lørdag den 29. maj 2010

Udflugt

Familien har været på udflugt i dag. Til trods for eneste dag med sol og opholdsvejr - det perfekte male-vejr - fik vi lokket farmand med (ja, han har gang i nogle udendørs maleprojekter herhjemme, men kommer jo ikke rigtig videre for det regner jo i et væk). Men Odense Havnekulturfestival (ja, der er et link...det er bare usynligt) er altså et besøg værd. Især når man har børn i turboalderen.
Vi hyggede os, spiste is og pandekager. Turboen gik amok i de forskellige kreative muligheder og kiggede på afrikansk dans med åben mund og polypper. Meget koncenteret. Hun fik selvfølgelig udøvet sin yndlingsbeskæftigelse - at tegne
Chilien fandt noget sand, en skovl og en spand. Så var hun glad.
Hjemme igen tog chilien sig en god lang lur af bar udmattelse. Jeg fik syet nogle puder færdig til sofaen. Jeg synes det jeg har syet på det sidste ligner noget værre klamphuggeri, så jeg gik lige tilbage til pudestadiet igen. For et par ekstra sofapuder kan man jo altids bruge (der er ved at være godt fyldt op i den sofa nu...).

Bagefter gik jeg igang med et nyt kjole/tunika projekt. Jeg var ude og købe stof i går, og hvor findes det bare mange flotte farver i lagenlærred! Og hvor er det billigt! Så det har jeg så købt.... faktisk endel af...Så nu øver jeg mig lige i det her stof inden jeg måske vover mig ud i noget med liberty, retro eller silke. Eller måske de her temmelig fantasiske stoffer (og her er endnu et usynligt link...).

fredag den 21. maj 2010

Endelig!!!

Jeg må indrømme at jeg her på det sidste har været i tvivl om det nogensinde kom til at ske. Men det gjorde det så: Sommeren kom til Danmark! Og den fik den perfekte start. Jeg var tidligt hjemme fra job, så jeg nåede lige en kop kaaffe og avis i haven inden pigerne skulle hentes. Eftermiddagen gik med leg i haven. Chilien syntes det var underligt at hun kunne rende rundt i haven kun iført body, og fik sine sandaler på for første gang. Dem var hun vild med, og dansede totalt krigsdans i dem. Så grillede vi (nåja, varm gril og lille livlig chili kan være en lidt anstrængende kombination...).



Derefter tre timers hygge og sludren på terassen efter puttetid. Med portvin, whisky og latte.


Og det bedste: Sommeren er kun lige begyndt.

torsdag den 20. maj 2010

Nyt projekt?

Idag, mens chilien sov sin middagslur, slangede jeg mig på terassen med min bog - og fik læst den færdig. Jeg købte bogen i sin tid, fordi jeg længe havde læst med her. Den suverænt bedste blog i sin genre, synes jeg.



(Beklager - jeg kan simpelthen ikke få vendt det billede...)

Bogen er for os der hader selvhjælpsbøger. Den er rimelig renset for spirituelle fiksfakserier. Det kan jeg lide. Forfatteren selv har en fortid som sucessfuld jurist inden hun fandt ud af at hun egentlig heller ville være forfatter. I forvejen har hun bl.a. skrevet bøger om Churchill og JFK. Rimelig jordnært, med andre ord.

Rubin er et ret belæst menneske, og jeg er vild med hendes ustandselige citater og henvisninger til litteraturen. Hun viser på en måde hvordan bøger kan bruges til noget. Altså sådan rigtig bruges. Hvordan man kan have gavn af gamle kloge menneskers tanker - vi taler rigtig gamle mennekser, som fx Aristoteles og Thoreau.

Bogen følger Rubin selv det år hun besluttede sig for at have sit eget happiness project. Hun ville gerne ændre sit liv uden at ændre det. Altså ikke noget med at flytte til en eller anden sydhavsø eller andet outreret. Hun ville stadig bo i New York med sin familie og være forfatter og tilbringe dagene på lokale coffeshops og biblioteker med sit arbejde (ja, hvem ville vel ikke egentlig det???)

