torsdag den 24. februar 2011

Nyt fra ishuset

Her er stadig koldt. Endnu koldere i dag, faktisk. Her er ok at være med en ekstra striktrøje og ild i brændeovnen, men badeværelset er virkelig ikke et sted man opholder sig for hyggens skyld. Håndtværkerne er ved at indtage positionerne derude. Jeg er virkelig glad jeg ikke er håndtværker. Det ville nok aldrig blive en sucess da mine hænder er skrue helt forkert på, og min hjerne er blottet for alt hvad der ligner logisk og praktisk tankegang. Men sådan en kommunalarbejder som mig er altså dybt imponeret over deres tempo, iherdighed og hvad de kan få udrettet på en arbejdsdag.

Men vi rømmer huset igen i dag. Igår havde vi pakket børn og diverse hejs ind i bilen for at tage på sanseudstilling til de åbnede kl 10. For at konstatere at de åbnede kl 12 om tordagen da vi nåede frem. Så vi prøver igen i dag. Nogen havde til og med tjekket åbningstiderne inden vi tog hjemmefra, men bare ikke koblet oplysningerne om torsdagens åbningstider med den reelle ugedag. Denne nogen er nu fyret som ansvarlig rejsearrangør for familiens sommerferie. Nå. Men nu er åbningstiderne tjekket igen. Dobbeltjekket. Og farmand har fået sit årlige impulsive indfald og inviteret sin kone i byen i aften. Man skal jo mærke man har ferie.

onsdag den 23. februar 2011

Vinterferiehurlumhej

F****, hvor er her bare pisse koldt. Et helt VVS-firma har invaderet vores hus. Eller - det vil sige - de har døren på vid gab og vader ind og ud. De har slukket for al vand og varme. De har været i gang i en times tid, og vores forhadte oliefyr ligger i stumper og stykker udover haven - det er altså et kønt syn! Og selv om jeg ikke kan få noget kaffe og selvom jeg fryser ad h til, så brokker jeg mig ikke. Måske ikke den bedste timing nu hvor vi holder vinterferie, men endelig sker der da noget, og det pillefyr vi købte for et par år siden kan gøre nytte nu i stedet for blot at stå til pynt.

Kun chilien er ikke helt fortroligt med alt det her hurlumhej. Den nye vandvarmer til solpanelerne der har stået indpakket på terassen siden den ankom i sidste uge er lige nu ved at blive pakket ud af en mand. "Åh nej!!! (meget dramatisk ) "han pakker gaven ud!!!!"

Lige om lidt smutter vi. Til Odense og sanseudstilling med hele familien. Og der er lovet hjemmelavede vafler og kakao til at varme sig på når vi kommer hjem.

lørdag den 19. februar 2011

Biblotur

Det her indlæg skulle egentlig handle om mine håndarbejdsmæssige færdigheder. Jeg har lige fået strikket lidt på det sidste - bl.a. et halstørklæde (ja, det er ligesom på dét niveau det foregår) til mig selv. Men jeg har glemt det på biblo her til formiddag, så det kan I altså ikke få at se. Regner med det ligger rimelig trygt hos biblodamerne, og så må jeg heller se at få hentet det over weekenden. Nu slanger jeg mig nemlig på sofaen med min yndlingsting.
Den er genial. så kan man få stempelkaffe uden at lave en hel kande. Og den er tit med i bilen om på kolde vintermorgener. Den gør det hele lidt mere udholdeligt der kl 07.00 en mandag morgen.
Jeg tog ellers begge tøser med på biblo her i formiddag. Vi har sådan et lille, men ret veludrustet bibliotek, hvor ungerne godt kan få masser af tid til at gå med at lege. Og vi har fået bunker af bøger med hjem. Bl.a. en hel masse sybøger - ja, man er vel optimist, men jeg kunne godt tænke mig at få gang i symaskinen igen. Tanken var sommerkjoler til børnene. Nogle meget nemme nogen, der ligner en million.
Desuden har jeg for en gangs skyld afsluttet en rigtig dårlig bog i går. Eller - decideret dårlig var den ikke. Men den var lige lovlig mærkelig for mig, og jeg havde svært ved at finde ud af hvem der var bedstefar til hvem og hvilken bedstefar der til enhver tid var snak om. Når jeg holdt ud, var det nok på gund af hovedpersonens brevveksling med forfatteren. Indimellem meget morsomt og oversat fra noget der må have været et ret gebrokkent engelsk og som i dansk oversættelse bliver hylende sjovt.

Nu har jeg så oprustet lidt. Håber romanen øverst i bunken lever op til mine krav til opslugende romaen - selvom jeg har et princip om ikke at læse norske bøger i dansk oversættelse. Det bliver som regel helt forkert.

Nå. Nu skal jeg i Bilka. Efter en ny hårdtørrer, da den gamle er begyndt at slå gnister. Det må være et tegn på at den er moden for udskiftning.

torsdag den 10. februar 2011

Stædige unge

Chilien er jo på pencillinkur. Igen. Og det er nok jo fordi sidst hun var på kur ikke fik ret meget af det stads indenbords. Hun er jo lidt stædig, så hvis det ikke lige passer hende at tage medicin, gør hun det heller ikke.

