Det var så dét

Så sænket julefreden sig endelig. Jeg har stadig ikke lært hvordan man slapper af med to børn om benene. Farmand og turbo er taget i Bilka for at handle ind til nytår (regner med at se dem til aften...snakker om selvpineri...men de påstår de hygger sig derude sammen med alle de andre. Men så er de jo godt de tager sig af det, så slipper jeg). Chilien sover, og jeg skulle egentlig ryddet op og rydde julen væk og ikke mindst rydde plads til julegaverne - ikke mindst børnenes. Nu er de begge så store at de skal have legetøj der er i hundrede forskellige dele. Det var altså noget nemmere at holde styr på en babyrangle i et stykke. Jeg har besluttet mig for at starte med at rydde ud i julekagerne og konfekten, og har taget resterne ind forran computeren med en kop the mens Gil og Jorge spiller på min computer. Ingen dårlig start. Men fra i overimorgen starter vi jo et nyt og bedre liv, og så skal der jo ikke være rester der kan friste svage sjæle.

Vi havde en god jul, til trods for en lidt småsløj chili. Nu er julebesøget taget hjem til Norge igen og vi må underholde os selv. Juletræet blev hurtigt ribbet for julepynt der på den nederste meter. Hele træet er også bundet fast med en snor til loftet, sådan at vi undgik de store uheld.


Chilien klarede juleaften forbavsende flot til trods for øjenbetændelse, snotnæse og feber. Her fanget i en lille pause i julegaveudpakningen

Lidt omvendt kronologi; men lillejuleaften fik vi både lave snemand og snehule

Og rent blev det da også til jul, ikke mindst takket være en særdeles iherdig assistent.

Så er konfekten ved at være i bund. Nu venter juletræ og øvrig julepynt. Jeg er jo vant til at man rydder julen væk 13. dag jul - det er jo langt ud i januar. Det er den norske variant. Til gengæld starter man julen og alt julespiseriet tidligst lille juleaften, og ikke midt i november, som her. Jeg har så forsøgt at kombinere den norske og danske variant. Men ikke mindst kostmæssigt er det en ret dårlig idé, og man bliver også ret træt af en to måneder lang jul, så nu er det faktisk nok, og jeg glæder mig til nytår og nye og ikke mindst sundere tider.

Mere sne - nu i billeder

Børnene gik på juleferie i fredags. Og jeg er allerede en smule træt i mit hovede. Derfor evner jeg ikke de store guldkorn lige nu. Men jeg har da taget nogle billeder af det der sne. Dem kan I jo hygge jer med så længe. Tror nemlig jeg tager på juleferie fra blogland nu. Der er stadig kroge hvor der skal gøres rent og kager der skal bages - og ikke mindst børn der skal passes, så mon ikke jeg har hænderne fulde de næste par dage.

Men sådan så haven ud i går. Chilien har virkelig fattet noget; hun var helt klart mest tilfreds hvis hun kunne plante sin bagdel på slæden og blive trukket rundt. Det var sjovt! Og storesøster agerede gladeligt hest.






En kælkebakke ned fra terassen fik vi også lavet. Stort hit!









Det her var så udsigten jeg vågnede op til i går morges. Og ja, det var lige så koldt som ser ud til. Eller altså - vågnede og vågnede...jeg stod op kl 05.30 med chilien, og da var solen ikke rigtig oppe endnu. Men sådan ud på formiddagen for os, og morgen for alle andre, så det sådan her ud.





Glædelig jul til alle derude i blogland! Her statser vi på en hvid én af slagsen.

Holder det aldrig op?

Hvornår holder det op, det der sne? Er altså træt af at være vejrfast herhjemme nu. Til trods for at jeg kun har været det siden i morges. Desværre ser det ud til at der er mere hvor det kommer fra.

