onsdag den 22. september 2010

Juhuuu...med måde

Efter godt et halvt år som kommunalt ansat, har jeg stadig lidt svært ved at forstå den kommunale terminologi. Dengang jeg blev ansat og rynkede på næsen over min løn, blev jeg lovet lønforhøjelse efter 6 måneder. Idag fik jeg endelig et officielt papir på hvad lønforhøjelse i kommunale kredse betyder (efter først at have brokket mig til chefen over at jeg ikke kunne se forhøjelsen på min sidste lønseddel - nu forstår jeg hvorfor jeg ikke kunne få øje på den...). Vi taler om hele 249 kroner brutto på en måned!

Så kan du invitere familien på middag i IKEA, som min kollega så opmuntrende foreslog. Men jeg er bange for at det ikke rækker til to gange kødboller og ditto børnemenuer efter at skattefar har været der.

Er der noget at sige til at jeg straks kastede mig over jobdatabaserne på nettet?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar