Det her da været den fladeste weekend ever. Totalt flad, har jeg været, både i går og i dag. Tror det skyldes massivt søvnunderskud akkumuleret gennem de sidste 4 år, der endelig kommer til udtryk. Gårsdagens anstrængelse var at tage turboen med i biffen og se vores begges yndlingsfilm, Pedersen og Findus. Hyggeligt, men lige til at falde i søvn til. I dag smuttede vi en tur til Nyborg for at indtage aftensmaden. Vi bor ikke ret langt defra, men har faktisk aldrig sådan rigtig været der. Men det er faktisk en hyggelig by. Havde selvfølgelig glemt både kamera og mobil derhjemme, så billeder får blive en anden god gang.
I morgen er min sidste dag på barsel. Snøft, hulk, snot, øv. Kunne faktisk godt have brugt et par måneder mere, hvis det nu var. Vi hygger os herhjemme, chilien og jeg, og jeg synes ikke hun er svær at aktivere, ligesom jeg syntes om turboen i sin tid. Chilien bruger meget tid på selv at gå på opdagelse, så man kan faktisk få noget fra hånden selvom hun kravler rundt ens ben. Og så er hun bare sådan glad og hyggelig at være sammen med. Nåmmen, jeg har nu to ugers ferie inden hun skal starte i dagpleje, så vi har lige et par uger mere endnu. Men lige pludselig er de jo også pist væk borte.
Allerede dagen efter ejendomsmægleren havde været her i tirsdags (ja, ham der lovede os en vurdering efter et par dage - aller senest i fredags, og som stadig ikke har givet lyd fra sig, og som også har slukket for sin telefon) gik jeg igang med næste projekt; projekt job. Det er sgu svært når der bare er totalt tørke i jobjungelen. Snakker om ørkenvandring når man kigger jobbaserne igennem. Jeg kunne jo bare søge noget - et eller andet ufaglært, kunne I jo sige. Problemet er bare at det vil jeg heller ikke kunne få. Der er ca 200 ansøgere til en pædagogmedhjælperstilling og ikke en gang et rengøringsjob hænger på træerne længre. Jeg har nogle ideer jeg lige skal have prøvet af og i morgen starter telefonjagten. Så. Nu har jeg skrevet det, og så er der ingen vej udenom. Jeg kan nemlig udskyde sådan nogle "sælge mig selv til arbejdsgivere" i det uendelige. Men det er vejen frem. Ingen vej udenom. Og det er jo ikke fordi de er farlige. De bider slet ikke. Faktisk har jeg før oplevet at de bliver glade og smigrede fordi man kontakter netop deres virksomhed - selvom de ikke kan fremtrylle et job på stående fod.
Nå. Det var farmands tur til at putte chilien i aften. Det går åbenbart ikke efter bogen. Mor bør nok heller tjekke op på situationen (ja, jeg ved det godt. Burde gået en lang tur og lade ham klare ærterne alene og i det hele taget blande mig udenom.)
Hvor ligger du på skalaen mellem indadvendt og udadvendt? Jeg tænker bare, pædagogmedhjælper, det er da meget udadvendt eller hvad, med kontakt til en masse mennesker? Jeg er 70% I'er (INFP).
SvarSletJa, jeg er nu også en rigtig INFP´er. Hvor mange procent der nu var af det ene og det andet bokstav kan jeg ikke lige huske. Men langt ud til højre på samtlige bokstaver var jeg ihvertfald. Alle mine jobs til nu har været rigtig udadvendte, og det har jeg haft det ok med, men der skal også være noget ro indimellem, ellers brænder jeg ud. Og nu var det nu ikke fordi jeg ville gå ud og søge et job som pædagogmedhjælper. Børn skal, om nogen, have voksne omkring sig der brænder for dem. Det kræver jeg også af personalet i min datters børnehave. Og sådan et engagement tror jeg næppe jeg er i stand til at opdrive. Dvs. jeg ved det - been there, done that. Det med pædagogmedhjælperen var mere et eksempel, fordi folk tit mener at "det kan man jo altids lave". Men det kan man ikke. For det første fordi det kræver virkeligt engagement og for det andet fordi der er vanvittigt mange om buddet.
SvarSlet