Dagens plan var en Odense tur. Rådighedsmøde i a-kassen og derefter handle de sidste julegaver. Efter at have været ude på en meget interessant køretur med indebygget spænding (jeg synes altså ikke om køretur med spænding når man kører rundt med børn på bagsædet) for at få afleveret poderne (overvejede ikke at holde dem hjemme da jeg ikke rigtig kunne se problemet i en halv meter sne - man er vel nordmand - og desuden gør man jo klogest i at møde op til a-kassemøderne) besluttede jeg at parkere bilen derhjemme og satse på bussen. Dårlig idé, da den kørte efter eget forgodtbefindende med 1½ times mellemrum. Fik ringet a-kassen, der kunne oplyse at der jo nok ikke blev noget møde, da ingen medarbejdere var mødt ind på Odensekontoret.

Gad vide om der er farligere at køre i snevejr i Danmark end i Norge? I Norge synes jeg nemlig ikke at det er det store problem. Så længe man har vinterdæk og kører ordentlig går det jo nok. Mens her lister jeg afsted med 30 km/t sammen med de få danskere der har vovet sig ud og som har overhørt politiets advarsler om at der er livsfarligt derude. Tænk hvis politiet i Norge gik ud og sagde at man ikke skulle køre ud hvis der lå sne på vejen. Så ville alle normænd sidde indenfor og kukkelure halvdelen af året.

Nå. Men så snuppede jeg da bare en rengøringsdag mere. Guderne skal vide det var tiltrængt. Og hvad er der lige der sker når man sådan kommer til at bøje sig ned og studere panelerne nede ved gulvet? Man tøreer og tørrer av (det var sandelig længe siden sidst) og man kan slet ikke stoppe. Og hvis man så løfter blikket og studerer listerne langs loftet og deroppe øverst på væggen fra lidt forskellige vinkler, er det at man får øje på spindelvævet. Og det ene spindelvæv tager det andet. Sådan set fint nok, for dekorativt er det ikke.

Håber jeg kan komme afsted i morgen. Da er nemlig sidste cahnce for julegavekøb, hvis jeg skal undgå julehandel i selskab med resten af den fynske befolkning med to børn på slæb.Og det tror jeg ingen ønsker.

Husmor i sving

Skal love for at husmoderen er vågnet fra dvalen i dag. Har haft lidt svært ved at komme igang med de her juleforberedelseshalløj. Hvis jeg starter tidligt med at gøre rent, er det jo beskidt igen inden jul. Og hvis jeg bager, er kagerne væk inden jul. På den anden side gider jeg ikke stresse i sidste øjeblik, heller. Så derfor er der ligesom ikke blevet til så meget.

Men idag skulle det så være. Mit køkken er endevendt, og har aldrig været så rent før, og al spindevæv oppe under loftet er udryddet i stue og køkken. Der er blevet vasket tøj, og der er blevet lavet noget tranebærrelish til julens oste (som jeg faktisk ikke syntes smagte særlig godt, men man kan jo ikke vinde hver gang) og der er lavet noget konfekt (som smagte betydelig bedre).

Til gengæld har jeg slet ikke haft tid til at nyde snevejret. Men jeg nyder ihvertfald rigtig at bilerne lige udenfor døren snegler sig afsted til en forandring, og at man kan slet ikke høre dem. Effektiv lyddæmper, det der sne. Mere af det, tak. Og jeg nyder rigtig meget at jeg var forudseende i sidste uge og fik lagt vinterdæk på begge biler (eller altså...fik en mekaniker til det)

I morgen skal de sidste julegaver købes ind. Har lige prøvet at få det overstået på nettet, men der er så mange muligheder at jeg bliver helt forvirret. Og her gik jeg og troede at børnenes julegaver var i boks, men det var de ikke, viste det sig. Så nu skal jeg finde noget genialt til dem begge - senest i morgen. Problemet er bare at chilien jo har arvet turboens legetøj, og hygger sig med det, og har egentlig ikke brug for så frygtelig meget mere. Og turboen leger faktisk sjældent med legetøj. Hun tegner, maler, klipper og klistrer (og roder) til gengæld, og er tilfreds når hun har sine farver, sin saks og en limstift.
Hmmm... luksusproblem.

