Jeg er ikke den eneste her i huset med nytårsforsætter. Jeg tror chilien også har fattet fidusen. Jeg har ikke spurgt hende, men jeg tror hun har to stykker. Noget med at blive bedre til at sige fra. Altså - det kunne hun da så sandelig i forvejen. Men at sige fra altid og hele tiden - det tror jeg hun øver sig på. Og så er det noget med at blive ved, holde fast og ikke give op. Man tager jo ikke nej for et nej når man er to år, men bliver ved og kæmper indtil mor bliver træt og giver efter. Hun er åbenbart også en af dem der lykkes med sine nytårsforsætter. Ihvertfald blev den lille hystade traqnsformeret til en mega af slagsen her ved nytårstid.
Idag har hun iøvrigt også klæbet til min højre arm. Og i mit ben, hvis jeg har prøvet at bevæge mig et par meter væk fra sofaen. Hun startede nemlig dagen med at kaste op, så vi har tilbragt dagen under et tæppe på sofaen. Jeg håber virkelig hun ikke smitter andre her - jeg er bare bange for at det er for meget at håbe på, så smitsomt som det lort er.
Og apropos nytårsforsætter, så sidder jeg her en fredag aften. Uden så meget som en lille bitte sjat rødvin eller en eneste lille chokoladesmule. Det er faktisk okay. Men jeg glæder mig da til det bliver februar alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar