Hvornår lærer jeg det mon?

Nogle ganger glemmer jeg at jeg er en ældre dame på 36. Som fx når jeg vælger at tage til fest på arbejdet en fredag aften - og lade være med at tage med de andre gamle hjem i rimelig tid, men i stedet tage med de unge i byen til mere rødvin. Og det til trods for at jeg har inviteret overnattende gæster lørdag, og jeg dermed ved at lørdag aften også ender i rødvin og meget sent i seng. Og når chilien i tillæg mener det er hendes tur til at holde fest natten mellem lørdag og søndag (jeg havde i forvirringen givet hende turboens pudebetræk med Barbapapa på. Chilien ælsker barbapapa og blev i festhumør da hun vågnet kl 02 og opdagede hun have "papa" på puden og mente den så åbenbart var for fin til at lægge sit hovede ned og sove på). Det føles lidt som et kinderæg fyldt med søvnløshed af hele tre grunde - fest, gæster og vågne børn.

Men når jeg så efter sådan en weekend og en arbejdsdag på autopilot alligevel klarer at slæbe mig ned i motionscenteret og tage 8 km på et løbebånd, ved jeg da heldigvis at selvdisciplinen ikke er fuldstændig forsvundet i rødvinstågerne.

Juhuuu...med måde

Efter godt et halvt år som kommunalt ansat, har jeg stadig lidt svært ved at forstå den kommunale terminologi. Dengang jeg blev ansat og rynkede på næsen over min løn, blev jeg lovet lønforhøjelse efter 6 måneder. Idag fik jeg endelig et officielt papir på hvad lønforhøjelse i kommunale kredse betyder (efter først at have brokket mig til chefen over at jeg ikke kunne se forhøjelsen på min sidste lønseddel - nu forstår jeg hvorfor jeg ikke kunne få øje på den...). Vi taler om hele 249 kroner brutto på en måned!

Så kan du invitere familien på middag i IKEA, som min kollega så opmuntrende foreslog. Men jeg er bange for at det ikke rækker til to gange kødboller og ditto børnemenuer efter at skattefar har været der.

Er der noget at sige til at jeg straks kastede mig over jobdatabaserne på nettet?

Foto for begyndere

Jeg har været på aftenskole. Noget skal man jo lave på de mørke efterårsaftener. Så jeg havde meldt mig til et foto-kursus. Jeg havde lidt en mistanke om at det ikke var sådan et toptunet teknisk kursus - beskrivelsen lignede mere sådan lidt pensionistagtigt. Men det var hvad jeg kunne finde, det var tæt på hvor jeg bor, og det var billigt.

Lad mig sige det sådan, at da jeg sad bænket ved skolepulten tirsdag kl 19 som eneste hunkøn blandt 8 kursister med en gennemsnitslader på +/- ca 58 år, spekulerede jeg på hvordan jeg min hurtigst muligt kunne komme væk. Jeg havde ihvertfald ikke tænkt mig at tilbringe de næste tre timer i det her selskab.

Kurset er sådan lidt uden en egentlig underviser - kun en mand der snakker lidt, laver kaffe og sørger for computere osv. Resten er sådan noget "nu trykker vi lidt på knapperne, og så ser vi hvad der sker". Det gjorde vi så. Og jeg endte der med at blive tiden ud, og jeg glæder mig til næste tirsdag. Og jeg lærte en hel masse! For de mænd viste sig jo at være skide søde, og de vil mere end gerne hjælpe sådan en teknologispasser af et kvindemenneske. Mange af dem var virkelig gode fotografer med forstand på det. Nu håber jeg bare at det ikke er mig der har skremt dem væk - jeg vil rigtig gerne tilbage og lære mere af dem. Og så kan jeg til gengæld hjælpe dem med at forstå deres manualer på engelsk. Noget for noget. Jeg tror det bliver et sjovt efterår!

Og her lige ved siden af mig står farmands resultat fra hans aften på aftenskolen i går og siger sjove lyde - en dunk med øl til gæring. Så bliver der juleøl i år også!

Bøger siden sidst

Der er dog én enkelt fordel eller to ved at være uden computer i nogle dage; man kan jo læse en bog eller to, når man ikke har andet at lave. Jeg fik læst min bog færdig - Sofi Oksanens Renselse. Og den tør jeg da godt anbefale. Det er ikke en historie for tøsedrenge, men en ret så brutal historie om to kvinder fra to forskellige generationer i Estland. Den giver et godtindblik i estisk historie og skæbner fra anden verdenskrig og fremover - om nationalisme og kommunisme, ligesom den fortæller en historie om en af nutidens problemer, nemlig traficing. Jeg er ihvertfald blevet klogere - ikke mindst på Ruslands historie, og konflikten mellem Estland og Rusland kan nok også kaste lys over nutidens politiske forhold i dele af Rusland. Historierne fortælles gennem Aliide, den ældre generation, og Zara - den yngre generation, og hvordan deres liv er relateret til hinanden er historiens omdrejningspunkt. Det er ikke en bog man sådan bare ryster af sig når man har læst den, for selvom historien sådan set er fiktion, ved man jo at den bygger på virkelige hændelser, og at dens problemstilling om fx traficking stadig er særdeles aktuelt.

Og mens jeg nu var igang med litteratur fra deroppe nordøstpå, var det så at jeg bevægede mig over i en helt anden genre - nemlig til potensgiverne. Sød og sjov svensk humor. Jeg har kun lige startet på den, men jeg tror den bliver glimrende underholdning.

Søndagssysler

Så er jeg her igen. Nu på ny computer! Det vil sige...farmands nye computer...Men nu skal den lige testes. Begge vores computere har sagt farvel og tak den forgangne uge. Og begge biler har været på værksted med megaregninger til følge. Og alligevel startede jeg dagen med børnetøjparty, hvor jeg fik brændt en hulens masse penge af. Og I kender mit anstrængte forhold til sådan nogle home parties. Men jeg havde jo forlængst sagt ja til at komme, og så bliver man jo nødt til at købe noget. Og desuden viste det sig at jeg slet ikke kan stå for pigetøjet fra Pomp de lux. Især de grå farver. Der er ikke grænser for hvor lækre de bliver, de børn. (Hmmm... computeren kan stadig ikke sætte billeder direkte ind på bloggen fra en anden side...begynder så småt at overveje om det er mine egne tekniske evner den er gal med).

Nå. Nu skal der ryddes op mens chiliens sover. Og måske skal der også laves lidt perleplader med turboen. Og måske vover vi os ud på brombærtur lidt senere.

Mors store pige

Min store pige er startet til gymnastik i dag. Joda, hun har da gået til gymnastik før - men så var det sådan noget med forældre. Idag blev forældrene smidt ud af salen og henvist til svedstinkende garderobe. Her kunne man så kunne sidde og spekulere på hvad de lavede med ens børn derinde. Jeg havde forestillet mig at man sådan kunne starte lidt blødt op (for moderen), så vi kunne kigge med fra sidelinien - bare første gang. Men nixen bixen. Heldigvis generede det ikke turboen spor - der var jo alle hendes kammerater fra børnehaven.

Vel hjemme igen stod jeg midt i aftensmaden, da turboen kommer og spørger om jeg tror på magi. Hvad hulan svarer man til sådan noget, når man nu er mest optaget af at få den chili con carne på bordet men uden at mide i hovedet på hende at det hele er bare fup? Hun er totalt bidt af Barda, og kom til sin store skuffelse ikke til Barda-dag i søndags. Hun fik til gengæld lov til at se det meste i fjerneren. Men jeg tror altså ikke på sådan noget. Men det vil man jo ikke være bekendt at sige - hun skal da have lov til at have sin barnetro lidt endnu.

Højdepunkter fra en weekend

God weekend til trods for at farmand har arbejdet iherdigt på værkstedprojektet (hvor vigtigt det her værksted er, gik først op for mig da jeg fandt ud af at "værkstedet" skal have lænstol, et lille køleskoab - sandsynligvis til øl - en bogreol og kvinder-adgang-forbudt-skilt på døren. Frygter han kommer til at gå i hi).

I går fik jeg mig endda en tur til byen mens chilien sov middagslur og turboen legede hos yndlings-legekammeraten. Så var det jo at jeg fór vild (ja, der var vejarbejde - det må da gælde som undskyldning), og kom til at køre rundt i temmelig lang tid - og gik på opdagelse i nye kvarterer. Spændende. Samtidig hørte jeg så radio - blandt andet nåede jeg at høre hele det her interview med Peter Høeg. Man bliver så klog at at køre bil, og det er altså afslappende. Måske bare ikke den mest miljøvenlige form for afslapning...Men batterierne var helt ladet op igen da jeg kom hjem. Blandt andet med garn til mit næste strikkeprojekt...hmm...hvornår lærer jeg mon at jeg slet ikke har tålmodighed til det der strikning. Håber dog det hjælper med noget polaris-garn og pind nr 20.

Postmanden skal uden tvivl have en stor del af æren for den gode weekend, da han kom forbi med min nye plade i går formiddag - det bedste jeg har hørt på meget, meget lang tid. Jeg har været totlat solgt siden før de optrådte på P3 guld, og farmand udbrød "Hey! Lektor Blomme er i fjernsynet!" Ja, tænk at gymnasielærerstilen skulle blive så hip igen. Nu kan jeg ikke få sat videosnutten ind her i posten på denne her snart udskiftningsklare computer, men I kan jo se det her.

Her i eftermiddag trængte pigerne og jeg til lidt luft - og en is, så vi trillede ind til skovsøen og ishuset. Jeg var totalt flad efter en times isspisning og tur rundt søen med verdens meste egenrådige næsten-toårig. Ville ikke holde i hånd (og for alt i verden ikke bæres) ved trafikkeret vej, vil spise is selv, vil slet ikke holde i hånd ved vandet, vil ikke flytte sig for joggere på stien (men stillede sig op og heppede og smilte pænt).

Prøv selv at gætte hvilken slags is vi fik...

Morgenåbenbaring

Nogle gange får jeg åbenbaringer sådan cirka kl 05.30 om morgenen. Det sker stadig ret tit at chilien jager mig ud af sengen på dette ukristelige tidspunkt. Så står vi op. Hun leger lidt mens jeg tager min kaffe og min radio med i bad. Så hører jeg radio, og det er så Vita på P1. Og indimellem er jeg åndnærværende nok til at huske hvad jeg har hørt.

Den anden morgen var der Lars AP der var gæst. Et sjovt projekt, han har gang i. Jeg skal bestemt læse bogen!