindste problem her i huset...). Så er det at farmand passer tøserne mens jeg tager med venninde til det her fabelagtige julemarked. Jeg er sikker på det bliver kanon. Har jo smugkigget lidt på udstillerne over hos Lis. Bare ærgeligt hun ikke gjorde opmærksom på sådan cirka i sommer at man burde begynne at spare op. Er nemlig ret sikker på at man nemt kan gå amok i lækre ting.

Smuk, smukkere

Jeg kan godt lide smukke ting. Ikke mindst film. jeg var i biffen (selvfølgelig i den lille sal i café biografen. Skal det være smukt, så ladet det være smukt.) den anden aften for at se Sofia Coppolas nye film, Somewhere. Hvis man er til langsomme film, hvor historien sådan set kunne være fortalt på ti minutter, men hvor billederne bare er å langsomme at den kommer til at strække sig over et par timer, så bør man se den. Det lyder kedeligt, men det hele foregår i det særlige coppolaske univers, der gør at det hele bare giver mening. Og er smukt.

Nu er jeg også kommet i besiddelse af verdens smukkeste TV-serie. En fødselsdagsgave, som jeg tog hul på med et par afsnit i går. Bare introen kan jeg se igen og igen. Simpelthen så flot. Tjek lige selv:

Godt jeg har 11 episoder mere at glæde mig til. Og det er kun 1. sæson!

Hurra!

Jeg har fødselsdag i dag. Så nu passer det snart ikke længre, det der ude i min sidebar med midt i 30´erne. Pyt med det. Dagen har været god så langt. Kursus med arbejdet - og selvfølgelig med fødselsdagssang og 60 mennesker. Kan altså ikke lide at være midtpunkt på den måde.

Det var sådan lidt "smage sin egen medicin"-kursus. Der har jo været historier i medierne om den såkaldte pipfuglaktivering her henover sommeren. Og i dag var der så vores tur til at finde ud af hvilken fugl vi nu var. Jeg endte så op med halvt ørn og havlt ugle og en profil der blev beskrevet som "kreativ". Så må jeg så finde ud af hvad jeg skal bruge de oplysninger til. Og jeg har rigtig mange meninger om pipfuglaktivering - som vores kære minister nu ellers fik sat en brat stopper for med finansloven i går, hvor hun fjernede en milliard fra bekæftigelsesområdet, og også dermed vores mulighed til at opkvalificere de ledige...ja, det har jeg også mange meninger om. Det må så evt blive en anden dag.

Nu er farmand ihvertfald kørt til Odense efter noget treretters takeaway - har en mistanke om at vi er ude i noget italiensk. Børnene sover sødt, og Amaronen er trukket op.

Dobbeltmoral er dobbelt så godt

Turboen har siddet med næsen begravet i alle de dersens legetøjsreklamer der har ramt postkassen i hobetal denne her weekend. Hun arbejder meget iherdigt på en julegaveønskeliste. Og der står der så en barbiedukke meget højt opppe på listen.

Og så er det så at jeg husker mine egne plagerier i sin tid, da jeg selv brændede ønskede mig sådan én. Men jeg var da trods alt et par år ældre...barbiedukker som 5-årig synes jeg er lige tidligt nok. Men det måtte jeg nemlig ikke få af mine 68ér-forældre. Og så skal turboen naturligvis heller ikke få nogen. Begrundelsen jeg fik var noget med et usundt kvindeideal. Jeg ved ikke helt om den fes ind hos en 7-årig dengang. Den gik ihvertfald ikke ind hos turboen.

Og bedre blev det heller ikke da farmand skulle blande sig i mit forsøg på politisk korrekt opdragelse. For han kunne ikke se forskellen på det kvindeideal som Barbie repræsenterer og det der stilles op i alle mine magasiner og blade. Mænd, altså.... Og yep. Jeg har en forkærlighed for lækre magasiner. Jeg køber endel og sluger dem råt. Men jeg er jo voksen og kan sortere i indtrykkene og lader mig ikke påvirke af hvad de dikterer. Her var der så at der kom en meget hånlig latter fra den anden side af bordet - og et spørgsmål om i hvor mange generationer fremover familiens pigebørn skulle forbydes at lege med Barbie dukker.

Og Freud behøvede næppe lede ret længe efter årsagen til min facination af magasinerne. Ugeblader var nemlig også totalt lukket land i mit barndomshjem. Så måske var det ikke verdens undergang om hun fik fingrene i en Barbie? Så kunne hun måske undgå barbietraume som voksen. Det har jeg godt nok aldrig selv haft, men man ved jo aldrig.Hvis bare hendes mor gad give 250 kroner for én. 250 kroner for dét stankelben!!! Det er jo ikke fordi materialeomkostningerne er så store.

Ferie x2

Længe siden sidst, hva`? Jeg har simepthen for travlt med at holde ferie. Og fødselsdag. Og så arbejder jeg så en lille smule indimellem også, jo.

Vi har haft intet mindre end to efterårsferier i år, som turboen siger. Først en uge hvor vi godt nok mest var herhjemme, og hvor jeg fik arrangeret et par ture ud af huset for mig selv, og på den måde undgik at få komplet spat af børn, mand og husbygning. Den anden ferie var så de her seneste tre dage, hvor vi futtede til Lolland og Lalandia. Og vi havde valgt netop denne weekend fremfor sidste weekend for at undgå alle de andre efterårsferierende mennesker. Det vi ikke havde taget højde for var at det her så var svenskernes efterårsferie...Man skal åbenbart huske at tjekke alle omkringliggende landes feriekalendre inden. Men det gik da meget fint. Eneste kiks var at jeg ikke havde noget kamera. Eller - det havde jeg. Men da jeg stod midt i Monky Tonky Land lørdag morgen klar til at forevige de søde små der fes omkring, opdagede jeg at mit meory card stod i computeren derhjemme. Så jeg måtte nøjes med min mobil. Og den kan slet ikke fange børn i bevægelse. Lidt omsonst at bede dem om at sidde stille under de omstændigheder...her er chilien i fuld fart...men det er da nogle fine bolde.
Jeg fik da også et par minutter i fred og ro mens turboen legede på en forhindringsbane. Jeg anede fred og ingen fare og var fordybet i min avis, da hun råbte "se mig, mor". Så sad hun øverst på det her forhindringsstativ og strålede. Hun skulle jo haft ros, men i stede blev det til et ret panisk "kan du SÅ komme ned!". Og det er så det hun er igang med her.


Ellers har vi ligget i klorvand det meste af tiden...turboens negle der normalt er totalt sorte af sand og jord og håbløse at få rene, skinner nu, og hun har lært at svømme (mener hun selv). Jeg synes at huske fra mine tidligere ture til Lalandia i min pure ungdom noget med afslapning med kulørte drinks med sjov pynt i baren ved bassinkanten. Det kom ikke på tale med de her to hardcore badenymfer. Farmand og jeg var dog så heldige at få dele en kop kaffe stående i al hast inden der skulle bades videre.

Inden vi tog afsted nåede vi også at fejre lidt fødselsdag - det skal jo også nævnes. Fødselaren har selv valgt og dels selv pyntet kagen med den garanteret uøkologiske kagepynt fra etsy.com. Nej, det var ikke farmands fødselsdag, men derimod rundede chilien 2 år.

