fredag den 20. november 2009

Go´ dag

Jo, så kom hun da endelig i børnehave igen. Jeg fik en tiltrængt løbetur - i solskin! Bagefter havde jeg fået bevilget udgang - uledsaget af klapvogn, endda. Så mens farmands klarede ærterne herhjemme, smuttede jeg til Odense. Nåede lige en forestilling i biografcafeen. Har lidt udlængsel i øjeblikket, så det blev til Paris, med den altid glimrende Juliette Binoche. Rigtig god film. Ikke vanvittig dybsindig, men smuk og med et fantastisk soundtrack. Bagefter var jeg blevet sulten og smuttede på Gertruds og fik en sandwich og en latte i selskab med mit nye ulæste nummer af Soundvenue. Nåja, der blev vist også shoppet en lille bitte smule (men det taler vi ikke højt om).

Nåede hjem lige til puttetid. Frisk og med fornyet energi og fik begge børn i seng som en leg.

Skal bare huske at gøre det igen. Helst inden de flytter hjemmefra.

2 kommentarer:

  1. Stort smil - for JA...time outs er lige så vigtige som nærværet med de elskelige små kræ (og heldigvis kan en god sofa og en lige så god bog - om aftenen når der er stille - også lejlighedsvis være med på den konto). :o) Anette

    SvarSlet
  2. Ja, det med sofa og god bog om aftenen er jeg nu heldigvis ret god til. Men nogle gange er det også rart at bevæge sig lidt udenfor matriklen:-)

    SvarSlet