Nisser og hjerter

Vi har haft nisser. Det er nok den samme nisse der putter ting i turboens julepose hver nat. Men som tak for det satte hun en skål risengød, et glas nisseøl og en pebernød ud på terassen i går aftes inden hun gik i seng. Og det her er er så hvad der var tilbage. "Ja, her har bestemt været nisser på spil", konstaterede hun her til morgen.

Vi er ellers ikke kommet ret meget længre i juleriet her i huset. Idag er der blevet bagt lussekatter, for det skal der jo ligesom den 13. Og en lille smule julepynt er der også blevet til. Julepynt af perleplader er genialt. Nemt og hurtigt - lige mig. Ikke noget der bliver grimt, klistret af lim eller skævt syet. Vellykket hver gang. De her hjerter har jeg hugget fra en eller anden blog jeg ikke engang kan huske. Men jeg kan lige lave ét på den tid det tager chilien at spise en banan. Igen meget praktisk.

Weekendens bedste oplevelse kom nu alligevel fredag aften. Vi skulle nemlig prøvekøre vores nye barnepige. Hun skulle putte chilien for første gang mens mor og far fik et velfortjent pusterum. Jeg var faktisk ret cool omrking det, selvom chilien jo aldrig er blevet puttet af nogen andre end mor eller far. Men det gik selvfølgelig forrygende. Hun havde sovet i løbet af 20 minutter (vi andre plejer at bruge 30...). Farmand og jeg gik på ølbar - præcis ligesom i gamle dage. Det er sgu godt man stadig kan! Bagefter skulle vi finde noget at spise. Det man man ikke i Odense en fredag aften kl 20 med mindre man har bestilt bord...vi er åbenbart totalt ude af træning med at spise ude og skal tydeligvis lige lære hvordan man gør. Men det lykkedes os tilsidst at få noget foder på en hyggelig café.

Og nu er jeg sulten og vil finde mig noget mad. Farmand har disket op med noget dansk nationalret til aftensmad i dag; forloren hare - på opfordring fra turboen der havde fået det i børnehaven og proklamerede at det var altså hendes livret. Det var bestemt ikke mig. Ligeosm jeg ikke kan døje boller i karry. Kødfars i store mængder vænner jeg mig bare ikke til. Så nu er jeg bare vanvittig sulten. Må heller tjekke ud hvad køleskabet kan overraske med.

Mig - en kuriositet?

Igår omkring middagstid blev jeg ringet op i forbindelse med et job jeg havde søgt. Et job jeg havde glemt at jeg havde søgt, faktisk, så jeg kom nok til at lyde en smule overrasket i telefonen da de spurgte om jeg kunne stille til en samtale kl 08.30 her til morgen. For at være ærlig var det sådan lidt en proforma ansøgning for at gøre min a-kasse tilfreds... Men selvfølgelig kunne jeg komme til samtale. Selvom skaden allerede var sket; jeg havde allerede nået at indtage min frokost med masser at hvidløgstærk aioli. Nåmmen, jeg var derfor tidligt ude af fjerene her til morgen - faktisk inden chilien! Og det er ikke sket før. Og hvorfor er det nu at jeg altid bliver indkaldt som den første i rækken til sådan nogle samtale? Jeg mener ikke at have angivet i min ansøgning at jeg er morgenfugl. Men fint nok - så styrede farmand de søde små sikkert til dagpleje og børnehave mens jeg fes afsted mens der stadig var bælgravende mørkt udenfor. Samtalen fandt nemlig sted på en lille flække som jeg ikke sådan med sikkerhed kunne placere på det fynske landkort oppe i mit hovede. Ifølge rejseplanen skulle det tage 20 minutter at køre derhen. Men nu har jeg heldigvis en ret god selvindsigt, så jeg plejer altid at gange rejseplanens etsimerede rejsetid med sådan cirka fire. (note til self. nu SKAL jeg have gang i den GPS). Og efter en tur rundt det halve af Fyn og en oprigning til farmand og guiding over telefon (han havde danmarkskortet i den anden bil...) landende jeg lige hvor jeg skulle ti minutter inden samtalen. Perfekt.