Ferietid

Efterårsferie holder 100. Ikke mindst når solen arter sig, som den har gjort i dag. Har tænkt mig at bruge den næste uges tid til at få udryddet alle punkter på min to-do liste, og er fra dag ét kommet godt i gang med at pudse vinduer, lægge gardiner op og andre nødvendige sysler.

Når man holder ferie, synes jeg man skal gøre noget nyt - få sig nogle nye oplevelser (vinduespudsning tæller ikke...). Så om lidt vil jeg bænke mig forran fjerneren med Barnaby, strikketøj og måske et glas portvin. Jeg plejer nemlig aldrig at kunne holde mig vågen til modreren er fundet. Men nu vil jeg så seriøst gøre forsøget og satse på at børnene i morgen tidlig er gået over i ferietid.

Ingen der siger noget om gammel og sat, vel?

Far savnet

Jeg har været hjemme alene med børnene i eftermiddag, og nu er de puttet under stor ståhej. Tuboen er inde i en meget farsyg periode, og har brugt eftermiddagen på at tegne nogle meget ked-af-det-tegninger af sig selv, der viser hvor forfærdeligt hun har det når farmand ikke er her. For en times tid siden gik hun helt amok og hyyylede - det gør hun så stadig. Og chilien sympatihyler fra værelset inde ved siden af. Og jeg har ringet til farmand og sagt han var savnet, så han er på vej hjem i ekpressfart.

Solstik

Hvad sker der for den der sol, hva? Den er da gået helt amok i weekenden. Fint nok med mig. Så kan børnene nemlig tumle rundt i haven og for en gangs skyld lege lidt med hinanden (de må ha fået solstik), mens jeg nyder lidt kaffe og avis på terassen. De har gået amok i blomsterbedet og plukket blomster og samlet sammen og lagt i en balje, hvor der så også ligger en bi. Der er så meningen at bien skal lave honning...men jeg tror nok de syntes honningproduktionen gik lidt langsomt fremad. Men pænt ser det jo ud.

Farmand og turboen har blandt andet lavet en græskarmand. Den ser farlig ud - især med det jeg troede var en stor hugtand forneden. Men den har bare tabt en tand

Og farmand har rumsteret ovenpå i det gode vejr med noget meget, meget gammelt rockwool som han fandt indeni væggene på det som måske forhåbentlig en dag bliver vores soveværelse. Han gør klar til tømrere der skal komme og sætte to store skråvinduer ind, sådan at vi kan vågne op til denne her udsigt hver morgen.

Måske ville det give en lidt bedre start på dagene hvis man ryddede op i haven først.

En yndlingsbeskæftigelse

Jeg er i dén grad havnet i husmorfælden. Den hvor man løber rundt som en hovedeløs høne til arbejde, på arbejde, hjem fra arbejde, hente børn, aftensmad, den ene eller den anden til gymnastik, opvask, rydde op og så måske løbe en lille tur hvis det går rigtig højt. Bloggen er blevet helt glemt.

I sådan nogle perioder er det at jeg skal hanke op i mig selv, hvis jeg ikke skal ende som indebrænt, stressert og sure mor. En af mine yndlingsbeskæftigelser er franske (eller spanske) film. Aller helst i en biograf - det er luksusvarianten - men da farmand ikke er hjemme i aften, bør jeg måske holde mig hjemme hos de (snart) sovende børn. Heldigvis har lovefilm sørget for at jeg ofte har nogen på lager. Der er ikke så længe siden jeg så jeg Velkommen til Ch´tis - en ret sød lille komedieagtig sag i den lettere ende af genren franske film. Nu glæder jeg mig til lige om lidt at tænde for Klassen. Jeg skal bare vente til chilien sover, så jeg ikke ustandselig skal rende og hente vand, sutter og bamser der er faldet overbord. Jeg foretrækker nemlig film uden afbrydelser.

Hvornår lærer jeg det mon?

Nogle ganger glemmer jeg at jeg er en ældre dame på 36. Som fx når jeg vælger at tage til fest på arbejdet en fredag aften - og lade være med at tage med de andre gamle hjem i rimelig tid, men i stedet tage med de unge i byen til mere rødvin. Og det til trods for at jeg har inviteret overnattende gæster lørdag, og jeg dermed ved at lørdag aften også ender i rødvin og meget sent i seng. Og når chilien i tillæg mener det er hendes tur til at holde fest natten mellem lørdag og søndag (jeg havde i forvirringen givet hende turboens pudebetræk med Barbapapa på. Chilien ælsker barbapapa og blev i festhumør da hun vågnet kl 02 og opdagede hun have "papa" på puden og mente den så åbenbart var for fin til at lægge sit hovede ned og sove på). Det føles lidt som et kinderæg fyldt med søvnløshed af hele tre grunde - fest, gæster og vågne børn.

Men når jeg så efter sådan en weekend og en arbejdsdag på autopilot alligevel klarer at slæbe mig ned i motionscenteret og tage 8 km på et løbebånd, ved jeg da heldigvis at selvdisciplinen ikke er fuldstændig forsvundet i rødvinstågerne.

Juhuuu...med måde

Efter godt et halvt år som kommunalt ansat, har jeg stadig lidt svært ved at forstå den kommunale terminologi. Dengang jeg blev ansat og rynkede på næsen over min løn, blev jeg lovet lønforhøjelse efter 6 måneder. Idag fik jeg endelig et officielt papir på hvad lønforhøjelse i kommunale kredse betyder (efter først at have brokket mig til chefen over at jeg ikke kunne se forhøjelsen på min sidste lønseddel - nu forstår jeg hvorfor jeg ikke kunne få øje på den...). Vi taler om hele 249 kroner brutto på en måned!

Så kan du invitere familien på middag i IKEA, som min kollega så opmuntrende foreslog. Men jeg er bange for at det ikke rækker til to gange kødboller og ditto børnemenuer efter at skattefar har været der.

Er der noget at sige til at jeg straks kastede mig over jobdatabaserne på nettet?

Foto for begyndere

Jeg har været på aftenskole. Noget skal man jo lave på de mørke efterårsaftener. Så jeg havde meldt mig til et foto-kursus. Jeg havde lidt en mistanke om at det ikke var sådan et toptunet teknisk kursus - beskrivelsen lignede mere sådan lidt pensionistagtigt. Men det var hvad jeg kunne finde, det var tæt på hvor jeg bor, og det var billigt.

Lad mig sige det sådan, at da jeg sad bænket ved skolepulten tirsdag kl 19 som eneste hunkøn blandt 8 kursister med en gennemsnitslader på +/- ca 58 år, spekulerede jeg på hvordan jeg min hurtigst muligt kunne komme væk. Jeg havde ihvertfald ikke tænkt mig at tilbringe de næste tre timer i det her selskab.

Kurset er sådan lidt uden en egentlig underviser - kun en mand der snakker lidt, laver kaffe og sørger for computere osv. Resten er sådan noget "nu trykker vi lidt på knapperne, og så ser vi hvad der sker". Det gjorde vi så. Og jeg endte der med at blive tiden ud, og jeg glæder mig til næste tirsdag. Og jeg lærte en hel masse! For de mænd viste sig jo at være skide søde, og de vil mere end gerne hjælpe sådan en teknologispasser af et kvindemenneske. Mange af dem var virkelig gode fotografer med forstand på det. Nu håber jeg bare at det ikke er mig der har skremt dem væk - jeg vil rigtig gerne tilbage og lære mere af dem. Og så kan jeg til gengæld hjælpe dem med at forstå deres manualer på engelsk. Noget for noget. Jeg tror det bliver et sjovt efterår!