Bogen er nemt opdelt med ét tema for hver måned, og nogle ret simple praktiske anvisninger (ihvertfald når man sådan læser dem - noget siger mig at udførelsen i praksis kan blive værre) til de forholdsvis nemme initiativer hun selv tog i sit eget projekt. Nogle af dem har jeg faktisk implementeret. Fx reder jeg nu min seng hver morgen. Det er ALDRIG sket før - selvom jeg har prøvet mange gange. Men Rubins studier har vist at det at rede sin seng har en stor effekt på folks energiniveau resten af dagen. Jeg synes måske ikke at effekten er overvældende, men jeg gør det automatisk hver morgen, så ingen grund til at holde op. Desuden skal man sørge for at gå tidligt i seng og få nok søvn (hvordan det så hænger sammen med alle de andre tidkrævende tiltag som hun også foreslår, har jeg ikke helt regnet ud endnu). Og så skal man - surprise! -motionere. Det er også gavnligt for energiniveauet. Og så langt er jeg faktisk rimelig godt med. Der er også en hel måned viet til "Parenthood". Nyttigt kapittel, som jeg nok må se at få repeteret snarest...

Rubin formulerer bogen igennem korte punchlines som hun hele tiden har i baghovedet året igennem. Og mange af dem sidder faktisk også fast i mit eget hovede efter at have læst bogen. Et område, hvor jeg selv kunne tage mig sammen, er det dér med penge. Så igår da jeg passerede thebutikken, og lige ville kigge forbi for at se om der måske var en spændende ny the jeg kunne prøve, fløj hendes sætning "use what you have" forbi mit hovede, og jeg kom i tanke om alle thedåserne derhjemme på hylden. Så jeg gik videre. Bagefter gik jeg ind i en butik og fandt en bluse og et tørklæde. Så kom hendes "don´t buy useless crap" op på lytavlen. Hvilket førte til en længre diskussion med mig selv (så lang diskussion man nu kan tage når man har en femårig på slæb...) om hvordan definerer man useless crap. Hvis alt det man ikke strengt taget har brug for er useless crap, ender jeg med at have to t-shirts jeg kan skifte mellem, to par bukser og et par sko. Der må findes en middelvej. Den skal jeg så bare finde.

Bogen har desuden mindet mig om at nogle gange skal man gøre noget bare fordi man har lyst - ikke fordi der skal komme noget resultat ud af det (og hvorfor var det så lige at jeg her kom til at tænke på mine hjælpeløse syprojekter???). Rubin selv satte sig for at skrive en roman på en måned (en roman - ikke nødvendigvis en god roman). Og gennem ret målrettet arbejde klarede hun det - selvom hun selv mener det nok er noget af det værste hun har skrevet, og det slet ikke egnede sig for udgivelse. Men hun havde det sjovt imens hun skrev.

Så. Nu har jeg læst bogen. Jeg tror jeg kigger den igennem en gang mere. Det er jo nok også en brugsbog - ikke kun en læsebog. På hendes blog har hun lagt værktøjerne hun har brugt, frit tilgængeligt for andre der vil gå igang med lignende projekter. Selv tror jeg hendes afkrydsningsskemaer og meget grundige tilgang er lige i overkanten for mig selv. Men bogen sætter bestemt tanker igang- og det behøver jo ikke være nogen dårlig start.

fredag den 14. maj 2010

Morgenfrisk!!!

Jeg har altid ment at det dér med at være morgenfrisk er et alderdomstegn. Morgenfrisk er sådan noget gamle (ja, ældre end 36) mennesker er (nåjo, også børn, da. Jeg har selv et par af den morgenfriske slags). Og jeg må indrømme at jeg gennem årene ikke har været den der har stået først i køen når børnene vil op kl 05.30. Men vi har da delt opgaven på fornuftig vis, mig og farmand (dvs. han har taget langt de fleste morgentjanser til nu). Igår var det min tur til at sove længe. Og jeg vågende så af mig selv kl 08.00 og var bare stadig træt og vågnede ligesom aldrig helt. Fik ikke lavet noget fornuftigt og kom ligesom aldrig op i gear. Idag var det så min tur, da chilien kvidrede kl 05.55. Og inden kl var 11.30, havde jeg:
- Lavet og spist morgenmad og hygget med radio og børn
- Vaske to maskiner vasketøj og hænge det op og sætte maskine nr 3 over. Sidder stadig og venter på den sol der skal tørre tøjet.
-Bade to børn
-Vaske op, tømme opvaskemaskine og fylde den igen
- Tage tøj på mig selv og på børn
-Køre til Bilka og stå udenfor (i kø! Flere havde fået samme idé...) med to børn da de åbende kl 09.00. Handle, bl.a regnjakke til mig selv. Skal til udendørs fest i morgen...
- Køre videre til IKEA hvor vi også stod fem minutter i åbeningstid. Og så er det jo at jeg igen kommer til at elske IKEA; der må man godt komme indenfor og lige der man står og venter på at blive lukket helt ind i de hellige haller, står der en sofa og et fjernsyn med Ramasjang på. Genialt når man har to poder med der nu opfører sig pænt, men godt kunne bruge lidt adspredelse på nuværende tidspunkt. Handler så en hulens masse urtepotter. Og en pølse til begge børn på vej ud.
- Kører forbi den lokale plantepusher og handler krydderurter og lidt blomster med hjem til de nyindkøbte urtepotter.

