I mål

Det var jo idag det var, det store slag om de 21 km. Og jeg vandt. Ikke det hele (pigerne var lidt skuffede over at jeg ikke kom først - som Chilien sagde; du var  rigtig god, mor, men du var bare ikke så hurtig), men jeg kom igennem i nogenlunde fin stil.

 Det var ellers et fremragende heppehold jeg havde fået samlet med pigerne og farmand. Ved ca 15 km passerede løbet en legeplads, hvor de legede og ventede på at jeg skulle passere. De så mig på lang afstand - Nu kommer huuuuun! - og jubelen ville ingen ende tage, mens farmand bare konstaterede at der er altså mange forran mig. Ja, men der var også nogle (få) bag mig....

Selve løbet var faktisk ret fantastisk, og jeg hyggede mig og nød det (helt til 19 km - der var benene tunge og resten kørte på godt gemt viljestyrke, som heldigvis kunne trækkes frem fra gemmerne). Men der var sol over Fyn i dag - strålende efterårssol, lidt under 15 grader, tror jeg, og ikke en vind. Perfekt løbevejr. Og ruten bragte mig steder i Odense, og omegn hvor jeg aldrig før har været.De sidste 350 meter skulle løbes inde på stadion, hvor der var fyldt godt op med mennesker.. Men når man ca 200 meter før mål hører nogen brøle oppe fra tilskuerpladserne Kom så moaaaar! Og stemmen bare ikke er til at tage fejl af, går de sidste meter som en leg.

Tanker om sokker

Endelig fredag - den har godt nok været ventet med længsel. Selv startede jeg weekenden lige lovlig friskt og ambitiøst;  da jeg besluttede at luge ud i børnenes tøj. Sommertøjet skulle væk og alt der var for småt ligeså. Jeg havde bare ikke forudset den stak jeg sad tilbage med af umage sokker. Hvad sker der lige for de sokker? Hvor er den anden henne? 

Altså: Jeg putter sokker i vasketøjskurven. Putter dem i vaskemaskinen. Tager dem ud. Hænger dem på tørresnoren med tøjklemme, så de ikke bliver væk.. Tager dem ind fra snoren, lægger dem sammen og lægger dem tilbage i skufferne. Hvor er det lige at det går galt? Jeg fatter det ikke.

Træt og mere træt

Jeg prøver hårdt at komme på fode igen efter en hård weekend. Vi har haft gæster i weekenden - en samling kolleger fra min gamle efterskolelærertid. Det var død hyggeligt - ligesom i gamle dage. Men man kan godt mærke man ikke er 25 længere - ihvertfald dagen efter. Så er man bare træt. Jeg fik heldigvis overtalt resten af familien til at frisk luft og natur lige var sagen, og vi fik en dejlig søndagstur.

De seneste par aftener er min plan om at komme tidligt i seng og være frisk mislykkes. Men i aften er det alvor. Jeg har influenza-på-vej-følelse i kroppen, så jeg har allieret mig med mængder af rød solhat og the. Det er jo på søndag det store slag om de 21 km skal stå, så en influenza vil i den grad komme ubelejligt lige nu. Godnat!

Mere kulinarisk

Vi kommer vidt omkring sådan rent kulinarisk denne uge. Nogen (dvs alle de andre) havde i dag bestilt boller i karry. Turboen har opdaget at det er noget man spiser i andre familier - bare ikke hos os, så i dag skulle det være. Personligt kan jeg ikke lide karry, og jeg synes ikke ligefrem at kogt kalv & flæsk blandet i gør sagen bedre. Men det er åbenbart en nationalret, det her, og når man ikke er flasket op med den, er man lidt bagud på points. 

Egentlig har vi et princip her i huset om at man ikke bare kan sige at man lide den mad der bliver serveret uden at man har smagt på den....princippet gælder heldigvis ikke de voksne.

Weekenden i mad & drikke

Det har sørme været en god weekend, det her. Farmand havde arrangeret. Først børnepasning fra i går morges til idag. Børnene blev sat af på vej til København.  Vi tog ind på hostel (der var vist noget med en landskamp og en maraton, der havde beslaglagt alle hotelværelser i byen). Men Generator er et udmærket sted - pænt og nyt og meget centralt. Derefter lagde vi ud med brunch på Kalas i Nansensgade, hvor vi kunne nyde et måltid uden afbrydelser.