Og her lige ved siden af mig står farmands resultat fra hans aften på aftenskolen i går og siger sjove lyde - en dunk med øl til gæring. Så bliver der juleøl i år også!

Bøger siden sidst

Der er dog én enkelt fordel eller to ved at være uden computer i nogle dage; man kan jo læse en bog eller to, når man ikke har andet at lave. Jeg fik læst min bog færdig - Sofi Oksanens Renselse. Og den tør jeg da godt anbefale. Det er ikke en historie for tøsedrenge, men en ret så brutal historie om to kvinder fra to forskellige generationer i Estland. Den giver et godtindblik i estisk historie og skæbner fra anden verdenskrig og fremover - om nationalisme og kommunisme, ligesom den fortæller en historie om en af nutidens problemer, nemlig traficing. Jeg er ihvertfald blevet klogere - ikke mindst på Ruslands historie, og konflikten mellem Estland og Rusland kan nok også kaste lys over nutidens politiske forhold i dele af Rusland. Historierne fortælles gennem Aliide, den ældre generation, og Zara - den yngre generation, og hvordan deres liv er relateret til hinanden er historiens omdrejningspunkt. Det er ikke en bog man sådan bare ryster af sig når man har læst den, for selvom historien sådan set er fiktion, ved man jo at den bygger på virkelige hændelser, og at dens problemstilling om fx traficking stadig er særdeles aktuelt.

Og mens jeg nu var igang med litteratur fra deroppe nordøstpå, var det så at jeg bevægede mig over i en helt anden genre - nemlig til potensgiverne. Sød og sjov svensk humor. Jeg har kun lige startet på den, men jeg tror den bliver glimrende underholdning.

Søndagssysler

Så er jeg her igen. Nu på ny computer! Det vil sige...farmands nye computer...Men nu skal den lige testes. Begge vores computere har sagt farvel og tak den forgangne uge. Og begge biler har været på værksted med megaregninger til følge. Og alligevel startede jeg dagen med børnetøjparty, hvor jeg fik brændt en hulens masse penge af. Og I kender mit anstrængte forhold til sådan nogle home parties. Men jeg havde jo forlængst sagt ja til at komme, og så bliver man jo nødt til at købe noget. Og desuden viste det sig at jeg slet ikke kan stå for pigetøjet fra Pomp de lux. Især de grå farver. Der er ikke grænser for hvor lækre de bliver, de børn. (Hmmm... computeren kan stadig ikke sætte billeder direkte ind på bloggen fra en anden side...begynder så småt at overveje om det er mine egne tekniske evner den er gal med).

Nå. Nu skal der ryddes op mens chiliens sover. Og måske skal der også laves lidt perleplader med turboen. Og måske vover vi os ud på brombærtur lidt senere.

Mors store pige

Min store pige er startet til gymnastik i dag. Joda, hun har da gået til gymnastik før - men så var det sådan noget med forældre. Idag blev forældrene smidt ud af salen og henvist til svedstinkende garderobe. Her kunne man så kunne sidde og spekulere på hvad de lavede med ens børn derinde. Jeg havde forestillet mig at man sådan kunne starte lidt blødt op (for moderen), så vi kunne kigge med fra sidelinien - bare første gang. Men nixen bixen. Heldigvis generede det ikke turboen spor - der var jo alle hendes kammerater fra børnehaven.

Vel hjemme igen stod jeg midt i aftensmaden, da turboen kommer og spørger om jeg tror på magi. Hvad hulan svarer man til sådan noget, når man nu er mest optaget af at få den chili con carne på bordet men uden at mide i hovedet på hende at det hele er bare fup? Hun er totalt bidt af Barda, og kom til sin store skuffelse ikke til Barda-dag i søndags. Hun fik til gengæld lov til at se det meste i fjerneren. Men jeg tror altså ikke på sådan noget. Men det vil man jo ikke være bekendt at sige - hun skal da have lov til at have sin barnetro lidt endnu.

Højdepunkter fra en weekend

God weekend til trods for at farmand har arbejdet iherdigt på værkstedprojektet (hvor vigtigt det her værksted er, gik først op for mig da jeg fandt ud af at "værkstedet" skal have lænstol, et lille køleskoab - sandsynligvis til øl - en bogreol og kvinder-adgang-forbudt-skilt på døren. Frygter han kommer til at gå i hi).

I går fik jeg mig endda en tur til byen mens chilien sov middagslur og turboen legede hos yndlings-legekammeraten. Så var det jo at jeg fór vild (ja, der var vejarbejde - det må da gælde som undskyldning), og kom til at køre rundt i temmelig lang tid - og gik på opdagelse i nye kvarterer. Spændende. Samtidig hørte jeg så radio - blandt andet nåede jeg at høre hele det her interview med Peter Høeg. Man bliver så klog at at køre bil, og det er altså afslappende. Måske bare ikke den mest miljøvenlige form for afslapning...Men batterierne var helt ladet op igen da jeg kom hjem. Blandt andet med garn til mit næste strikkeprojekt...hmm...hvornår lærer jeg mon at jeg slet ikke har tålmodighed til det der strikning. Håber dog det hjælper med noget polaris-garn og pind nr 20.

Postmanden skal uden tvivl have en stor del af æren for den gode weekend, da han kom forbi med min nye plade i går formiddag - det bedste jeg har hørt på meget, meget lang tid. Jeg har været totlat solgt siden før de optrådte på P3 guld, og farmand udbrød "Hey! Lektor Blomme er i fjernsynet!" Ja, tænk at gymnasielærerstilen skulle blive så hip igen. Nu kan jeg ikke få sat videosnutten ind her i posten på denne her snart udskiftningsklare computer, men I kan jo se det her.

Her i eftermiddag trængte pigerne og jeg til lidt luft - og en is, så vi trillede ind til skovsøen og ishuset. Jeg var totalt flad efter en times isspisning og tur rundt søen med verdens meste egenrådige næsten-toårig. Ville ikke holde i hånd (og for alt i verden ikke bæres) ved trafikkeret vej, vil spise is selv, vil slet ikke holde i hånd ved vandet, vil ikke flytte sig for joggere på stien (men stillede sig op og heppede og smilte pænt).

Prøv selv at gætte hvilken slags is vi fik...

Morgenåbenbaring

Nogle gange får jeg åbenbaringer sådan cirka kl 05.30 om morgenen. Det sker stadig ret tit at chilien jager mig ud af sengen på dette ukristelige tidspunkt. Så står vi op. Hun leger lidt mens jeg tager min kaffe og min radio med i bad. Så hører jeg radio, og det er så Vita på P1. Og indimellem er jeg åndnærværende nok til at huske hvad jeg har hørt.

Den anden morgen var der Lars AP der var gæst. Et sjovt projekt, han har gang i. Jeg skal bestemt læse bogen!

Nye hobbyer

Mit liv er ikke blogegnet i øjeblikket. Det er simpelthen for kedeligt og for travlt.