Jeg kom hjem fra lægen med ny version pencillin i mandags. Pulver i breve til at røre ud i noget flydende. Blandede i saftevand og gav hende. Hun tok en tår, spyttede, rynkede brynene og kiggede på mig med et meget misbilligende blik. "Ikke smage godt, mor". Nå. Skjulte det i youghurt, som hun også lynhurtigt gennemskuede. Fandt vores medicinus frem. Sikke noget opreklameret crap. Den har aldrig virket før, men den skulle prøves af. Sprøjtede stadset ind i munden på hende mens hun blev holdt fast. Hun blev stik todset og spyttede det hele ud. Ringede lægen og bad om piller i stedet. Har prøvet at dele dem op og bede hende synke dem. Hun tyggede i stedet. Har knust dem og luret det i saftevand, youghurt og mælk og kamufleret pulveret i havregryn. Hun gennemskuer alt."Ikke smage godt, mor".

What do do? Har kastet håndklædet i ringen og håber på snarligt forår og dermed slut på sygdomssæsonen.

Og lige nu er jeg hjemme alene med poderne. De snorker om kap i den store seng, og farmand er på en velfortjent husfar-tur i København. Vi har haft den roligste ulvetime herhjemme i fred og fordragelighed (ok...vi er nok kommet til at se lidt fjernsyn og computerspil, men hvorfor springe over hvor gærdet er højest?), og de lagde sig til at sove uden skubben og skænderi. Og nu snorker de så yndigt. Nu venter der en kop the og noget Mad Men på mor.

mandag den 7. februar 2011

Man har et standpunkt osv.

Sidder lige og ser film sådan en helt almindelig mandag formiddag. Det lyder som hverdagsluksus, men filmen er Thomas tog, og ved siden af mig ligger en meget febervarm chili. Så febervarm at jeg blev nødt til at ringe lægen for lidt siden, og vi har lige fået konstateret halsbetændelse - igen - og er godt igang med pencillinkur nr to denne måned.

Når jeg får lov, sidder jeg lige og surfer lidt. Jeg kan bruge ret lang til på etsy. De lader op til valentines dag. Det er jo en af de dage nogen (kloge?) mennesker har opfundet for at tjene nogle penge på os der lader os lyre. Det er gået helt over gevind og gaver bør jo altså være spontane. Alligevel - hvis nu denne her (hvordan får man sat billeder fra etsy direkte ind på bloggen?) lige pludselig landede i min postkasse sådan cirka den 14. februar, skal jeg nok lade være med at brokke mig over amerikansk importerede mærkedage mere. Overhovedet.

Desværre er jeg nok nødt til selv at gribe i eget dankort hvis det skal blive en realitet. Farmand har ikke meget fidus til det dér netshopping. Med mindre det drejer sig om 15 kasser portvin eller 6 flasker Bollingerchampagne til nytårsaften.

torsdag den 3. februar 2011

En kold spand vand og en god afslutning

Mit pas er udløbet. Jeg har sådan et fint postkasserødt norsk, ét. Og det irriterer mig når der er valg i Danmark, for det er jo ikke noget der giver stemmeret. Jeg havde så tænkt mig at skifte det ud med et rødbedefarvet ét nu - der er jo nogen der siger der kommer et valg, og hvis jeg nu var hurtig & heldig kunne jeg måske nå det. Der er så nogle test man skal til, men de bekymrer mig nu ikke. Jeg har så tjekket lidt omkring hvordan man får det klaret, og så er det lige pludselig at jeg ombestemmer sig. Staten vil nemlig have den nette sum af kr 1000 for at jeg skal blive dansk statsborger. Velkommen, siger jeg bare. Er de klar over hvor ugæstfrit det virker? Jeg har gjort mig nyttig og betalt skat i det her land i mange år efterhånden. Brugerbetaling på dette område var oppe i medierne for lidt siden, og jeg må indrømme jeg tænkte at det måske var fair nok at man selv betalte lidt selv. Men når man selv sidder i situationen er det lidt som en spand koldt vand i hovedet og som om det er et eksklusivt selskab man skal prøve at skaffe sig adgang til.

Nogen andet er at man skal bestå en sprogprøve når man nu er i gang. Jeg ved dog ikke helt om det også gælder borgere fra andre nordiske lande - men hvorfor skulle det ikke? Denne sprogprøve blev jeg præsenteret for i dag da jeg i embeds medfør var ude og besøge nogle af dem der laver de her prøver. Vi taler om en danskprøve på HF-niveau. Som nok halvdelen af Danmarks urbefolkning nok ville dumpe på. Men består man ikke, må man kigge langt efter det rødbedefarvede stykke pap.

Nå. Men det skal jo ikke være jammer det hele. Efter arbejde susede jeg til odense. Officielt for at hente mine briller som var til reparation (jeg elsker at komme ind hos min optiker. de tiltaler mig med De, og giver mig et flot nyt etui med til brillerne og mange dagers linseforbrug - bare sådn. og holder døren for mig når jeg går. Her kunne Udlændingeservice lære noget om service).

Bagefter gik jeg i biffen og så Another Year. Den er god. Rigtig god. Og langsom. Ingen travlhed og særdeles lidt action. Men nu sidder jeg og spekulerer over hvad den nu egentlig handlede om - men jeg kan faktisk rigtig godt lide film hvor man bagefter skal google sig frem til hvad der nu egentlig var pointen. Men altså. den handler om mennekser sådan lidt oppe i årene, kan man måske sige uden at fornærme nogen. Men jeg syntes altså det var interessant. Nok et tegn på at man ikke selv er helt så ungdommelig som man går rundt og tror.