Museumsoplevelser

Så er der endelig tid til at sidde ned og pudse glorien lidt. Jeg skal ikke igen igen underholde med alt hvad jeg har fået udrettet idag - jeg pralede vist rigeligt sidste søndag. Men der har en tendens til at gå lidt duracellkanin i den når jeg sådan står op kl 05.23.

Men det var jo slettes ikke det jeg ville sige. Det jeg ville sige, var at turboen og jeg var på pigetur i går. Nogle gange tager vi to alene til Odense sådan en lørdag. Så går vi på café - biografcafeen og drikker kakao (og latte til mor) og får en chokoladecookie. Således også i går. Så shoppede vi. Rigtig tøseshopping, hvor vi kom til at gå lidt amok i sko til tøserne. Godt nok i Ecco-butikken, hvor mor rigtignok nægtede at købe ruskindsskoene med broderede roser på, men der blev til goretex i lange baner. Det var tiltrængt, og ikke mindst halv pris.

Så gik vi på Brandts nye sanseudstilling. Jeg er vild med disse udstillingerne. Og turboen ligeså. Og det var de helt store overtalelsesevner der skulle i brug da vi skulle hjem.

Udstillingen er vel sådan et tredimensionelt drømmelandskab med masser af steder at gå på opdagelse for børn og barnlige sjæle. Bjerge der er ligesom en rutchebane hvor man kan løbe og lege, smukke huse man kan gå på opdagelse mellem, lys der sifter fra nat til dag, skiftende lyde, huler man kan gemme sig i, et helt hvidt "baglokale" man pludselig kunne forvilde sig ind i. Jeg har lovet vi skal derind igen. Næste gang i vinterferien med farmnd og chili. Og jeg har en fornemmelse af at vi kan nå at komme mange gange inden det lukker og slukker til maj.

Èn slags hule vaf fx et klædeskab hvor man kunne sætte sig ind og høre historier der blev afspillet

Og en anden hyggelig hule - pænt dekoreret

Så blev der aften

Og så blev der dag:

Jeg er stadig ingen stjernefotograf, så billederne yder ikke helt udstillingen retfærdighed. Men løb og se, alle børn og barnlige sjæle!

Søndagssysler

Idag har været søndag af den gode slags. Til gengæld er jeg også lidt flad nu, så jeg håber jeg kommer nogenlunde gennem ugen. Men altså. Tilbød mig at stå op med chilien da hun kvidrede (det foregår med et hysterisk OP! NU! MORGENMAD!), selvom farmand og jeg egentlig havde lavet en anden aftale. Ryddede køkken og fik olieret alle køkkenborde. Sådan! Det er ligesom en opgave der altid er et hængeparti. Tøj på unger og ud i bilen. Køre turboen til legeaftale og chilien og mig i mødregruppe. Hygge og kaffe i nogle timer inden vi tog hjem til middagslur - ja, kun chilien, altså. Jeg skulle nemlig gøre bilen ren. Støvsugede og vaskede efter bedste evne. Farmands kommentar: Godt den ikke skal sælges, hva´? Ja. Men jeg besluttede at det var så ren den bil kom til at blive lige nu. Sgu svært at støvsuge bil. Desuden er det ikke mig der har spist frøsnappere og thebirkes i den. Hente turboen, ned i børnehaven og fodre får og kaniner, hjem til en løbetur, ryddet skrivebordet (der har det med at blive dumpingplads for mine og børnenes dimser), lægge tøj sammen OG fik ryddet det på plads (er I klar over hvor lang vej der nogle gange kan være fra tøjet er lagt sammen og ind i klædeskabene?). Lakkere negle, gøre tasker klar til i morgen, smørre madpakke og bade chilien. Putte hysterisk chili i en time og så tænke højtsvævende tanker om min arbejdsmæssige fremtid (dog uden at komme til nogen konklusion). Startede forresten dagen med en portion Irma-grød. Tror jeg gøre det til en vane.

