Shoppedilemma

Nogle gange, eller faktisk ret tit, er jeg en smule langsom i optrækket. Altså, normalt ikke når det drejer sig om shopping, men lige nu har jeg havnet i et lille dilemma.

Det er jo sådan at når man har født, har man jo ligesom kvalificeret sig til en gave. Ja, jeg er nu af den mening, at det manglede altså bare når man nu har slidt og slæbt i så mange måneder for derefter at tilbringe timevis i smertehelvede. Farmand er helt på gyngende grund i en smykkeforretning, så i stedet for gave fik jeg penge, som jeg kunne købe noget for. Helt fint med mig. Nogen vil nok sige at det er knap så romantisk, men siden jeg nu havde en ret bestemt idé om hvad jeg nu kunne tænke mig, syntes jeg nu det var helt i orden.

Jeg har nemlig længe ønsket mig et af Helena Rohners smykker (nåja, og gerne en lampe også, nu vi er i gang. Og en thekande, tak). Nu er chilien så passeret 10 måneder (ja, det gjorde hun i går!) og jeg har endnu ikke fået købt noget. Man kan sige at behovet for at udvide smykkesamlingen ikke er voldsomt stor når man nu bare daffer rundt herhjemme (eller også er det netop dér man burde pynte lidt på sig selv og hverdagen). Pengene ligge stadig pænt i skrivebordskuffen, og er slet ikke i mellemtiden blevet brugt på andet tant & fjas. Men det er bare så vanvittig svært at bestemme sig. Skal det være en af de flotte ringe, som jeg forelskede mig i første gang jeg så den for flere år siden i Stilleben - til trods for at jeg har rigeligt med ringe. Eller en halskæde. Eller et armbånd. Eller øreringe. Lige nu ligger halskæden og øreringene lunest i svinget. Men måske kommer der noget endnu bedre i hendes næste kollektion (som iøvrigt burde være på trapperne).

Pyh. What to do?

I Bilka efter energi

I dag har været én af de dage hvor jeg bare glæder mig en lille bitte smule til chilien skal i dagpleje. Hun er jo sød og glad så længe hun er vågen, men når mor her trænger til lidt fred og ro, og foreslår hende en lille lur, er det så at hun kommer helt på tværs. Jeg synes nu ellers at jeg har et ret bredt reportoire af godnat-sange, men idag var det altså ikke nok. Jeg brækker mig hvis jeg skal synge flere godnatsange lige nu.

Vi startede friskt kl. 04 i morges. Eller - det gjorde chilien ihvertfald. Men jeg nægtede at stå op, så jeg sate mig på en skammel ved hendes seng og begyndte at synge. Og stoppede så kl 05.15, da hun endelig faldt i søvn. Bliver nemlig nødt til at synge, for ellers rejse hun sig hele tiden op i sengen, for lige at tjekke om jeg nu er der. Så blev det tid for formiddagslur sådan cirka kl 08.30. Det gad hun nu heller ikke, så jeg travede frem og tilbage i haven med barnevognen mens vi tog hele reporoiret nogle gange mere, mens jeg holdt hendes dyne ret stramt rundt hende, så hun ikke kunne sætte sig op. Sådan gik vi rundt i ca 45 minutter, og samme procedure gentog sig da hun skulle have sin eftermiddagslur.

Havde bare brug for lidt luftforandring da turbo og farmand kom hjem, så tilbød at tage turboen med i Bilka for at handle. Normalt er Bilka et af mine hade-steder, men af en eller anden mystisk årsag returnerede jeg til matriklen med fornyet energi. Tror nok jeg fandt den et eller andet sted i børneskoafdelingen. Der brugte vi ihvertfald endel tid, og vi fik gaflet os ikke mindre end fem par sko til turbo og chili (to par Tretorn gummistøvler - et godt tilbud - to par hæslige forede vintergummistøvler som straks er blevet turboens yndlings, og et par fine brune sko til turboen). Vi hyggede os faktisk lidt derude, turboen og mig. Hun fik en bolle og tilbragte ellers tiden med at bygge hule i indkøbsvognen af mælkekartonene.