Så gik turen videre til Brewpub, hvor vi fik sådan et smagskit med fem forskellige øl. Rigtig godt øl, de har der - og hyggelig gårdhave.

Vi vandrede videre til Vesterbro og øl-stedet over dem alle: Mikeller. Øl i særklasse og super hyggeligt sted - med lidt sløv betjening, men skidt pyt.

Aftensmaden indtog vi på Madklubben i Store Kongensgade. Jeg kan rigtig godt lide konceptet - sådan lidt Ikea-agtigt i det. Deres resturanter er store med plads til mange gæster. Der er ikke vanvittigt mange menuer at vælge mellem, men få gode ting. Maden er yderst rimelig og kvaliteten er i topklasse, og betjeningen er yderst vaks og serviceminded. Jeg spiste kyllingelår til hovedret, med majs på. Jeg ved ikke noget om kyllingens oprindelse, men det var sandsynligvis ikke optøet kyllingelår fra Nettos køledisk. Og majsen smagte heller ikke som microoptøede majs, vi nogle gange får herhjemme når det skal gå rigtig stærkt.

Sådan fik man en dag til at gå med at æde og drikke sig på kryds og tværs gennem København. I morges smuttede vi efter en hurtig gang morgenmad på hostelet. Kom kørende en lille smule forvirrede ud ved Kongens Nytorv, hvor en betjent på motorcykel bestemt råber ind ad farmands åbne vindue at han skal køre ind til siden. Shit, shit, shit. Han ville lige gøre os opmærksomme på at vi var kommet kørende ud på Nytorv ad en ensrettet gade. Den forkerte vej, Shit. Jeg forklarede at vi havde været så optaget af gps´en, for der var noget der ikke passede (hvilket jo så var naturligt nok). Så blev vi belærte om at man skulle holde øje med skiltene - ikke gps´en. Nå, men vi så nok noget himmelfaldne ud, for vi anede altså ikke at gaden var ensrettet (fordi vi jo ikke havde set skiltene....). Betjenten spurgte hvor vi skulle. "Til Fyn" siger vi så med vores aller mest uskyldige mine. Betjenten griner - som i "Fyn???? Hvad skal man på Fyn? Hvem fanden tager til Fyn? Stakkels forvirrede forvildede provinsboere". Så fortæller han os hvor vi skal køre og ønsker os god tur. Og vi slap for nok en kæmpe bøde og et klip i kortet.

Nåmmen. Jeg nåede også et smut forbi denne her biks på vesterbro i går. Godt nok mange barndomsminder samlet på ét sted. 

Farmand gik amok i øl fra Nøgne Ø. Jeg fik hamstret barndomsmindet over dem alle - en pakke af dem her. 

For at rette lidt op på det hele, har jeg lige afsluttet weekenden med en 17 km løbetur.

Enebarn for en dag

Vi har haft kun ét barn i dag. Til gengæld har hun været totalt i centrum, og har kunnet sno sine forældre som hun har villet og charmeret dem i sænk. Vi afleverede turboen hos bedstevenninden tidligt i formiddags, og hun skal først hentes i morgen. Ja, nu er hendes legeaftaler pludselig blevet sådan nogle 24-timers aftaler. Hun er blevet så stor! Men jeg ved hun drøn hygger sig. Med sig da hun blev afleveret ,havde hun en bamse og nogle stofrester. De to kan nemlig sidde i timevis og producere bamsetøj. Vi tre andre har været på bytur. Chilien og jeg på legeplads og café, hvor vi bl.a. spiste totalt ernæringsmæssig forkert frokost (ja, det er en chokoladekage)

Vel hjemme gik jeg løs på ukrudt og visne blomster, og fik ryddet op i vores højbede på terrasen, hvor vissen blomsterkarse havde taget magten over alle andre  vækster.Fik ryddet op og planet lidt mere efterårsagtige blomster indimellem og sået en gang rucola salat - i dejlig eftermiddagssol med en god øl ved hånden.

Her til aften har vi indtaget aftensmaden - hjemmebagt ciabattabrød med pølser og oste - forran fjerneren, hviilket er totalt uhørt her i huset, hvis der er vågne børn tilstede. Men vi satte Lotte fra Spetakkelmagergade i maskinen, og hyggede os gevaldigt alle tre og glemte alt om sengetider. Især chilien syntes det var spændende, og vidste dårlig nok hvilket ben hun skulle stå på. Ingen tvivl om at hun har nydt at være enebarn for en dag.