Aner ikke hvorfor de havde indkaldt mig. Nok som en kuriositet, eller noget. Der var nemlig 110 velkvalificerede ansøgere, kunne de fortælle, så hvorfor lige mig, der faktisk ikke var særlig kvalificeret og havde store huller i min viden - nogle huller jeg faktisk, på en diskret måde, havde gjort opmærksom på i ansøgningen.

Nå. Men jeg har ikke tænkt at sidde her og vente på noget resultat, der iøvrigt nok først kommer i næste uge. Så jeg skal videre i dagens tekst - og bundker af ansøgninger der venter på at blive skrevet.

Juleklip

Der er blevet hygget med papir og saks i det lille hjem i weekenden. Tøserne var hjemme alene i går mens farmand var på Sjælland for at tømme resterne af farmors lejlighed. Normalt kan jeg blive lidt rædselsslagen over udsigt til sådan en hel dag alene med dem begge, men jeg havde jo helt glemt at turboen faktisk er blevet en stor og fornuftig pige, og når chilien i tillæg præseterer at sove 2*2 timer, går det hele jo som en leg. Nissen der lægger ting i turboens julepose om natten havde været forudseende og givet hende en pakke modellervoks i håb om at hun kunne bruge noget af dagen til at lave modellervoksfigurer. Det er hun nemlig ret skrap til. Men der gik ikke lang tid før diverse glanspapir, gavepapir, glimmerlim og pladevat kom frem, og så sad den ellers ret så turboagtige turbo resten af dagen og hyggede sig og lavede "jesusbilleder" med blandt andet vat og STORE mængder glimmerlim. Der blev produceret collager af julekrybber i stor stil - tror hun nåede op på 6 stk. Indimellem, mens chilien sov fik jeg klippet og klistret lidt sammen med hende, og lavet nogle hjertedimser der nu pryder boghylden.

Bagefter var der fotosession i håb om at kunne få knipset et billede der kunne bruges til årets julekort. Ved ikke helt om det lykkedes...

Overvejelser

Jeg sidder og kigger jobannoncer. Har fundet et job som jeg ved slet ikke er mig. Med 100% sikkerhed. Men til gengæld er der 7 ugers ferie plus 5 feriefridage på et år. Gad vide om jeg så evt. ikke ville kunne holde arbejdet ud? Man skal jo næsten ikke arbejde.

End of discussion

Så fik jeg virkelig slået en af de tilbagevendende diskussionstemaer her i huset gevaldigt til jorden. Fra tid til anden har farmand nemlig brug for at få lagt bukser op. Hans mor har sørget for det før, og hun er jo sådan en syerske af den gamle skole, præcis og nøjagtig så det hele blev rigtig pænt. Nu mener han så, at siden jeg jo kan sy, kan jeg jo lægge hans nye bukser op. Jeg har altid stået fast på at bukseoplægning kræver præcision (jeg synes nu det er pænest hvis begge ben er lige lange) og præcisionssyning overhovedet ikke er mig. Så jeg rådede ham til at finde en rigtig skrædder. Og det gør han så nu.

Her kan I nemlig se resultatet fra gårsdagens øvelser med symaskinen. Meget meget grimt. Men jeg synes altså sådan nogle stofhjerter (ja, det skal det altså forestille - selvom jeg nu egentlig synes mere det ligner kaninører eller noget) er ret pæne (der er så meningen at der skal være en knap på midten), så jeg overvejer at øve mig lidt mere. Hvor svært kan det egentlig være?

Beklager det meget underlige lys, men lige pludselig væltede solen ind ad vinduerne!

Desuden ringede ham den chef fra det sted jeg var til samtale hos forrige uge til mig i dag. Han ville bare lige give mig en tilbagemelding. Pænt af ham. For eventuelle læsere vil måske spekulere på hvilke pinligheder jeg egentlig laver når når jeg render fra den ene samtale til den anden uden at få jobbet. Chefen synes nu min samtale var gået rigtig fint - ikke en finger at sætte der. Men de havde altså valgt nogen med noget mere erfaring og en mand til hønsegården. Og jeg kan altså ikke hamle op med mænd med 18 års erfaring.