I morgen kommer der gæster. Det betyder at resten af aftenen for mig står på rengøring:-)

Miljøskadet

Der er nogle mennesker der aldrig lærer. Mig, for eksempel. Man skulle tro at jeg havde fået nok af det her gør-det-selv-fis nu efter denne sommer. Vi har jo et helt gør-det-selv-hus. Men nej, nogen har åbenbart taget permanent skade. Nu er rollerne bare byttet om. Dvs. farmand er sådan set gået lidt død i det (men jeg ved af erfaring at man skal ikke plage for meget med sådan nogle skolelærere lige omkring skolestart i august måned, for så skal de jo til at arbejde i gen, og det er bare SÅ hårdt). Så nu er det mor her der har fattet penselen. Vi havde jo et problem med at turboen ikke kunne have sit legetøj i fred nogen steder, fordi chili den langfingrede konstant var ude efter det, og hun kunne lige pludselig bare nå længer og længer for hver dag. Så nu har mor her pillet den åbne legetøjhylde ned fra væggen i stuen og i stedet placeret en kommoden som tidligere stod på kontoret der. Så har turboen lukkede skuffer til sit grej i stedet. Meget mere praktisk, og meget pænere at se på.

(Men hov! Hvilke vaser er der nu der har fået plads på toppen af kommoden? Der står de ihvertfald fint indtil farmand kommer hjem fra arbejde)

Det efterlader alt mors og fars rod, der tidligere havde til huse i kommoden, i en gigantisk rodebunke på gulvet. Så derfor er jeg gået i gang med at male vores gamle hedengangne IVAR-reolsystem der var gemt væk på loftet. Det var i forvejen for en sikkerheds skyld brunbejdset, fordi det syntes vi var så smart den gang i 90´erne da vi boede i en 45 kvadratemeter stor københavnerlejlighed med gul og orange svampemaling på væggene og IVAR fra gulv til loft på samtlige vægge i stuen. Nu bliver det så hvidt, og tanken er at noget af det skal tapetseres lidt. Nogle forskellige tapeter er nu bestilt herfra, hvor man kan købe ligeså mange meter tapet man skal bruge, og ikke kun i ruller.

(Tip: det er en god idé at lade malingen herde inden man sætter de nymalede skuffer ind i resten af skuffedariet igen. Det gjorde jeg ikke, med det resultat at skuffen nederst til højre sidder ret meget fast).

Næste projekt er at male børnenes Trip Trap stoler. De er gamle og slidte og kunne bestemt bruge lidt opfriskning. Er bare i tvivl om farven. For chiliens vedkommende, ville leverpostejfarvet helt sikkert være praktisk. Men jeg tror nu mere vi er ude i en grøn farve af en eller anden art.

Har ellers prøvet at forberede mig lidt på livet som arbejdsløs i dag. Jeg ved jeg har brug for et program der hedder Web Direct, der er en base over alle danske virksomheder, når jeg skal til at søge de virksomheder ud der skal beæres med mit opkald. Regnede med at mit lokale jobcenter havde det, så jeg ringede bare for at tjekke for en sikkerheds skyld. Jeg forklarede så mit ærinde til omstillingsdamen, og jeg blev stillet om til "ham der havde med det at gøre". Manden anede overhovedet ikke hvad jeg talte om, da jeg spurgte om de havde programmet på deres kunde PC´er. Han havde aldrig hørt om det. Ej heller Købmandsstandens oplysningsforbund, som er programmets forgænger, og som man i jobcenterkredse har brugt i hundrede år (jeg har jo ligesom selv været der). Han påstod hårdnakket at "det havde han altså aldrig set". Men jeg spurgte jo ikke om hvad han havde set og ikke set; jeg spurgte jo om de havde programmet...Manden foreslog at jeg jo kunne komme forbi og bruge deres internet til at søge efter virksomheder med. Og office-pakken havde de skam også på sine maskiner! Nåmmen, jeg håber jeg aldrig kommer til at arbejde på et jobcenter igen. Jeg kunne godt tænke mig at være et sted med en lille smule mere fremdrift og vilje til at servicere borgerne. Men i dag kan jeg jo så høre i nyhederne at i nok skal regne med mindre offentlig service i fremtiden på grund af det her mega underskud på finansloven. Og så er det jo at jeg bliver nysgerrig på hvordan det så kommer til at se ud.