Så er det lige om lidt

Vi har været på skolen her til aften, turboen og jeg. Den skole hun skal starte på efter sommerferien, for at skrive hende ind. Hun havde glædet sig - med god grund. Jeg har tidligere været der og hilst på den super søde børnehvaklasselærer og ditto skoleinspektør, og nu skulle så turboen møde dem og sine fremtidige klassekammerater. Hun var ikke til at slæbe med hjem igen. Det kan jeg godt forstå. Der var masser af nyt og spændende legetøj. Yndlingslegekammeraten, som hun ikke ser så tit, var der. De skal gå i klasse sammen - pyhhh, de er noget af en hønsegård sammen, de to. Sodavand, slik og kager var nok også med til at gøre et positivt indtryk på hende. Der var god tid til leg og fjollerier, og det blev et par rigtig hyggelige timer. Da hun havde vist inspektøren hvor hurtigt og langt hun kunne tælle (og spist indholdet i hans slikskål) og mor havde afleveret indskrivningsblanketten kunne vi tage hjem. Og glæde os til sommerferien er oversået. Hun kan jo slet ikke vente. Og jeg gik hjem med følelsen af at lige dén skole er den helt rigtige for turboen. Forholdsvis lille, super hyggelig - men det vigtigste: nogle super engagerede voksne ildsjæle der tager børnene dybt alvorligt, med plads og rum til alle.

Fra sygesengen - igen

Og her er så endnu mere nyt fra sygesengen. Igen. Denne gang med halsbetændelse. Efter en lille familieudflugt til vagtlægen i går morges, fik hele familien konstateret halsbetændelse med dertilhørende pencillin. Så startede verdens længste dag. Ungerne var - desværre eller heldigvis - nogenlunde i hopla, mens farmand og jeg sloges om pladsen på sofaen med verdens højeste feber og verdens ondeste halse. Men med turboen placeret forran computeren det meste af dagen og Kaj og Andrea kørende på repeat i fjerneren kom vi på mirakuløs vis gennem dagen.

Idag går det lidt bedre - for nogle af os. Farmand ligenr stadigt noget der er døden nær. Derfor tog jeg mig også gevaldigt sammen i formiddag og kørte med pigerne en lyntur i zoo for at se pingvinerne. Chilien er inde i en pingvin-fase. Desuden trængte de i dén grad til at luftes. Nu er så turboen sat igang med opvasken. Faktisk helt frivilligt - hun tager den mere end gerne, nog jeg benytter mig af chancen så længe hun gider. Og chilien har fået store dele af dagen til at gå med at pille papiret af crayons - sådan nogle farvestifter med papir omkring. Det kan godt være stuegulvet ligner noget der er løgn med en hulens masse papirfnidder der flyver rundt, men hun er helt opslugt af det og helt stille, så jeg har besluttet at det er prisen værd.

Jeg har også sat turboen i gang med en lille projekt. En lampeskørm fra Ikea der skulle pyntes. Ideen er desværre ikke min egen - jeg mener jeg har set noget lignende hos Lis. Men jeg synes resultatet blev rigtig fint.

Hverdagsluksus

Vi har haft noget omgangssyge roterende her i huset den sidste uges tid, og idag var turen så kommet til mig. Heldigvis har jeg ikke været særlig hårdt angrebet, men havde det alligevel skidt i morges, og valgte at blive hjemme. Fik sendt mand og børn afsted, og kravlede ind under dynen igen. Faldt i søvn og vågnede tre timer senere af den liflige lyd af støvsuger. Jeps - elsker støvsugerlyd så længe det ikke mig der skal føre dyret. Det var vores kære rengøringshjælp der var igang. Og min kvalme var væk. Snakker om luksus at stå op til. Jeg er dog stadig ret flad og træt, så resten af dagen er blevet brugt til netsurfing fra sengen - bla. hos af favoritterne, anthropologie. Den biks giver mig for alvor troen på at foråret er lige om hjærnet.