Om aftenen når børnene er puttet laver jeg mange festlige ting. Har arbejdet lidt på hemmeligheder de seneste aftener - måske tåler de dagens lys en dag? Og så har jeg fået en ny, tidkrævende hobby; jeg sammenligner forsikringstilbud. Interessen for hobbyen kom, da jeg lige pludselig smed 3500 kroner ud af vinduet. Eller ind i vinduet, om man vil. Bilen skulle have ny frontrude, og vi havde en vanvittig høj selvrisiko, så der var ikke andet at gøre end selv at punge ud. Men så fik man da endelig taget sig sammen til at få kigget sine forsikringer igennem og indhente tilbud. Intet er jo som bekendt så galt at det ikke er godt for noget.

En ligeså slem jungle er at prøve at finde flybilletter til årets juleferie. Hvad er logikken i prisfastsættelsen af flybilletter? Jeg spørger bare, for jeg kan slet ikke gennemskue den. Og så er det jo at man efter at have været samtlige flybilletwebsites igennem, synes manhar fundet sig et godt tilbud. Og så bliver man spurgt om man skal have bagage med. Ka-tjing! 500 kroner oveni. Men fire mennesker på juleferie bliver ligesom nødt til at have noget med. Og så er det at maskinen spørger om vi skal have siddeplads. Ka-tjing! 500 kroner mere. Men ståplads i en flyver med to børn på slæb - ellers tak. Og på mystik vis er de to gange 500 kroner gået hen og blevet til 1300 kroner ekstra....

Og så har jeg hjulpet farmand lidt. Sådan ser værkstedet ud nu. Lidt mere end tre tagspærrer er der kommet på nu. Jeg har hjulpet med at holde tagpladerne på plads med mine spaghettiarme når de skal skrues fast.


Det er nogle meget store og tunge plader. Tænker farmand er glad han ikke har sådan en lille fiks nipskone.

Dagen i dag

Nogle gange for tiden, sker det at når jeg lander ved mit skrivebord mandag morgen, så er jeg rimelig lettet; jeg kom gennem weekenden med livet, og forstanden sådan nogenlunde, i behold. De søde små kan virkelig komme op og slås over den mindste ting i øjeblikket. Her til eftermiddag, for eksempel, var de lige ved at slå hinanden ihjel over nogle træfliser fra farmands byggeprojekt. Nå, men på trods af det har det været en rigtig god dag. Vi er ved at være på toppen igen efter nogle dagers sygdom (mig med snotnæse og farmand med mellemørebetændelse. Det gør jo virkelig ondt sådan noget, og farmand er her det totalt klassiske eksempel på mand med smerter...ja, I ved jo hvordan de er.) Børnene har ikke været syge overhovedet - tak og lov for det - men til gengæld totalt friske, mens deres forældre har ligget underdrejet. Det er nu heller ikke sjov, skal jeg hilse og sige. Men nu siger de kloge at mellemørebetændelse faktisk kan smitte - det troede jeg nu ikke. Og det aller sidste vi har brug for lige nu er to børn med skidtet. Nå, vi må vente og se hvordan det går.

Men det var ikke min pointe - den kommer her: God dag, og alt det der. Men jeg bliver liige nødt til at lukke noget gylle ud. Og så gør jeg det her - mellem dig og mig. Ikke sig det videre. Men farmand er ved at bygge et værksted. Jeg tager altså hatten af for at man bare sådan bygger noget der skal stå oprejst, og ved hvordan skelettet skal se ud med hul til dør, vindue osv. Skelettet er nogenlunde på plads, men ved I hvad han har fået dagen i dag til at gå med? Og vi taler så godt som hele dagen. Han har lavet tre tagspærrer. Jeg gentager: Tre tagspærrer på en hel dag. Plus lidt småting. Men altså. Ikke så mærkelig projektet skrider meget langsomt fremad. Det var vistnok et meget kompliceret regnearbejde med vinkler og tilpasning - og den slags ting skal jeg overhovedet ikke gøre mig klog på. Men det skulle bare ud. Og jeg turde ikke sige det højt.

Bla bla

Jeg synes jeg kan spore sådan lidt blog-kriser rundt omkring i blogland. Tankerne omkring hvad man nu egentlig vil med den der blog, har nu også strejfet mig. Synes der er lige lovlig meget pladder og uvedkommende snik snak herinde nu, så jeg grubler lige over hvordan man kan komme videre derfra. Mens jeg grubler får I endnu en omgang liggyldigheder.

Jeg er nemlig syg. Frygtelig syg - med ondt i hovedet og snotnæse. Har skrantet nogle dage, men først i dag fik jeg taget mig sammen og gik hjem lige inden frokostpausen. Har eller prøvet nogle aftener i træk at skylle det væk med cognac, men der er åbenbart ingen effekt. Det er jo heller ikke sjovt at sidde der og snotte og hoste de stakkels kunder i biksen op i hovedet. Det synes de jo nok heller ikke. Så nu venter sofaen. Jeg håber virkelig DR sender noget virkelig intetsigende møg-fjernsyn der ikke kræver hjerneaktivitet i aften - det plejer de jo som regel at være leveringsdygtige i.

Fredagsvisdom

Siden jeg nu var i sådan et overskudshumør i går - ikke just normal tilstand for mig en fredag eftermiddag - besluttede jeg mig for en lille løbetur. Jeg har holdt en alt for lang sommerpause med løberiet, og nu arbejder jeg så sagte men sikkert på at få noget der ligner kondition tilbage. Som situationen har været til nu kan jeg til nød halse mig gennem en rute på godt 5 kilometer. Det var så den samme rute jeg ville tage i går, bare løbe den den omvendte vej af hvad jeg plejer. På et kritisk punkt glemte jeg så at dreje, og jeg lagde ikke mærke til at jeg var på vildspor før der var gået ret lang tid. Farmand bliver altid ret ængstelig når jeg ikke kommer hjem til aftalt tid, og jeg havde lovet at være hjemme inden en halv time. Der var så ikke andet at gøre end at løbe det bedste jeg havde lært - hele vejen hjem.

Men så får man faktisk tid til at filosofere lidt - om ikke andet for at lede tankerne over på noget andet end om man mon klarer den til næste lygtepæl. Jeg tænkte på to ting: Jeg skal aldrig løbe maraton (ja, tanken har faktisk strejfet mig). Dernæst på hvor meget mere man reelt kan end det man egentlig tror. Jeg var overbevist at jeg ikke kunne løbe en meter mere end 5 kilometer med min nuværende form. Det viste sig jo at være helt forkert. Hvad ville man ikke kunne opnå hvis man bare pressede sig selv en lille smule - sådan generelt? Min første chef jeg havde en gang i tiden lurede mig lynhurtigt, og sagde jeg hoppede over hvor gærdet var lavest - det var faktisk positivt ment fra hendes side. Og jeg har da også altid syntes det ville være ret dumt at hoppe over der hvor det er højest. Men måske skulle man prøve - bare en gang i blandt. Så meget livsvisdom på 9,3 km.

Og vel hjemme lovede jeg så alrdrig at løbe nogen steder mere uden mobil og GPS.

Tju hej, hvor det går! II

Jeg føler mig lige totalt frisk og overskudsagtig efter snart gennemført første uge på jobbet efter ferie - endda med lang torsdag og afrbudt nattesvøvn hver nat denne uge. Da jeg startede på arbejde mandag morgen følte jeg mig som totalt slatten karklud efter godt tre ugers ferie med børn.
Er jeg mærkelig?

Tju hej, hvor det går!

