Trist og grå mandag? Ikke her, nej

Dagen startede ualmindeligt mandagsagtigt med regn der bare ikke ville holde op. Men så var det at postmanden kom forbi, og straks lysnet det hele ret meget. Han havde nemlig min julestjerne med. Har ønsket mig den i evigheder, og nu skulle det så være. Sådan så den ud her til aften. Den er dog meget pænere i virkeligheden (fatter det ikke. Mit kamera skulle godt kunne klare at tage sådan nogle billeder af en stjerne i et vindu med et fornuftigt resultat. Overvejer lige om det er fotografen den er gal med. Og ja - bare rolig; vinduerne skal nok blive vasket til jul)

Men postmanden havde endnu en pakke med. Jeg har nemlig vundet i en giveaway på beautyspace. Er allerede totalt vild med de der crazy sticks. Dufter fantastisk. Og desuden var der både parfume og noget tiltrængt serum til min meget vintertørre hud fra Origins. Og så mig der aldrig vinder noget.

Det giver mig da mod på at kaste lodder ind på endnu en giveaway. Rappdeikke har nemlig syet nogle hansker som jeg bare MÅ have fingrene i (og her er der altså et link, hvis i klikker på "Rappedikke" - min computer vil bare ikke samarbejde og vise linket i en anden farve) - helt bogstavelig. Der er vist flere der har set sig lun på dem....men de er da også bare fantastiske.

Nu vil jeg så selv slæbe symaskinen frem og se om jeg selv kan være bare kvart så kreativ så de kreative damer derude i blogland.

Julesforberedelsesstart

Så er juleforberedelserne sådan rigtig skudt igang. Vi startede i går til familie tam-tam på Sjælland og gløg og æbleskiver.Fik overspist i æbleskiver og overdrukket i gløg. Havde helt glemt hvor godt det smager. Vi ryddede også lidt op i farmors lejlighed - den er ved at være godt tom nu. Til gengæld er vores loftsrum om muligt enda mere fyldt op. Og jeg er blevet den lykkelige ejer af bl.a. et komplet service i noget meget 70´er beige/brunt, nye havemøbler i sort flettet plastic (ser herrens ud, men man sidder guddommeligt i dem) og 17 andre papkasser med diverse indhold. Men også en bil, en bærbar, en printer der er ti gange mere avanceret end den vi har i fovejen,og røgfarvede holmegårdsglas til min portvin. Og en hulens masse nisser.

Vi startede juleoppyntningen i formiddag, turboen og jeg. Jeg har aldrig sådan rigtig været til nisser, men det var min svigermor. Og hun købte læssevis på husmorforeningens julemarked. Og de er så nu flyttet ind hos os. Udover at lave nisse-opstillinger, fik turboen og jeg da også lavet en adventskrans og sådan en dims til yderdøren.

Igen skal jeg minde mig selv om det dér med processen og resultatet. Når man kaster sig ud i sådan noget med en meget viljefast 4-årig der bestemt har sin opfattelse af hvordan tingene skal se ud.

Bagefter kasetde jeg mig over mit næste projekt: et tæppe til sofaen. Kombinationen hvid stofsofa og små børn er ikke optimal. Den er fuld af pletter der ikke går af i vask, så indtil jeg får råd til at dække sofaen med antikke kelim-tæpper fra Brands Indoor, tænkte jeg at vi kunne have et lappetæppe over de værste pletter. Har klippet lapperne, så nu skal de bare sys sammen. Håber det er et overskueligt projekt. Har købt noget lidt stiv fløjl til bagbeklædning, og overvejer at fylde et eller andet imellem, så tæppet holder sig på plads. Vi har nemlig ikke børn der sidder stille i sofaen.

Og nu kommer pizzamanden. Begge børn syntes rigtig godt om farmands kyllingefileter her til aften. De gider normalt aldrig det der aftensmad, og kan sjældent lide det der bliver serveret den pågældende dag (mad er åbenbart noget man kan lide den ene dag, men ikke lide den næste, og det der med lide/ikke lide passer aldrig med hvilke dage det bliver serveret på). Men i dag ramte vi plet. og begge børn skovlede kylling ind så deres foældre måtte gå sulte fra bordet, og nu sidder med et kæmpe hul i maven.

Hurra for fjernsynet!

