tirsdag den 1. december 2009

End of discussion

Så fik jeg virkelig slået en af de tilbagevendende diskussionstemaer her i huset gevaldigt til jorden. Fra tid til anden har farmand nemlig brug for at få lagt bukser op. Hans mor har sørget for det før, og hun er jo sådan en syerske af den gamle skole, præcis og nøjagtig så det hele blev rigtig pænt. Nu mener han så, at siden jeg jo kan sy, kan jeg jo lægge hans nye bukser op. Jeg har altid stået fast på at bukseoplægning kræver præcision (jeg synes nu det er pænest hvis begge ben er lige lange) og præcisionssyning overhovedet ikke er mig. Så jeg rådede ham til at finde en rigtig skrædder. Og det gør han så nu.

Her kan I nemlig se resultatet fra gårsdagens øvelser med symaskinen. Meget meget grimt. Men jeg synes altså sådan nogle stofhjerter (ja, det skal det altså forestille - selvom jeg nu egentlig synes mere det ligner kaninører eller noget) er ret pæne (der er så meningen at der skal være en knap på midten), så jeg overvejer at øve mig lidt mere. Hvor svært kan det egentlig være?

Beklager det meget underlige lys, men lige pludselig væltede solen ind ad vinduerne!


Desuden ringede ham den chef fra det sted jeg var til samtale hos forrige uge til mig i dag. Han ville bare lige give mig en tilbagemelding. Pænt af ham. For eventuelle læsere vil måske spekulere på hvilke pinligheder jeg egentlig laver når når jeg render fra den ene samtale til den anden uden at få jobbet. Chefen synes nu min samtale var gået rigtig fint - ikke en finger at sætte der. Men de havde altså valgt nogen med noget mere erfaring og en mand til hønsegården. Og jeg kan altså ikke hamle op med mænd med 18 års erfaring.

2 kommentarer:

  1. Havde jeg ikke set nogle fine resultater tidligere af dine symaskineprojekter, ja så...
    ((slettet af censuren)*LOL*)
    Kaninører synes jeg ikke helt holder, nok mere hængebryster vendt på hovedet!!!!
    Mine egne sytalenter udi oplægning af bukser er også udenfor en symaskines rækkevidde. Cowboybukser klipper jeg, hvorefter de trævler let; man er vel en gammel flipper :-D, og er det "midtvejsstof", ja så får de et opslag, eller jeg håndsyr de dydigste, fine jomfruelige sting indvendigt - alt efter længde samt facon forneden!!!
    NEJ, tanker om at du skulle udgyde verbale pinligheder ved jobsamtaler, nix du, jeg er ret sikker på, at du leverer den vare, der kan holde efter udløbsdatoen ;-)

    SvarSlet
  2. *LOL* - vi er ihvertfald enige om at det ikke ligner hjerter, det der...
    Men nu er krisen afværget. Jeg har opsporet Odenses dygtigste krædder, så der ligger bukserne nu. I trygge hænder.

    SvarSlet