Jeg synes at huske at sådan nogle første-uge-tilbage-på-job-efter-ferie-uger plejer at være nogle meget lange uger. Det gælder åbenbart ikke for denne uge. Igår var jeg så fuld af energi da jeg kom hjem fra arbejdet at jeg ringede teleselskabet som jeg burde have ringet til det sidste halve år for at høre hvorfor mit trådløse netværk ikke fungerer (hvorfor er det lige at det tager så lang tid at samle kræfter at ringe til teleselskaber???). Nu fungerer det så næsten - jeg ringer bare lige igen når jeg kommer ligeså frisk hjem fra arbejdet i morgen og får ordnet resten.

Her i eftermiddag havde vi aftalt at jeg skulle have børnefri (efter tre uger med børn i døgndrift hvor jeg til tider virkelig har ønsket mig selv - eller dem - langt væk. Bare for en time eller to), så jeg tog ind til civilisationen efter arbejde. Fik ordnet en aftale med min optiker og shoppet lidt og spist lidt. Men når man så endelig har et par timer eller tre til sig selv, er det jo så at man lige går og savner de der børn lidt, og så skynder sig hjem så man kan nå at komme hjem og putte dem. Meget mærkeligt.

Slut prut

Definitivt sidste feriedag i dag. I morgen skal vi alle fire tilbage til hverdagen, og det er faktisk ok. Jeg glæder mig til at komme på arbejde og få lidt fred. Der er ihvertfald ingen der råber "moar, moar" ustandseligt og klamrer sig fast i mine bukser. Nu har farmand lige taget chilien og sludrechatollet med til Bilka for at handle, så moar kunne få hvilet ørene lidt herhjemme. Det var tiltrængt.

Ugen er brugt til at få ting fra hånden herhjemme. Ting der irriterer i hverdagen og som ikke fungerer. Såsom alle CD´erne der lå i bunker i et skab uden noget som helst system, og som derfor aldrig blev spillet. De er nu kommet op i hylder i alfabetisk orden. Selvom vi ikke køber vanvittig mange CD´er mere. Den sidste dog i Norge, hvor vi i panik over ikke at have noget musik i bilen stoppede ved en lille lokal butik, og farmand kom ud med en gammel Guns & Roses. Alternativet var Vikingarna. Umuligt at opdrive en CD i Norge - der har de nemlig spotify. Det ville jeg ogå gerne have, men som dansker skal man have en svensk postadresse, og det har jeg ikke...Nogen der kender alternativer til spotify, itunes og wimp? Det var så et sidespring - men det ser faktisk ret pænt ud med de CD´er nu.

Der er også styr på børnetøjet, der flød over kommodeskufferne og chilien og sludrechatollet har fået nye senge. Ja, der har været nogle ture i Ikea denne uge.

Jeg kan faktisk godt lide sådan nogle sidste-sommerferie-dage. Er jeg mærkelig? Selvom mit job er kommunalt og indimellem burakratisk og rutinepræget så det er til at brække sig over, er der også lyspunkter. Desuden er jeg blevet ekspert i kreative løsninger på burakratiet, jeg har gode kolleger og en super chef. Og jeg synes faktisk, at til trods for to børn der skal hentes og bringes i hver sin retning, hus og to fuldtidsjob, har vi ikke problemer med at få tingene til at hænge sammen.

Og nu sidder jeg så og overvejer hvilke fritidsaktiviteter vi skal kaste os over her til efteråret. Vi har haft et år uden nogen aktiviteter for familien, da vi lige har haft brug for at trække vejret det her år. Nu er chilien blevet større, og jeg har mod på at bevæge mig udenfor matriklen en aften eller to om ugen, og jeg har ihvertfald lyst til at lære noget nyt og se nogle mennesker. Leder lige efter et passende fotokursus i nærheden - det kunne jeg ihvertfald godt bruge. Gerne et der ikke er for teknisk. Desuden har jeg fundet en løbeklub - jeg kan bestemt bruge nogen til at holde mig i ørnene på det område i de kolde vinteraftener hvor sofaen bestemt trækker mere end løbeskoene. Chilien skal få gå til noget gymnastik/sang-noget, og turboen må vælge mellem gymnastik og musikskole, hvis vi kan finde et hold for hende.

Hm...Bilkaturen trækker åbenbart ud. Det gør slet ikke noget. Så kan jeg måske også få læst noget avis. Det kunne være herligt!

Ud på tur til Norge

Nu er så Norgesekspeditionen forlængst overstået, og konklusionn må så være at Norge er meget, meget smukt, og rigtig dyrt.

Her er noget natur med natur på, taget mens vi kørte over Dovrefjell. Man kan åbenbart tage billeder mens man kører - altså jeg mener i fart. Og når man nu ligger der i kø bag alle de tyske wohnmobilen, kan man jo lige så godt bruge tiden til noget fornuftigt.



Chilien viste for alvor at hun havde norsk blod i årene. For vi skulle jo ud på tur - faktisk var vi ret meget ude på tur. Men især én dag imponerede hun med sit turgåingstalent. Hun hylende op, hvis jeg gerne ville bære hende et stykke, og hvis hun ikke syntes hun fik ros nok, sørgede hun selv for at holde gejsten oppe, ved at fortælle sig selv at hun var "dytti, dytti".
Turboen er noget tungere at have med på tur. Men hun fik da også kravlet sig op på en fjeldtop - ved hjælp at udsigt til udsigt og chokoladekiks på toppen.

Mor og far kom også på tur - bytur uden børn. Vi ruslede rundt i Trondheim en hel dag, og drak en lille øl på en af byens hyggelige beværtninger

Og når man nu var på tur, skulle man selvfølgelig også have en ordentlig norsk øl til formålet (prisen forbigås i stilhed). Øllen kan iøvrigt varmt anbefales, hvis den kan fås i Danmark (hvor den sandsynligvis vil være noget billigere). Den er fra bryggeriget Nøgne Ø.

Her har I mig tilbage!

Så var dén del af ferien vist slut - ferierejsen og blogferien. I skal nok få referat af turen når jeg har sorteret lidt i de 500 feriebilleder. Vi har jo været der oppe i det kolde nord i et par uger. Med vægt på kolde. Men vi har haft det fint - badedragtene kom dog ikke i brug - det gjorde til gengæld fleecetrøjer og gummistøvler.

Men lige nu er jeg så træt at jeg altså liiige skal lange mig på sofaen resten af aftenen, nu hvor de søde små sover lige om lidt. Turboen har nu ferie fra børnehaven på fjerde uge, og det begynder at kunne mærkes. Vi kom hjem lørdag formiddag, og hun løb over til naboen med det samme - og vi så ikke ret meget mere til hende resten af weekenden. Men idag er naboen startet i fritteren, og det er desværre faldet sammen med at turboen er blevet ramt af munddiarré. Hvis bare hun kunne sige noget fornuftligt, men det er bare....snak. Hendes mund kan kun pasificeres med is, men der er jo desværre begrænsninger på hvor mange hun kan få på en dag.

Ferielukket

Så holder vi ferielukket her på bloggen. Minimum 14 dage, eller så. Vi kører i morgen tidlig - meget tidligt (så tidligt at jeg faktisk tror vi bliver nødt til at vække børnene). Og nu pakker vi. Fleecetrøjer, regntøj og gummistøvler. Sidder lige og overvejer om det er for optimistisk at tage badetøj med. Har overohvoedet ikke styr på noget som helst endnu. Har til gengæd to syge børn. èn med halsbetændelse (turboen) og én med de største skoldkopper jeg har set (chilien). Men i morgen tidlig vågner de og er totalt friske og raske og i hopla(bortset fra lige der hvor vi skal køre bil hele vejen til Frederikshavn - der må de gerne sidde og slumre lidt), ikk´?