Har allerede lagt billet ind på morgentjansen i morgen også!

lørdag den 8. maj 2010

Fødselsdag

Her i huset fejrede vi fødselsdag i går. Og den dårlige mor glemte helt at tage billeder. Pånær af kagerne. Kagepynten, der havde været sådan cirka tre uger undervejs (den ramte nok ind i noget askesky...) nåede lige at komme med posten i går - ligesom vi stod og skulle pynte kagerne. Turboen har selv pyntet - med den garanteret uøkologiske pynt.


Vi tog os en fridag i går, turboen og jeg. Planen var kakao på en café i Odense, efter turboens ønske. På vej derind stoppede vi i Bilka for at købe nye sko til børnehavebrug (underforstået; billigt grimt ragelse der kan tåle nogle ture i mudder og sandkasse). Siden hun nu havde fødselsdag og selv skulle bestemme, endte vi op med Disney sko i lyserødt glimmer med prinsesser på. Håber de hurtigt går i stykker. Allerede her var hun ved at være træt. Så vi tog den nemme version af caféturen og smuttede lige over i IKEA. Deres café er aldeles udmærket, så der sad vi i deres loungeafdelig og hyggede og smovsede i kakao og kager. Her behøver man jo heller ikke bekymre sig om priserne - kun kalorierne (når en kage koster 8 kroner, kan det jo godt være at der ryger en ekstra med...). Bagefter fik turboen lov til at lege i legerummet - et af hendes deciderede yndlingssteder her i verden, mens moderen fik en halv times fred og ro i metervareafdelingen - et af hendes yndlingssteder. En rigtig win-win situation.

mandag den 3. maj 2010

Aftenens produktion

Her er så hvad jeg har lavet i aften; en nederdel til turboen. Den skal hænge på hendes Trip Trap stol når hun vågner i morgen tidlig. Den er nu egentlig et eksepriment, for jeg ville lige finde ud om jeg kunne finde ud af at alve skråbånd og det dér applikation. Det ku jeg så, sådan nogenlunde. Jeg har godt nok en skråbåndfolder, men den var ikke vanvittig meget bevendt, så jeg foldede og strøg med strygejern efter bedste evne. Og siden jeg ikke kan tegne overhovedet, blev applikationerne sådan nogle meget enkle, nogen. Prøvede med noget vlies på basiden af fuglen, for det har jeg hørt at man skal, men det sad bare fast i strygejernet, så det blev hurtigt droppet. Har heller ikke gennemskuet hvad det skal være godt for. Selve nederdelen er syet efter min egen metode; et rektangel og en elastik for oven. Det er meget muligt der findes mere autoriserede måder at sy nederdele på - dem har jeg bare ikke gennemskuet endnu.



Og nu er klokken så gået hen og blevet mange, og jeg skulle været i seng forlængst. Er nemlig i gang med at læse en bog der anbefaler at man går tidligt i seng. Det hjælper nemlig på - surprise - træthed. Og historien om den bog skal I da også have - for den er nemlig rigtigt god, faktisk.

søndag den 2. maj 2010

Hver dag en fest!

Hvis man nu synes at det dér havregrød kan gå hen og blive lidt trivielt, så har turboen løsningen. Man pynter den da bare lidt.



Godt fif at have med på en mandag morgen!