Fjernsyn er altså en genial opfindelse. Det havde jeg jo helt glemt. Især når man er alene hjemme med to børn i ulvetimen og skal fodre en overtræt chili som bare ikke vil spise og man selv samtidig gerne vil have noget madro. Så tænder man bare for aftenshowet og drejer skærmen mod spisebordet, og vupti! så er chilien passifiseret og madroen i boks. Og nu vil jeg bænke mig i sofan forran mit hadeprogram, Rabatten. På den måde bliver de hjemmelavede julegaver nok også færdige til jul i år.

Selverkendelse, del 2

Jeg havde forestillet mig at årets juleforberdelsesprojekt skulle være en julekalender til turboen. Jeg havde set noget i et blad med 24 stofposer. Og ikke bare stofposer sådan lige ud ad landevejen - nej, de var selvfølgelig syet sammen af forskellige stofrester, med applikationer på osv. Og min julekalender skulle selvfølgelig holde samme standard. Ingen nemme løsninger her, nej (selvom vi jo har slået fast at jeg er temmelig resultatorienteret og slet ikke procesorienteret når det kommer til håndarbejde). Godt jeg valgte at snyde chilien for julekalender i år, for ellers havde vi jo været ude i noget med 48 stk. Nåmmen - jeg gik i gang for en uge siden. Og kunne godt se jeg havde travlt. December er jo lige rundt hjørnet. Jeg valgte derfor den nemme løsning; en julepose, som det hedder her i huset. En lidt større pose hvor nissen måske gemmer en lille ting i løbet af natten. Altså kun én pose som genbruges hver dag. Så kan de jo passende gemmes rundt i huset på forskellige steder, hvis nu det viser sig at være en drillenisse.

Posens indhold skulle være på plads. Har ihvertfald endevendt Søstrene Grene op til flere gange for blyanter, tegneting, modellervoks, lakridser, klistremærker og andet godt.

Turboen var ellers lidt bekymret for om hun havde en kjole at have på til jul. Jeg sagde at jeg nu havde tænkt at enten købe (regnede etsy igen kunne komme mig til undsægning her) eller sy en til hende. Hvor så den frække dame svarer at "jeg synes du skal købe én mor, for jeg vil ikke have at der går så lang tid". Hmmm...er taget til efterrretning.

Nåmmen. Jeg skal ind og se fjernsyn. Har haft TV-manden på besøg i dag, efter at vores fjernsyn ikke har virket i et halvt år. Har lige set et afsnit af desperate hopusewives, og kunne fint følge med selvom jeg ikke har set de andre afsnit denne sæson. Er nok i det hele taget ikke gået glip af ret meget.

Igen og igen og

Jeg har været til jobsamtale igen igen igen i dag. Ja, jeg laver jo ikke andet end at rende til samtaler - og laver ihvertfald ikke andet end at vente på tilbagemeldinger. Sådan føles det ihvertfald. Bliver altså aldrig god til det der venteri. Men igen igen igen altså uden resultat. Kunne sådan set godt tænke mig jobbet, men har en følelse af at være blevet overhalet indenom af en eller anden gamlet garvet rotte. For selvom jeg selv ikke sådan er helt frisk fra fad, er jeg sådan én der ved lidt om meget, og her skulle de nok bruge en profil der var noget mere specialiseret end min. Så er det jo alle siger at det nu var godt gået at jeg kom så langt når der var 92 ansøgere og 11 til samtale til to stillinger. Så er det jo at jeg siger at det manglede da også bare at de indkaldte mig og at det er jo sådan set lige meget så længe jeg stadig ikke har noget job. Jeg tager det som et vink med en vognstang om at jeg måske skulle finde mig et job jeg sådan har rigtig lyst til, i stedet for et job jeg kan lade som jeg har lyst til. Vi får se hvad jeg finder på i morgen. Da skal der ihvertfald udvikles en ny jobsøgningsstrategi.

