Dagens udsigt

Sådan har min udsigt set ud de seneste par dage. Slet ikke tosset. Jeg har været på kursus, og er godt fyldt op i hovedet nu. Og jeg har spist fisk. Jeg - den fiskeforskrækkede nordmand. Men frokosten bød på fisk to dage i træk. Åbenbart lavet af nogen der har forstand på dyret. Faktisk ret ok.

Stille weekend - og så alligevel ikke

Det går så det suser her. Vi har haft en weekend uden program overhovedet, efter en heftlig uge med klassefødselsdage og den årlige sommerfest i børnehaven fredag aften. Død hyggeligt, forresten, med grilling af børnehavens slagtede lam.

Jeg var en lyntur i Ikea i går. Jeg skulle have noget af deres sort/hvide metervare med tegninger på, som børnene selv kan farve. Fandt en lille rest på 30 cm. Andre havde åbenbart fået samme idé som mig. Så idag har de farvet løs med stof-tuscher. Det skal ind i rammer, og bliver fine billeder på værelserne.

Jeg nåede også en tur op  skoven for at tjekke brombærhøsten. Det er lidt for tidligt endnu, men der var ikke mange antydninger til ordentlige bær. Her er dagens høst.

Indimellem regnbygerne fik turboen og jeg luftet os. Vi cyklede en fin tur - næsten uden brok.

Jeg har også bagt boller. Her i huset kaldes mors boller partisanboller, og afsætningen på dem plejer at være sparsom. Var lidt mere gavmild med hvedemelet i dag, og resultatet var nogle pæne og luftige boller. Men nu troede jeg at jeg havde boller i fryseren til min egen madpakke den næste uge, men de er stort set væk, for de smagte intet mindre end fantastisk, synes de andre.

Chilien fik sig også en cykeltur idag. Den første uden støttehjul. Godt man har en storesøster der så kan støtte lidt. Moderen besluttede nemlig lynhurtigt at det der cykleprojekt er et udmærket far-datter projekt.

Jammen, så nåede vi jo lidt alligevel, denne weekend. for ikke at nævne at jeg har brugt anseelige mængder tid på et lege med mit nye legetøj. Mit arbejde har nemlig givet mig (eller rettere; lånt mig) en ny telefon. En fin iphone. Nøj, hvor er den fantastisk. Og nu virker endelig mine yndlingsapps, som jeg har haft så meget bøvl med. Både runkeeper og spotify fungerede så godt på gårsdagens løbetur, at den lige pludselig havde sneget sig på på over 15 km. Men det er jo fint - om fire uger skulle jeg nemlig være klar til de 21 km.

Puhhhh....

I er måske ved at være en lille smule trætte af billeder fra den danske natur, som jeg har spammet bloggen med, efter at jeg opdagede instagram. Men her er lidt mere, så. I går nævnte jeg noget om at jeg næsten glædede mig til at vende tilbage til mit kølige kontor i dag. Havde bare glemt at jeg da jeg sidste uge skiftede job, skiftede jeg ogs¨kontor. Til det store kontor med vinduesparti langs hele væggen. Ikke ligefrem en fordel i dag. Så der var ikke andet at gøre end at tage lidt tidligere hjem og overtale tropperne (pigerne lod sig forholdsvis nemt overtale....) til at aftensmaden blev nogle madder på stranden, med en kold dukkert til dessert. Nok den bedste idé jeg har fået i år.

En gang kryds & bolle med turboen blev det også til. Første gang vandt hun, og anden gang snød hun. Hun har allerede nu betragtelig mere logisk sans end sin mor. Hvilket nødvendigvis ikke siger så meget.

Vel hjemme med puttede børn, var der tid til et lille glas rosé på terassen. Det kunne jo meget vel være årets sidste sommeraften, det her, og den skulle jo tvangsnydes.

I morgen venter en ny dag, og jeg skal til Jylland til møde. På hotel med god mad. Tror lige jeg kan holde til det.

Strandweekend

Her kommer så resumé nr 2 fra denne weekend. Turboen har haft klassebamsen med hjem i denne weekend, så vi har lige skrevet en historie om det han haft oplevet under sit ophold her i weekenden. Han var selvfølgelig med i går da vi tog turen over til Sjælland. Vi snusede rundt i et sommerhusområde hvor oldemor en gang havde et sommerhus for 30 år siden, og hvor farmand har tilbragt sine barndoms somre. Og vi fandt sgu huset! Og nåede en lille dukkert på den lokale strand inden vi tog videre til det årlige sildegilde i familien. Der er noget med halmristede sild - jeg må indrømme jeg aldrig har fattet fidusen, så jeg fik tiltusket mig en frikadelle fra børnebordet i stedet. Men hyggeligt var det!

Og idag - tja, der var ikke andet at gøre end at tage på stranden igen for at blive luftet igennem. Det er næsten lige før jeg glæder mig til at tilbringe dagen på mit dejlige kølige kontor i morgen.

Fyn er fin

Her til aften, efter indtagelse at større mængder købepizza indtaget på langs i sofaen, fik jeg totalt uventet ny energi. Fik traveskoene på og gik en runde rundt "blokken" ( her ude på landet er det sådan cirka en tur på 3 km). Gik og legede lidt med instagram, hvilket er regeringen god aftenturunderholdning.