(Enden på det hele blev ihvertfald at jeg ringede bibliotektet, som ganske vist heller ikke kunne være behjælpelig, men de kunne fortælle mig hvem der havde programmet).

Orkesterkabale

Turboen er meget optaget af at sammensætte sit orkester i øjeblikket. Vi hører om det hele tiden. I alle hendes vågne timer. Det skal være et symforniorkester med hundrede instrumenter, og alt hvad der kan kravle og gå i familien er med (der er dog stadig ret langt til hundrede). Hun er under kraftig indflydelse af Sigurd og Symfoniorkesteret, der kører non-stop på DVD´en. Og når vi lukker ned for dét, har hun sørme også et par CD´er af det samme. Og så sidder hun i lænstolen og drømmer om sit eget orkester mens hun lytter. Besætningen varierer meget og hun flytter gladeligt rundt på folk - for hvis man kan spille bratch (for det er jo bare noget man bare sådan lige gør) kan man jo selvfølgelig også lige så godt spille basun. Men lige meget hvordan hun vender og drejer det, ender mor op som dirigent. Hver gang. Hvor kommer det fra, mon? Hun ville endda tage i Brugsen or at købe en dirigentstok til mig her i eftermiddag.

Nu håber vi på en lille smule nye boller på suppen (selvom Sigurd-musikken er god, kan det også blive i overkanten når man har den i døgndrift). Fik bestilt denne her i går. Kan ikke rigtig huske musikken, men håber det kan bruges. Så er der guf både til turbo og til mor (der er inkarneret Simon Kvamm-fan).

Familieudflugt

Vi har for første gang siden jeg kan ikke huske hvornår haft en tilnærmet normal familieweekend. I går endda med familieudflugt. Altså alle fire. Ikke sådan noget delvis, noget, hvor farmand bliver hjemme. Vi smuttede nemlig en tur til Assens, for der har ingen af os rigtig været før. Da jeg sagde til turboen, at "nu kører vi til Assens", var svaret logisk nok "Er Assens et byggemarked?". Hun er selvfølgelig vant til at hvis noget ud af huset omfatter os alle fire, så foregår det naturligt nok i et byggemarked. Men de tider er jo slut nu. Ihvertfald i denne omgang. Hun var nu heller ikke totalt forkert på den, for på vej til Assens, skulle vi lige stoppe ved et Loppemarked.

Jeg havde helt glemt at det var der, indtil jeg læset om det hos Liselotte. Ufatteligt meget støvet skrammel samlet på et sted, men ingen tvivl om at her kan man også finde guld, hvis man leder.

Jeg fik da også lidt med hjem. Et par vaser, der bare var fine (...og hvor har du tænkt dig at de så skal stå henne? var farmands første meget skepiske kommentar. Øv, han er altid så praktisk....kan han ikke bare se at det er nogle pæne varser??? men det kunne han ikke). Billedet er korssting, ligesom puden, og tanken er at det kan man jo lige dele lidt op, og så kan man bruge det til en lappe-pude, taske eller noget, når man en dag sidder og keder sig og ikke aner hvad man skal finde på. Og urtepotteerne skal have en ordentlig omgang skuresvamp og sæbevand, og så får vi se hvad de så skal. Rigtig 70´er fine er de ihvertfald.

Assens by er nu en fin by. Sådan lidt idyllisk, nærmest.

Især kunne god lide deres brosten.

Hyggelig havn med fin udsigt har de også.

Og her er så Peter Willemoes. Og så mig, der troede Willemoes var en øl. Men det er åbenbart også en mand (de to ting hænger vist nok sammen). Han har åbenbart gjort noget for Assens, siden han nu pryder havnen. Gået i land der, eller noget, sandsynligvis.

Pest eller kolera

Sådan et leverpostejliv er ikke verdens festligste. Men ved I hvad der er meget værre end leverpostej??? Ta-da....makrel i tomat.