Efter samtalen vendte jeg bilen nordpå til Søndersø, og fyldte bilen op med billigt uldundertøj. Ja, det kan man nemlig få deroppe. Plejer at tage en tur hvert efterår, da turboen er storforbruger - det er noget børnehaven gerne vil have når børnene jo er så meget udenfor. Desværre tror jeg nok de der friluftspædagoger er kommet til at hjernevaske turboen en smule. Søndag morgen (morgen for mig - formiddag nok for de fleste andre) stod jeg klar i løbetøjet og kiggede meget skeptisk ud på det der regn- og blæsevejr der huserede udenfor. Det var absolut ikke fordi jeg havde lyst til løbetur, men fordi jeg kender min egen rygrad når jeg først begynder at pjekke fra turene. Tanken på iskoldt styrtbad efter turen fordi nogen (???) havde glemt at sørge for at få fyldt olie på olietanken inden den løb tør, gjorde det nu heller ikke bedre. Så er det så at turboen kigger forundret på mig; "det er jo bare sådan et dejligt friskt blæsevejr, mor". Jeg kan godt lide når folk tager beslutningerne for mig. Der var jo ligesom ikke så meget andet at gøre i situationen end at gribe løbeskoene. Vil jo nødigt ødelægge den store pædagogiske indsats der ligger bag ved at blive indendøre og være en kylling og et dårligt forbillede.

Go´ dag

Jo, så kom hun da endelig i børnehave igen. Jeg fik en tiltrængt løbetur - i solskin! Bagefter havde jeg fået bevilget udgang - uledsaget af klapvogn, endda. Så mens farmands klarede ærterne herhjemme, smuttede jeg til Odense. Nåede lige en forestilling i biografcafeen. Har lidt udlængsel i øjeblikket, så det blev til Paris, med den altid glimrende Juliette Binoche. Rigtig god film. Ikke vanvittig dybsindig, men smuk og med et fantastisk soundtrack. Bagefter var jeg blevet sulten og smuttede på Gertruds og fik en sandwich og en latte i selskab med mit nye ulæste nummer af Soundvenue. Nåja, der blev vist også shoppet en lille bitte smule (men det taler vi ikke højt om).

Nåede hjem lige til puttetid. Frisk og med fornyet energi og fik begge børn i seng som en leg.

Skal bare huske at gøre det igen. Helst inden de flytter hjemmefra.

Selverkendelse og andre gode ting

Sådan. Begge børn puttet ogf aftensmaden indtaget. I nævnte rækkefølge. Og nu kan jeg så puste lidt ud. Turboen har været hjemme igen fra børnehave i dag - mest sådan bare for en sikkerheds skyld. Hun kom nemlig i børnehave igen i går, fordi hun virkede totalt frisk som en fisk i går morges. Men kl 12.55 - fem minutter inden jeg skal til en jobsamtale - ringede de de fra børnehaven fordi hun havde det så skidt. Farmand havde heldigvis mulighed for at rykke ud med sirenerne. Men det havde nu sådan set ikke gjort ret meget fra eller til - jeg fik ikke jobbet. Det var et barselsvikariat på mit gamle arbejde, og det var da en smule spøjst at sidde der og blive frittet ud af to rigtig gode gamle kollegaer, hvoraf den ene nu er blevet chef. Eller fritte og fritte - de kender mig jo rigtig godt, og jeg kender arbejdet og huset, så der var jo ikke så meget at sige. Hvad der så er foregået i kulisserne efter samtalen er heldigvis ikke mit job at gisne om. Regnede med jeg stod stærkt, og jeg ved også at andre mener jeg er selvskreven. Men der er nok gået strategi og politik i det, som der så ofte gør i de kredse - jeg ved ihvertfald at det ikke de fordi jeg er ulidelig at arbejde sammen med! Jeg er overhovedet ikke knust nu, men faktisk lidt lettet over at alt det der roderi i kulisserne, politisk snik snak og for ikke at glemme det elendige arbejdsmiljø jeg fra pålideligt hold hører rygter om, nu ikke skal være en del af min hverdag. Da jeg kom hjem fra samtalen lå der heldigvis en indkaldelse til en ny samtale - på et job jeg faktisk virkelig gerne vil have - til på tirsdag. Så der måske en lille smule håb forude alligevel. Men lad os nu se; det er jo ikke første gang jeg går til samtale uden at få jobbet...til gengæld er det nok næsten første gang jeg skal til samtale på et job jeg bare rigtig gerne vil have. Jeg planlægger faktisk derfor for en gangs skyld at forberede mig en smule denne gang.