Sommeraften

Det er ikke så skidt med sådan en sommerdag, når man egentlig troede at sommeren var ved at ovre over for denne gang. Efter aftenens løbetur var der grill og hvidvin på terrassen. Og efter at børnene var puttet var der faktisk også tid til strikketøj, espresso og de sidste solstråler. Ja, mit strikketøj er ikke vanvittig avanceret. Det var noget jeg fandt frem da vi skulle på ferie - et lappetæppe. Det skulle kunne kombineres med kortlæsning.

 Udsigten fra terrassen er der heller ikke noget at sig på. Væksterne i altankasserne er skudt i vejret og vokser uhæmmet. Det gør ikke noget, og jeg er ikke den der luger og klipper ned.

Prøve

Dette er en prøve. Teknikken har drillet det seneste stykke tid. Men nu fik jeg da sat et billede i. Fra da jeg slangede mig på stranden i søndags og lå og legede med instagram.

Idag har nogen første skoledag i første klasse, så jeg holder omsorgsdag. Og efter skole skal  turbo og jeg til Odense og hygge, shoppe bogbind og hygge. 

Og i eftermiddag skal jeg i Ikea. til foredrag med hende her. Jeps, farmand er allerede ret svedig med tanke på konsekvenserne...

Gamle kunster

Sørme godt man har sin blog, når tre ud af ens fire fjernsynskanaler sender sport. Ramasjang er dog ikke endnu begyndt at transmittere fra London.

Jeg har faktisk været en lille smule sporty selv her til aften. Jeg har langt om længe fået sat nye dæk og slanger i min cykel (dvs - det var det så ikke lige mig der gjorde det. Men jeg har fået det gjort, hvilket jeg også er ret stolt af). Jeg har en fin cykel, som jeg har brugt en enkelt gang siden vi flyttede herud på landet. Jeg husker jeg brugte den en morgen ikke længe efter at vi var flyttet. Det var den gang der var bager i "byen" og jeg cyklede efter brød en morgen. Så lukkede bageren, og cyklene har stået stille lige siden. Det er sådan cirka godt 6 år siden.

Jeg besluttede at starte blødt op med kun en lille tur i området, for at se om jeg kunne huske gamle kunster. Jeg har jo ikke siddet på sådan et monstrum siden den gang til bageren. Men det gik fint. Jeg er næsten bidt af det!  Sådan en aftentur med sol over Fyn, er en god afslutning på en travl arbejdsdag. Planen er nogle ture med turboen. Hun er rimelig god på en cykel, men trænger til noget øvelse.

Ferielæsning

Det er da utrolig hvor overhalet indenom man bliver når man opdager hvor meget det dér arbejde egentlig tager af ens tid. Inden ferien tog slut nåede jeg lige at afslutte min sommerferielæsning. For mig er der bøger. Og så er der bøger man læser i sin sommerferie. De sætter sig fast på en anden måde - måske noget med at man læser dem alle mulige eksotiske steder, og at man derfor forbinder dem med noget andet end ens vante omgivelser. Jeg er altid særdeles omhyggelig når jeg udvælger feriebøger. Og jeg har rigeligt med - man skulle jo nødigt gå ned på udstyret. Det vil jo være katastrofe at løbe tør for læsestof - især i Belgien. Min plan var jo at ligge på et tæppe i de belgiske parker mens børnene legede på legepladsen og solen skinnede. Min plan holdt dog ikke helt , da der var ret meget mangel på sol. 

Nåmmen - sikke en masse omveje for at komme til pointen. Pointen er at jeg har læst en rimelig fantastisk bog i denne ferie. Jeg læser aldrig biografier. Jeg har altid troet at biografier var noget om gamle mennesker for gamle mennesker. 

Jeg har læst om Patti Smith i sommer. Hun er nu heller ingen vårhare mere, men gammel og støvet kan man nu ikke kalde hende. Jeg har bestilt min udgave på amazon, men bogen skulle nu også være at finde i en dansk oversættelse. Det er ikke fordi jeg er kæmpe Patti Smith fan. Mit kendskab til hende var som udgangspunkt meget sparsomt, men over sommeren har jeg også erfaret at det er glimrende musik at have i ørene når man ligger i haven og kæmper mod ukrudtet. 

Bogen er blevet meget anmelderrost - med god grund - og jeg blev nysgerrig. Den beskriver hendes liv i New York i 60´erne og 70´erne, og hvordan hun har kæmpet for at være der hvor hun er kommet. Det der gør indtryk er hvordan hun har besluttet sig for at leve af en eller anden form for kunst - at det blev musikken var ikke defineret fra starten - og kompromisløst holdt fast i den beslutning til trods for alle bumpene på vejen. Der var ligesom aldrig overhovedet andre løsninger, til trods for at der i perioder ikke en gang var penge til mad. Og så er der selvfølgelig også historierne omkring Chelsea hotel og de kunstnere hun reciderede sammen med der i en periode, og om Andy Warhol og hans hof. Facinerende beretninger om New Yorks kreative klasse  - på retromåden, kan man vist sige.