Syntes vi var ved at ved at køre lige lovlig meget rundt i det der leverpostej her i huset. det må da være muligt at finde en anden yndlingsret. Desuden skal hun jo have noget fisk, har jeg hørt. Så jeg smurte sådan noget makrelguf ud over hendes mad. Sådan noget har altid fremkaldt brækfornemmelser hos mig selv og jeg kunne overhovedet ikke drømme om selv at putte det indenbords. Selvom jeg prøvede med "mummms...lækker makrelmad" (måske ikke særlig overbevisende, men alligevel..) blev hun ved med at smide det i gulvet. Så det kan hun altså ikke lide. Moderen - hende der skal sørge for at hun bliver stor og stærk og spiser ernnæringsrigtig mad var lidt skuffet. Men husmoderen - hende der skal gøre både baby, gulv, stol og bord rent - var ret lettet.

Dagens tur

Jeg har jo ikke barsel mere nu. Jeg har ferie. Sådan rent teknisk set. Og jeg synes altså jeg kan mærke forskel. Især fordi solen nu er kommet for at holde mig med selskab i nogle af disse her feriedage. Så chilien og jeg fandt solhatten frem og smuttede udenfor med kameraet. Det kan godt være vi ikke bor i verdens navle. Men det er nu heller ikke så tosset at have sådan noget natur lige udenfor døren.

Pyhhh

Lige pludselig blev jeg sådan cirka 10 kilo lettere. Til trods for massivt chokoladeindtag her de seneste dage (det holder trætheden på afstand....men desværre ikke kiloerne. Men i morgen er det også slut). Men fik endelig kontakt til denne famøse ejendomsmægler, og krisen er afblæst. Vi slipper for at gå fra hus og hjem, og kan måske også med lidt held også komme med i friværdiklubben (friværdi...er det ikke sådan nogle penge man hiver et par måneder ud af kalenderen for og flygter til Bahamas eller noget?). Mægleren havde godt nok mærket sig at der var mangler ved huset (tja...ikke svært når hele første sal er et bombet lokum - bogstavelig talt) men det gode håndtværk og flotte udførelse på de ting der var lavet opvejede det. Jeg må indrømme at jeg nogle gange bliver imponeret over hvordan han kan læse sig til hvordan alting skal gøres. Han læser gør det selv-bøger ligesom visse andre læser dameblade. Han tror i øvrigt også han på samme måde kan læse sig til god form...det har ikke virket endnu, men det skal da ikke undre mig om han en dag ikke også får det til at fungere.

Vi har fået småkager til eftermiddagskaffen i dagens anlæedning (de tørre fra Karen Wulff). Nu skal børnene puttes og så skal mor og far have rigtig lækker aftensmad. Farmand er gået i gang i køkkenet allerede. Ikke en gang rødvin og bøffer kan gøre det i aften. Er spændt på hvad der bliver disket op med - men cavaen er ihvertfald alllerede på køl.

Flad weekend

Det her da været den fladeste weekend ever. Totalt flad, har jeg været, både i går og i dag. Tror det skyldes massivt søvnunderskud akkumuleret gennem de sidste 4 år, der endelig kommer til udtryk. Gårsdagens anstrængelse var at tage turboen med i biffen og se vores begges yndlingsfilm, Pedersen og Findus. Hyggeligt, men lige til at falde i søvn til. I dag smuttede vi en tur til Nyborg for at indtage aftensmaden. Vi bor ikke ret langt defra, men har faktisk aldrig sådan rigtig været der. Men det er faktisk en hyggelig by. Havde selvfølgelig glemt både kamera og mobil derhjemme, så billeder får blive en anden god gang.

I morgen er min sidste dag på barsel. Snøft, hulk, snot, øv. Kunne faktisk godt have brugt et par måneder mere, hvis det nu var. Vi hygger os herhjemme, chilien og jeg, og jeg synes ikke hun er svær at aktivere, ligesom jeg syntes om turboen i sin tid. Chilien bruger meget tid på selv at gå på opdagelse, så man kan faktisk få noget fra hånden selvom hun kravler rundt ens ben. Og så er hun bare sådan glad og hyggelig at være sammen med. Nåmmen, jeg har nu to ugers ferie inden hun skal starte i dagpleje, så vi har lige et par uger mere endnu. Men lige pludselig er de jo også pist væk borte.