Men mens nu turboen har været herhjemme har jeg fået tørret støvet af symaskninen igen. Jeg har nu erkendt at jeg er langt mere resultatorienteret end procesorienteret når det kommer til håndarbejde. "Desværre" ligger der stadig bunker af stof og ideer på mine hylder, så jeg kan ikke bare sådan opgive de der sysler. Jeg skulle sy sådan en lille vest til turboen, og det er jo piece of cake, tænkte jeg. Det er det nok også, hvis man er bare en lille smule praktisk anlagt og har en lille smule tålmodighed. Jeg ejer ingen af delene. Efter at min mor så havde lært mig hvordan man syr skråbånd på, altså sådan rigtigt, gik jeg i krig. Bagstykket er klippet ud tre gange. Jeg anbefaler at man måler om for- og bagstykker passer sammen inden man syr alle bånd på. Det tager rigtig lang tid at pille båndene af igen - især når man ingen tålmodighed har. Og især når man skal gøre det to gange, fordi man ikke rigtig fik målt anden gang heller...Det er også en god idé at beslutte sig for, inden man tegner på stoffet eller klipper delene ud, om der nu skal være sømrum eller ej, sådan at man ikke får nogle dele med og nogle dele uden. Det kan nemlig medføre noget ikke særlig lødig sprogbrug når man sidder der og ikke kan få delene til at passe sammen. Desuden er det også en god idé at tjekke at man nu har så meget skråbånd som der skal til inden man går igang. Heldigvis sender Malika og Rosa nye forsyninger fra dag til dag.... Men altså; ta-da....

Det var sgu svært at få modellen til at sidde stille. Hun ser ikke meget syg ud, hende her, vel? Jeg synes bestemt hun ligner en der er klar for børnehave igen i morgen.

Nåja, I skal heller ikke snydes for billede af chilien i sin nye kreation. Den er til gengæld slet ikke hjemmesyet - igen igen har etsy kommet mig til undsætning. Hun har forresten lært at åbne køkkenskufferne nu. Og hun ved udmærket godt at hun ikke må. Derfor det brede smil.

Hverdag savnes

Har lige fem minutter. Lige idag hvor jeg glædede mig til at aflevere børn, sætte mig ned for mig selv med mig og mit. Gætter på at min a-kasse helst ser at jeg søger et og andet job indimellem også. Men sådan skulle det ikke gå. Turboen, der desværre i øjeblikket slet ikke kan leve op til sit kælenavn, er syg med noget Roskilde-halløj. Hun er placeret på sofaen nu med en film og dermed pasificeret et par minutter endnu. Tror desuden at vores fjernsynskiggerirestriktioner lige ophæves i dag. Lige om lidt kører vi på apoteket efter noget idoform, og tager måske også en smut forbi valglokalet. Det er jo ligesom idag der skal stemmes. Selvom jeg overhovedet ikke har set skyggen af nogen valgkamp. Kun en plakat i en lygtepæl her og der. Og ud fra dem at dømme kan jeg vælge mellem socialdemokraterne, venstre eller konservative. That´s it. Der må da være flere mulugheder? Uanset bliver det noget med en hurtig test på nettet og ellers ælle bælle.

Træthed # million

Jeg er så træt at jeg kan mærke det helt ind i benene. Ja, det er ikke løgn. Nogle gange synes jeg trætheden ligesom sætter sig i hele skelettet, og jeg tør dårligt nok stå på mine ben, af frygt for at brase sammen. Og mig der ellers havde programmeret chilien til at sove længe i dag. Hun er inde i sin frisk-som-en-fisk-klokken-05-periode. Derfor havde jeg proppet ekstra øllebrød i hende i aftes (til trods for at hun forlængst er holdt op med skemad) og lagt hende senere end normalt. Alligevel var hun en roterende turbo kl 04.37 her til morgen. Måtte give tabt efter næsten en times kamp med hyl og skrig om at å hende til at sove videre - hun vandt. Men hvad FANDEN gør man? Er SÅ træt af det.

Farmand er kørt med hende til dagplejen nu. Og vender lige om lidt hjem med rosinbrød fra bageren. Tror nok sukker og kaffe er det der skal til for at holde mig på benene i dag.