Go ferie derude!

Varmenedbrud

Vi har været gået lidt ned med hedeslag - både computren, børnene og jeg. Nu er heden så afløst af et gevaldigt tordenvejr med giga-lyn. Er der noget om at det er farligt at sidde ved en computer når der lyner sådan? Nå. Det finder vi jo nok ud af.

Men vi var jo ude at spise i fredags, farmand og jeg. Jeg er ikke så godt bevendt med sådan noget gourmetmad, så selvfølgelig skulle den have hele armen og alle fem retter, når nu vi var igang. Der var bare egentlig slet ikke plads til fem retter i vores maver. Men det smagte så godt, at ned skulle det jo. Med det resultat at i stedet for at gå ud og drikke en øl bagefter, når nu vi for en gangs skyld havde gjort barnepigen opmærksom på at vi kom sent hjem, måtte trille direkte ind i en taxa hjem og smide os på sofaen (hvorfor er der ingen restauranter der har tænkt på at lade gæsterne slå mave på en lille sofa mellem retterne?). Men bortset fra at vi fik spist ALT for meget, er det jo en fantastisk hyggelig restaurant. Her er udsigten fra vores bord:

Maden var i særklasse. Jeg har altid godt kunnet lide ærtesuppe. At den er tilsat cava, flødeskum og laks er slet ikke noegt minus.

Men det var godt framand fik fyldt godt op på goodwill-kontoen, for lørdag morgen tog han afted på den årlige øl-tur med gutterne. Denne gang til Århus. Og jeg var alene med to hedeslagramte børn. Chilien nægtede selvfølgeklig at sove sine lure, og syntes heller ikke at sådan en dejlig sommernat skulle soves væk. Vi klarede trods alt weekenden i god stil, blandt andet med strandtur. Og med kun to større kriser: Først da chilien ikke gad gøre som turboen sagde, og for at ligesom markere at hun altså ikke er en lillesøster man sådan koster rundt med, satte sine tænder - meget hårdt - i turboens storetå. Dernæst da jeg stod med chilien og hendes meget fyldte ble, som hun selv insisterede på at tage af, samtidigt måtte tage mig af en turbo, der sidder på toilettet, og som pludselig sætter i noget af et hyl og er helt utrøstelig. Hun var blevet bidt af en hestebrems i numsen.

Da farmand endelig returnerede i går, var vi bare flade. Så vi kørte til Kerteminde, hvor vi spiste pizza, kiggede på både på havnen og på stokroser. Jeg har nemlig også stokroser herhjemme. Jeg ved ikke helt hvad jeg gør galt - det er jo verdens nemmeste plante og de vokser op af sten. Mine ser sådan ud efter tre måneder:

Det må være det ultimative bevis på mine manglende grønne fingre.

Morgenstemning

Det har været en af de der rædsomme nætter med to børn der insisterede på at ligge på tværs i min seng. På et tidspunkt søgte jeg tilflugt på sofaen, men der var bare en død irriterende flue. Nu sover resten af familien så, endelig. Farmand og chilien snorker om kap på sofaen, efter at de stod op kl 04.30. Jeg tror jeg lister mig afsted på arbejde om lidt og lader farmnd om børneafleveringen i dag.

Jeg håber jeg ikke bliver for træt i aften. Vi skal nemlig ud at spise - her. Bord og en fem retters sommermenu er bestilt i gårdhaven kl 19.30. Der var noget med at farmand på et tidspunkt for længe siden lovede mig en middag - nu kan ingen af os huske hvorfor. Pyt med det.

Omsorgsdag

Vi har holdt omsorgsdag i dag, chilien og jeg. Hvilket indebærer omsorg for os begge to. Det kunne vi lige så godt, da vi havde pasningsproblmemer lige i dag. Indimellem brokker jeg mig lidt over mit arbejde og det at være kommunalt ansat. Men tænk at man kan få holde sådan nogle dage her - med fuld løn? Jeg skal nok skru ned for brokkeriet.

Vi startede ud med at sove længe - helt til 06.15 - det er jo usædvanligt i sig selv. Da vi så havde tullet færdig rundt herhjemme og fået afleveret turboen i børnehaven, tog vi på skovtur. Ikke så ambitiøst som det lyder, men vi gik os en lille tur i skoven som vi har lige udenfor hoveddøren. Chilien ææælsker det - men kan bedst lide at blive fotofraferet bagfra.

Vi skulle så plukke blomster, men det meste var faktisk afblomstret. Der må have været en sommer her som har gået mig forbi. For mig ser sommeren lige startet, men det er muligvis kun mig der er langsom i optrækket. Her er så dagens fangst:

Bagefter tog vi hjem til farmand som puttede chilien til sin middagslur, for nu var der blevet mors tur til noget omsorg. Det klares bedst ved en tur til byen for lidt fred og ro. Gik på udsalg og fik købt en ny løbetrøje (som jeg har testet her til aften. Tog den på, og vupti! Så havde jeg løbet 8,5 km. God investering) og en Nørgaard cardigan som jeg længe har ønsket mig til halv pris (ja, jeg HAR tænkt tanken med hvid cardigan og fedtede børnefingre - pyt med det).

Og så på café med et magasin i fred og ro. Så er vi ladet op og kan liiige klare 1½ uges arbejde mere inden vi slukker og lukker for ferien.

Feriemode

Pyh. Godt vi kom af med et par af de der varmegrader. Selvom jeg har gået og brokket mig over mangel på varme denne her sommer, var gårsdagens 32 grader lige i overkanten, synes jeg nok. Turboen og jeg søgte lidt tilflugt i Ikea, og eftermiddagen og aftenen gik med 60 års fødselsdag over hos den sjællandske klan. Inde i et forsamlingshus. Sådan nogle huse bliver ret varme med alle de varmegrader udenfor og 70 feststemte 60-årige indenfor (selvom det jo er en lettelse at se at man stadig kan gå til fest som 60-årig. Åbenbart med et noget større udbytte end som nogenogtrediveårig med børn på slæb). Det var ikke noget børneselskab, men vi havde jo de to tøser med, da vi jo ikke kan få dem afsat. De artede sig eksemplarisk, trods varmen. Og selv jeg max kom op på tre glas vin på hele aftenen, og at vi forlod selskabet umiddelbart efter desserten, har dagen i dag været præget af total stilstand. Godt det ikke var dagen hvor store og vigtige beslutninger skulle tages. Intet fungerer på øverste etage - der er åbenbart ferielukket. Farmand og jeg diskuterede frem og tilbage for og imod at tage på stranden her til eftermiddag, men kunne bare ikke tage en beslutning. Heldigvis kom turboen og proklamerede at nu ville hun altså på stranden. God beslutning - så fik vi da udrettet bare lidt.

Og lige om lidt truer en ny arbejdsuge. Syntes dengang jeg bestilte min sommerferie i februar at det var sådan en god idé at tage ferien så sent som muligt. Nu er jeg ikke fuldt så sikker på om det var en god idé - men jeg prøver dog at hænge på i et par uger mere.