Allerede dagen efter ejendomsmægleren havde været her i tirsdags (ja, ham der lovede os en vurdering efter et par dage - aller senest i fredags, og som stadig ikke har givet lyd fra sig, og som også har slukket for sin telefon) gik jeg igang med næste projekt; projekt job. Det er sgu svært når der bare er totalt tørke i jobjungelen. Snakker om ørkenvandring når man kigger jobbaserne igennem. Jeg kunne jo bare søge noget - et eller andet ufaglært, kunne I jo sige. Problemet er bare at det vil jeg heller ikke kunne få. Der er ca 200 ansøgere til en pædagogmedhjælperstilling og ikke en gang et rengøringsjob hænger på træerne længre. Jeg har nogle ideer jeg lige skal have prøvet af og i morgen starter telefonjagten. Så. Nu har jeg skrevet det, og så er der ingen vej udenom. Jeg kan nemlig udskyde sådan nogle "sælge mig selv til arbejdsgivere" i det uendelige. Men det er vejen frem. Ingen vej udenom. Og det er jo ikke fordi de er farlige. De bider slet ikke. Faktisk har jeg før oplevet at de bliver glade og smigrede fordi man kontakter netop deres virksomhed - selvom de ikke kan fremtrylle et job på stående fod.

Nå. Det var farmands tur til at putte chilien i aften. Det går åbenbart ikke efter bogen. Mor bør nok heller tjekke op på situationen (ja, jeg ved det godt. Burde gået en lang tur og lade ham klare ærterne alene og i det hele taget blande mig udenom.)

Stjerne ikke født alligevel

Jeg kom vist lige til at gå lidt over gevind mht. overskriften på det forrige indlæg. Jeg ser jo rædselsfuld ud. Også på fjernsyn. Og sikke en masse l*** man kommer til at lukke ud. Nu var det jo bare en optagelse, så jeg har ikke set det færdige resultat, men man kan jo sidde og se sig selv på en skærm i studiet. Ikke nogt kønt syn, nej. Nå. Sket er sket. Og Ryge-damen er jo bare pisse god til det dér. Snakker i vej uden at tabe så meget som en eneste tråd og uden papirer eller noget som helst. Så nej, jeg tror faktisk heller ikke lige jeg skal være TV-journalist. Troede ellers det kunne være lige mig. Men det var sjovt og hyggeligt at være med. Alle var super søde og det hele tog kun en halv time fra jeg kom ind til jeg var ude ad døren igen.

I dag skal jeg endnu en tur ud af leverpostej-matriklen. Igen uden børn. Tju hej, hvor det går! Ud og snakke voksensnak. Som ikke er hus-snak, vel at mærke. Og spise lækker mad. Og muligvis kigge lidt på de sidste rester af udsalget og måske endda lidt på nogle nye briller,da de gamle er gået i stykker. Det skal nok blive en god eftermiddag. Det begynder jo at ligne et liv, det her!

A star is born

Når man sådan læser denne blog, får man nok indtryk af at jeg har et særdeles kedeligt, gråt og uglamourøst liv. At mit liv handler om hus, børn, aftensmad og leverpostej. Og sådan er det da også meget af tiden. Eller - sådan har det været til nu. I morgen kommer der da en lille smule spænding, eventyr og glamour i mit liv, forhåbentlig. Vel, alt er relativt. Men altså. Jeg er blevet spurgt om jeg ikke vil med i en fjernsynsudsendelse. Bare rolig - det er lokal-TV, så ingen fare for landsdækkende berømmelse. Højst Fynsk. Og i morgen smutter jeg så ud til TV2 Fyn og skal interviewes af selveste Signe Ryge. Jeg ved ikke helt hvad det er jeg går ind til, men et finder jeg da forhåbentlig ud af efterhånden. Sandsynligvis er det ikke noget farligt, noget.

Og jeg tror faktisk ikke jeg bliver så frygtelig berømt af det. Jeg skal med i et program der bliver sendt kl 11 om formiddagen, og hvem sidder og kigger lokalfjernsyn på det tidspunkt? Ingen jeg kender, ihvertfald. Håber jeg (det er ligesom med den antagelse i baghovedet jeg har gået med til projektet...). Og hvordan kvalificerer man sig så til at optræde i værste sendetid? Jo, det er fordi at jeg siden chilien blev født har smidt nogle kilo. Nåja, ikke så frygtelig mange flere end dem der var kommet på under graviditeten, men det er åbenbart godt nok for TV2 Fyn. Programmet er sådan et tab-dig-program med en gæst - altså mig - og en diætist. Og jeg skal sådan set fortælle min historie, tror jeg er meningen.