Juleafvænning

Hvordan får man en toårig til at forstå at julen er slut? Jeg gider ærlig talt ikke synge flere julesange nu. Jeg har prøvet at forklare hende at vi synger dem igen næste gang det bliver jul. Men hun nægter at falde i søvn før vi har sunget musevisa (der er lyd på linket). Og jeg gider altså ikke tage kampen lige på dét tidspunkt. Men der er da fremskrit. Før skulle hun have stort set samtilige vers - nu er vi nede på ét. Så måske er hun afvænnet inden Sankt Hans.

Mere nytår

Så kan man sidde og surfe lidt sådan en lørdag aften efter at have indtaget en bedre middag - stadig uden rødvin til - men med danskvand. Med citrus i dag i anledning af at det trods alt er weekend. Hopla! siger jeg bare. Er på vej over i sofaen til mit strikkeprojekt, men faldt lige over en bog Hvis man nu står og stadig mangler et nytårsforsæt. Bogen har også en tilhørende blog her.

Havde jeg penge (ja, det med penge - endnu et nytårsforsæt...) købte jeg bogen på stedet. Ikke fordi jeg vil give mig i kast med projektet lige nu - synes jeg har rigeligt at se til for tiden. Men på et tidspunkt når jeg får god tid...Havd skulle jeg lave? Jeg skal ihvertfald ikke strikke lidt hver dag - skal lige til at række noget op. For anden gang. Men man kunne jo tage et billede hver dag. Eller skrive noget hver dag. Eller noget helt andet. Jeg overvejer lige til næste år.

Flere forsætter

Jeg er ikke den eneste her i huset med nytårsforsætter. Jeg tror chilien også har fattet fidusen. Jeg har ikke spurgt hende, men jeg tror hun har to stykker. Noget med at blive bedre til at sige fra. Altså - det kunne hun da så sandelig i forvejen. Men at sige fra altid og hele tiden - det tror jeg hun øver sig på. Og så er det noget med at blive ved, holde fast og ikke give op. Man tager jo ikke nej for et nej når man er to år, men bliver ved og kæmper indtil mor bliver træt og giver efter. Hun er åbenbart også en af dem der lykkes med sine nytårsforsætter. Ihvertfald blev den lille hystade traqnsformeret til en mega af slagsen her ved nytårstid.

Idag har hun iøvrigt også klæbet til min højre arm. Og i mit ben, hvis jeg har prøvet at bevæge mig et par meter væk fra sofaen. Hun startede nemlig dagen med at kaste op, så vi har tilbragt dagen under et tæppe på sofaen. Jeg håber virkelig hun ikke smitter andre her - jeg er bare bange for at det er for meget at håbe på, så smitsomt som det lort er.

Og apropos nytårsforsætter, så sidder jeg her en fredag aften. Uden så meget som en lille bitte sjat rødvin eller en eneste lille chokoladesmule. Det er faktisk okay. Men jeg glæder mig da til det bliver februar alligevel.

Nyt år og nye muligheder

Det var sørme noget af en juleferie, hva´? Det var ikke helt tilsigtet, men sådan kan det gå når man har lidt svært ved at trække sig selv op efter sådan en gang ferie. Men nu er jeg her. Skrivende på min nye julegave - en lille smart notebook. Jeg er vild med den. Jeg skulle bare haft et stykke chokolade her hvor jeg ligger og hygger mig på sofaen. Eller et glas portvin. Men det må jeg ikke. Er nemlig kommet i skade for at indgå et væddemål omkring hvorvidt jeg kan afholde mig fra begge dele i hele januar. Og alt andet forbundet med sukker og alkohol. Nåmmen - det går da meget godt så langt, og i morgen er det allerede den 5. Ikke et nytårsforsæt i den originale ende, men til forskel fra alle andre kommer jeg til at overholde det (ja, man skal jo ligesom tro på det, ik´). Jeg skal også få løbet noget mere, få læst nogle flere bøger, få blogget noget mere, få syet noget mere og lære at gå tidligt i seng (ja, optimistisk bør man også være).