Fra sygesengen

Jeg skal nok passe lidt bedre på med hvad jeg ønsker mig for fremtiden. Skoldkopper var slet ikke så eftertragtet som jeg troede (alle de andres børn får jo en enkelt skoldkop eller to, nul feber, et par dage hjemme fra børnehave og så ellers i hopla igen). Skoldkoppeangrebet på turboen ser helt grotesk ud. Hun har prøvet at tegne et selvportræt:



Hun gik åbenbart død i påtegningen af de røde prikker - i kan gange de røde prikker med ti for et mere realistisk billede af hendes mave. Og så klør det. Det var absoult ikke sjovt for nogen parter i går aftes. Farmand tilbragte natten inde hos hende. Onde mor proppede ørepropper i ørene og snorkede som en sten i sin egen seng natten igennem (jeg skulle jo ligesom op og passe et job i dag - desuden havde jeg i forvejen et søvnunderskud i millionklassen), mens farmand natten igennem havde godt gang i kartoffelmelet inde hos turboen.

Heldigvis ser det ud som om der er bedring. Dagen i dag er gået med lejlighedsvise klynk, og hun er så småt ved at være sig selv igen indimellem. Fx overhørte jeg hende da nabodrengen kom for at lege, hvor hun så formaner ham; "nu laver vi en aftale. Først går jeg ind og be´r om en slikpind, og bagefter prøver du".


Det er min pige.

Skoldkoppejubel

Hurra!!! Idag har jeg fået noget jeg har gået og ventet spændt på de seneste cirka fem år - nemlig skoldkopper. Dvs. jeg har ikke fået dem - det har turboen. Totalt rødspættet - dog foreløbig mest på mave og ryg. Nu er det jo ikke sådan at man går rundt og ønsker at ens børn skal blive syge. Men lige skoldkopper er der ligesom ingen vej udenom. Jeg havde dem selv da jeg var nogenlunde halvstor, og det var slet ingen fornøjelse, så jeg vil gerne have det overstået. Desuden er der jo problemet med at vi jo ikke har nogen der ligefrem står på trappen og tripper for at passe vores syge børn mens vi er på arbejde, og sådan et par uger med to børn og forskudte skoldkopper ville trække tænder ud. Men nu har farmand jo lige fået ferie, så det problem er vi ude over. Selvom jeg nu egentlig helst så at han fik lavet vores overdækkede terasse færdig i en fart, så vi kan få noget skygge i den her ulidelige varme. Men det må da være muligt at multitaske - terasse og barn. Imorgen har de dog planlagt far-datter hyggedag i Bauhaus, Ikea og McD. Og jeg? Jeg stikker bare af og gemmer mig på arbejde. Og insisterer på at få min nattesøvn fordi jeg har et job at passe, og dermed ikke overskud til børn der klør og ikke kan sove i varmen.

Chilien har forresten rigtig fået fart på snakketøjet her den sidste uge. For en uges tid siden løb hun glædesstrålende rundt og råbte "moar". Hun havde jo lige lært at sige det. Hun kan stadig sige moar, men nu på den der klynkende facon mens hun klamrer sig mit ben, fordi mor jo er den bedste i verden. Hele tiden. Til gengæld kan hun sige både far (udtales "haa" - men det lyder da lidt af fisk), Chili og Siri (selvom det lyder ens - ihvertfald når man har munden fuld af sut), og andre vigtige ord som mælk og tegne.

Vi har iøvrigt gang i noget af en diskussion herhjemme om hvorvidt chilien skal under saksen. Farmand mener hun skal have klippet de der tynde fehår i nakken - og han har tilbudt at gøre det. Og jeg siger no way - ingen piller ved de englekrøller. Har jeg ikke ret, eller hvad?

Gennembrud og søvnnedbrud

Vi har haft noget af et gennembrud her i huset i dag. Meget stort. Chilien er jo ikke specielt talenede, bortset fra at hun kan sige "mere" når der er noget hun vil have at spise, og nogle meget bestemte "mmmb"-lyde, der så kan betyde alt muligt andet. Men idag kom det så: Moar. Meget, meget tydeligt. Ingen tvivl om hvad hun mente (hun har tidligere prøvet sig med nogle far-lignende lyde, men far var overhovedet ikke i nærheden, og det var taget fuldtændig ud af en sammenhæng, så det var helt tilfældigt, og tæller dermed ikke). Men altså, moar, moar, moar - tilsat det yndigste smil. Det ville ingen ende tage - især ikke siden hun jo fik stående applaus (af moderen) hver gang hun åbnede munden.

Vi har med vilje taget den helt med ro denne her weekend. Højdepunktet var noget fadøl, grillmad, lege for børnene og en syngende mand med et keyboard der ville tage hunden med op i himlen nede ved Brugsen i går - åbenbart Brugsens sommerarrangement. Det var altså hyggeligere end det lyder, og så får man jo hilset på nogle af de lokale. Som man faktisk kender et par stykker af, efterhånden. Men grunden til at vi har taget det med ro, er at vi, ihvertfald farmand og jeg (nej, faktisk slet ikke chilien), efterhånden lider af et gedigent søvnunderskud. Chilien vågner nu kl 05.00 hver morgen hvor solen skinner. Det kan godt være I synes der generelt har været sparsomt med sol her denne sommer, men jeg skal love jer for at der er sol kl 05.00. Den har så en tendens til at forsvinde ret hurtigt. Men kl 05.00 skinner den lige ind ad vores soveværelsesvindue. Eller - det gør den faktisk ikke, for jeg har lige indkøbt sorte mørklægningsgardiner (ved godt farven på mørklægningsgardiner sådan set er ligegyldig, men her tager vi ingen chancer) og med et tykt lag stof hængende udover. Men solen skinner udenfor, og det kan chilien åbenbart lukte kl 05.00. Vi har talt om muligheden for at leje hende ud til DMI. Der må da være penge i sådan noget? I det mindste kan vi få noget søvn imens. Og kan vi så fa noget mere gråvejr, tak. Gerne resten af sommeren.

Fodboldtosse in spe

Hvis der er noget her i verden der altid har været mig hamrende liggyldigt, så er det fodbold. Jeg har absolut ingen forståelse for hvorfor det skulle være interessant og jeg har ingen som helst viden om emnet overhovedet. Og nu er der jo så det der fodbold i fjerneren døgnet rundt, og folk går rundt og går helt vildt op i det. Især på mit arbejde er det virkelig vildt, og der bliver analyseret og vurderet og gættet rundt om i krogene. Så var der jo så at to af mine kolleger lavede sådan en 1 X 2 konkurrence med samtlige VM-kampe. Jeg gad ikke rigtig engagere mig, inden jeg hørte min meget fodboldkyndige chef udtale at det jo sådan set lige meget at analysere sig frem til hvert eneste kampresultat, for vinderen kom helt sikkert til at blive én der ikke havde forstand på det alligevel. Så var det jo jeg tænkte at det jo nok lige var noget for mig. Så jeg krydsede løs i blinde og gættede på Cameroun og Nordkorea som de to sejrende tilsidst. Idag var der så status efter 1. runde. Og hvem tror I ligger som nummer ét blandt samtlige på hele kontoret??? Det er ikke min chef - han er bare sur - eller min ligeså fodboldkyndige og lige så sure kontorfælle. Og hvem tror I havde forudset at Schweitz kom til at banke Spanien i går? (Hvilket fodboldidioterne overhovedet ikke på nogen måde havde forestillet sig under nogen omstændigheder var muligt). Jeg ser dog lige hvordan de næste par dage går inden jeg siger mig job op for at blive sådan noget fuldtidsbookmakergætter.