En amerikaner sagde en gang at hvis man skal tabe sig, er der kun én ting - eller rettere to - at gøre; Eat less, move more. Det er ligesom det jeg har prøvet at efterleve her de sidste 8-9 måneder. Så meget mere hokus pokus er der faktisk ikke i det. Så hvad jeg skal underholde med i de resterende 29 minutter og 58 sekunder optagelsen varer, aner jeg faktisk ikke.

Nåja, og føljetonen om ejendomsmægleren...kan kom, han så ( i 10 minutter) og smuttede igen. Uden at jeg kunne få så meget som et lille bitte slag på tasken ud af ham. Han skulle lige hjem og regne, så vi venter ålmodigt et par dage endnu. Der er åbenbart meget som vi har sagt skal laves ved huset, som vi simpelthen ikke har nået. Men han var særdeles tilfreds med det vi havde nået. Meget pænt og professionelt, var det vidst. Men det vidste vi jo i forvejen.

Leverpostej

Chilien har fået en livret. Leverpostejmadder. Hun spiser det altid og hele tiden. Og sådan ernæringsmæssigt set er det jo ikke den værste livret at have. Problemet er bare lukten. Jeg har nu en baby der konstant hørmer af leverpostej. For hun nøjes jo ikke med at putte leverpostejen i munden. Der skal jo også være lidt til resten af ansigtet. Og for ikke at snakke om håret. Det er konstant fedtet ind, og sådan noget leverpostej fra flere dage tilbage lukter knap så baby-lækkert. Og hvis hun en dag ender op med leverpostejfarvet hår, ved vi nu hvorfor.

Rent og pænt

Det er jammen godt sådan nogle ejendomsmæglere ikke kigger forbi hver dag. Mit sædvanlige oprydningstrick med brun sæbe i en skål bag døren og ellers op på loftet med alt rodet, duer ikke. De skal jo snage ALLE steder, sådan nogle. Nu er her ihvertfald rent. Alle trægulve er skurede. Altså ikke bare vasket, men SKURET i sæbespåner. Og blomster i alle vaser - det kan de vist lide, ejendomsmæglere. Og jeg sidder her med en hulens masse ting jeg har fået besked af farmand om at rydde på plads. På plads? Aner altså ikke hvor deres plads er. Det er sådan nogle ting der normalt bare flyder. En synål med tråd i til korssting, et par DVD´er uden cover, en masse små vaser, en million små legetøjsdimser, lim osv. Og hvis jeg rydder det op, kan jeg jo ikke finde det igen når jeg skal bruge det.

Siden sidst

Jeg er her stadig. Gik bare lidt i feriemode, eller hvad man nu skal kalde det. Men vi tæller også stadig. Kun to dage til ejendomsmægleren kommer - det er nemt nok at tælle til. Siden sidst har vi fået ny terasse. Eller - der mangler nu stadig lidt - såsom nogle af pladerne i overdækningen osv. men den er indviet og kan ihvertfald bruges.

Bagsiden af huset så sådan her ud for en lille måneds tid siden:

Og nu ser der sådan ud:

Så lidt er der da sket. Men vinrankerne og klatreroserne, alle krukkerne og den lodrette have på væggen må man foreløbig tænke sig til.

(og løbeskoene er ikke kun til pynt. Jeg brugte dem rent faktisk i går aftes lige inden billedet blev taget)

Nu mangler der bare en cirka lige så stor terasse her:

Og et værksted (isoleret og med dør, vindue og hele molotjawsen) her:

Begge dele helst inden på tirsdag.

Og så mangler der at blive monteret et pillefyr. Farmand har bebudet at olietanken snart er tom, og at der ikke bliver bestilt mere olie overhovedet. Og da jeg nu aldrig har været nogen fan af iskolde morgenbade, går der nok lige lidt tid inden vi lægger værktøjet ned for denne gang. Men tempoet kommer til at være noget mere bedagligt.

(ihvertfald efter at fyret er installeret)