Mere tristesse...og et lille bitte hurra

Jeps, ting er ikke ligefrem blevet festligere her siden det sidste triste indlæg; Min svigermor og verdens bedste farmor døde nat til fredag. Godt nok efter lang tids sygdom, og vi er jo sådan set glade for at hun slap for mere sygdom og flere smerter, men i en alder af 64 år....det er godt nok sådan cirka 20 år for tidligt, synes jeg nok. Vi går rundt lidt i zombieland herhjemme efter en hård uge og kan ikke rigtig tage os sammen til ret meget. Farmand sad på sygehuset hos hende de sidste to døgn, og jeg prøvede efter bedste evne at holde sammen på tingene herhjemme. Uden bil (ja, det bliver kompliceret når to børn skal afleveres til fods her ude på landet, og der var ikke rigtig kræfter til at beholde dem hjemme), og selvfølgelig valgte chilien at få kindtandfrembrud og være frisk som en havørn kl 05.03 de næter jeg var alene med hende. Men på en eller anden måde får man sådan lidt supermand-kræfter når man står med hele molotjawsen selv, og man ved at der ikke lige kommer nogen og redder én, og så går det jo på sin vis alligevel. Men jeg tør godt afsløre at det var ikke ligefrem gourmetmad vi fik til aftensmad de dage vi kom trætte og sent hjem efter dagens laaange spadsertur. Nu er så prøblemet så løst for fremtiden, da vi har arvet en fiks lille sprit ny (ihvertfald i vores målestok...) suzuki Alto.

Og så er det jo idag jeg så overgår til slut-treduiverne. Men jeg tror jeg har besluttet at man godt kan sige at man er i midt-trediverne mens man nu også er 36. For at bøde lidt på håbløsheden og for at ligne en udslidt arbejdsløs gammel husmor knap så meget, kørte jeg forbi den lokale frisør på vej hjem fra dagens børneafleveringsrunde. Svigermor skal begraves i morgen, og jeg vil da gerne se sådan nogenlunde præsentabel ud.

Nå. Det bliver ikke den vilde fejring af dagen. Tænker nu mest på morgendagen og hvordan den mon kommer til at forløbe. Overvejer at bage nogle muffins så der lige er lidt kaffe og kage når børnene kommer hjem. Derefter skal der løbes en lille tur. Der har været alt for lidt af det der løberi på det sidste - jeg skal altså op på den hest igen.

Dementi

Glem det jeg skrev i går om pæne november. Nedenstående er taget på vej hjem med chilien fra dagplejen i dag. Det var min egen idé at hente hende på gåben - det gør jeg tit - da farmand skulle bruge bilen. Det var så inden jeg opdagende at der var sidelæns storm og regn. Men så var det for sent. En god times travetur er turen frem og tilbage. Jeg havde så heldigvis været forudseende og finde mit regntøj frem, som jeg ikke har brugt siden jeg arbejdede i en børnehave i 1996. Men altså; har I nogensinde set noget så gråt og trist? (altså med undtagelse af hende den lille lækre i barnevognen. Hun ser til gengæld ud til at have det ret så fint):

Havd er der galt med november?

November er udskældt - ikke mindst i blogland. Men nedenstående er fra dagens løbetur - det er altså rigtig fint der ude i skoven nu

Nåja, og så har jeg jo fødselsdag i november. Det plejede jo at være noget man så frem til. Nu ved jeg ikke rigtig mere; kan jo snart gå rundt at sige at jeg er i slutningen af 30´erne - ihertfald over halvvejs i 30´erne. Lyder ikke helt godt i mine ører.

Ikke i dag alligevel

Så var det jo idag at jeg havde set frem til at afprøve alle mine nye redskaber i effektiv tidsstyring, og hvor jeg bare skulle få SÅ meget fra håneden. Jeg glædede mig virkelig til at tage hul på de par ansøgninger der ligger og venter, og til tid til mig selv igen. Men vi har haft én af de der nætter igen - eller rettere to af dem i træk - og chilien lyder som hun har været på rov i farmands whiskysamling og har konstant to dekorative ellevetaller hængende under næsen. Kunne jo ikke være bekendt at aflevere sådan noget i dagplejen. Så hun er hjemme idag. Skal godt nok love for at ens tålmodighed overfor pylrebørn er til at overse efter to nætter med kombinationen kindtænner på vej og snot.

Nå. Men jeg må jo så i det mindste bruge tiden effektivt når hun sover. Så det vil jeg gøre nu. Skal prøve at lade være med at fortabe mig i blogs, og istedet lave noget fornuftigt.