Frk. tandløs

Så. Dér røg tanden. Uden at hun behøvede at blive bundet fast til en dør eller noget. Det skete ganske udramatisk midt i et kagestykke. Turboen og jeg spiste nemlig kage på cafebiografen i lørdags (efter at vi egentlig skulle have været til udendørs koncert med symfoniorkesteret. Men koncerten var blevet flyttet på grund af regnen, og vi var for sent på den til at nå at halse efter. For at afværge en upcoming krise - hun havde glædet sig meget - foreslog jeg et stykke kage, hvorefter hun meget lettet kiggede på mig; "det var godt du sagde det, mor, for jeg var lige ved at blive ked af det").

Nåmmen - midt i kagestykket sidder hun så der med tanden i hånden (det her kan ligne en meget dårlig reklame for cafebiografens kager, men man kan altså trygt spise dem hvis man har nogenlunde fastsiddende tænder). Jeg ved ikke hvem der blev mest befippet - det var helt sikkert moderen. Ihvertfald fik jeg hevet mobilen frem og foreviget hullet.



Ellers har jeg lavet lidt overspringshandlinger de sidste par aftener...efter at have måttet lægge syprojektet fra helvede væk lidt. De her er poser til....ting. Turboen er ihvertfald ellevild, og satte sig med det samme på den lyserøde med fuglen. Det meste af stoffet er fra Ikea - det er altså noget ret fantastiske stoffer de har i den biks for øjeblikket.

På vej hjem i dag smutte jeg lige forbi biblo og rev de 7-8 bøger de har om syning og børnetøj ned fra hylderne - så der er flere overspringshandlinger under opsejling.

It´s alive!!!

Her er så en haste-post, så I kan se at her stadig er liv. Her er nemlig særdeles tidligt liv. Kl 05.10, for at være præcis, var der liv her til morgen. Og typisk - lige i nat hvor jeg er alene med børnene. Hun er ellers blevet godt til at trække den heeelt til kl 05.45, chilien. Og nu prøver jeg mig ellers desperat med fjernsynet som børnspasser, men det fungerer ikke lige så godt, så jeg har en klynkende chili hængende fast i mine ben. Hun vil helt sikkert sidde i sofaen og læse bøger - hun er noget af en bogorm - men det har jeg gjort i en times tid nu, så nu trænger mor bare til en pause. Håber farmand indfinder sig på sin bopæl her ret tidligt på formiddagen. Han har nemlig været på arbejde. Noget mødeværk der indebar rødvin, og dermed overnatning et eller andet sted på Outer Fyn. Men åbenbart et meget, meget vigtigt møde. Og jeg skulle have været til årets sommerfest på mit arbejde i går. Men vores barnepige kunne íkke, og så var det jo så mor her der blev nødt til at ofre sig at blive hjemme hos børnene. "Ja, jeg ville så gerne ha pjækket, skat, men jeg kan bare ikke". Sådan er det at være uundværlig.

I eftermiddag er der årets sildegilde med hele den pukkelryggede. Det ender traditionen tro med at jeg sidder og spiser frikadeller med børnene. Kan stadig ikke lide sild. Men mon ikke det er min tur til rødvin i aften? Det tror jeg nok det er. Og ihvertfald til at sove hele dagen væk i morgen.

Det kunne være man skulle overveje et bad på nuværende tidspunkt, siden er åpbenbart ikke er fred til abebrydende blogindklæg alligevel. Sætter lige en vask over først, så kan chilien more sig med den imens. Jeps, vaskemaskiner har meget stor underholdningsværdi. Så smutter turboen og jeg ind til Odense lige så snart farmand er hjemme for lige at høre Odense Symfoniorkester der lige holder en lille firluftskoncert i dag. Nåja, måske faldt man også over en lille bitte livsnødvendig sommerkjole på vejen...

Forældreudfordring

Nogle gange får man som forælder udfordringer smidt i hovedet, som man ikke rigtig havde overvejet inden man overvejede det her med børn. Sådan en oplevelse fik jeg her den anden dag da jeg børstede turboens tænder. Hendes nederste fortand så skæv ud, og jeg spurgte - mest mig slev - hvad hulan det dér var for noget. Det er min rokketand,svarede turboen ret så stolt. Rokketand??? Det havde jeg helt glemt alt om. Jeg har ikke på noget tidspunkt seriøst overvejet hvordan hun kommer af med sine mælketænder - eller at hun skal af med dem i det hele taget. Jeg husker jo at jeg selv skiftede tandstættet ud som lille, men jeg var da noget ældre. Hun er jo kun lige fyldt fem, mand!

Og hvad stiller man op med de tænder? Jeg får mig altså ikke under nogen omstændigheder til at hive hendes tænder ud. Og der er ikke megen hjælp at hente hos farmand - pylrefar.

Det bliver nok noget med at placere hende på en skammel med en tråd om tanden og binde den anden ende fast i et dørhånstag - så kan hun sidde der på den anden side af døren indtil nogen kommer og åbner den.

Sig hej til Silvia

Familien har fået et nyt medlem - Silvia. Ja, det er en fornem dame, så vi er på efternavn her. Til fornavn hedder hun Rancilio. Jeg tror vi bliver ret så gode venner. Jeg bestilte hende søndag aften, og i morges kl 06.50, stod hun på trappen sammen med et bud (genial idé at bringe pakker ud på det tidspunkt. Man er oppe og er kommet i tøjet, men har ikke nået at køre hjemmefra endnu). Vi har ikke indviet hende endnu. Men jeg udstyrer farmand med manualen i morgen, og så kan han finde ud af det og lære mig ved lejlighed. Jeg dur bare ikke til manualer.

Udflugt

Familien har været på udflugt i dag. Til trods for eneste dag med sol og opholdsvejr - det perfekte male-vejr - fik vi lokket farmand med (ja, han har gang i nogle udendørs maleprojekter herhjemme, men kommer jo ikke rigtig videre for det regner jo i et væk). Men Odense Havnekulturfestival (ja, der er et link...det er bare usynligt) er altså et besøg værd. Især når man har børn i turboalderen.

Vi hyggede os, spiste is og pandekager. Turboen gik amok i de forskellige kreative muligheder og kiggede på afrikansk dans med åben mund og polypper. Meget koncenteret. Hun fik selvfølgelig udøvet sin yndlingsbeskæftigelse - at tegne

Chilien fandt noget sand, en skovl og en spand. Så var hun glad.

Hjemme igen tog chilien sig en god lang lur af bar udmattelse. Jeg fik syet nogle puder færdig til sofaen. Jeg synes det jeg har syet på det sidste ligner noget værre klamphuggeri, så jeg gik lige tilbage til pudestadiet igen. For et par ekstra sofapuder kan man jo altids bruge (der er ved at være godt fyldt op i den sofa nu...).

Bagefter gik jeg igang med et nyt kjole/tunika projekt. Jeg var ude og købe stof i går, og hvor findes det bare mange flotte farver i lagenlærred! Og hvor er det billigt! Så det har jeg så købt.... faktisk endel af...Så nu øver jeg mig lige i det her stof inden jeg måske vover mig ud i noget med liberty, retro eller silke. Eller måske de her temmelig fantasiske stoffer (og her er endnu et usynligt link...).