A star is born

Når man sådan læser denne blog, får man nok indtryk af at jeg har et særdeles kedeligt, gråt og uglamourøst liv. At mit liv handler om hus, børn, aftensmad og leverpostej. Og sådan er det da også meget af tiden. Eller - sådan har det været til nu. I morgen kommer der da en lille smule spænding, eventyr og glamour i mit liv, forhåbentlig. Vel, alt er relativt. Men altså. Jeg er blevet spurgt om jeg ikke vil med i en fjernsynsudsendelse. Bare rolig - det er lokal-TV, så ingen fare for landsdækkende berømmelse. Højst Fynsk. Og i morgen smutter jeg så ud til TV2 Fyn og skal interviewes af selveste Signe Ryge. Jeg ved ikke helt hvad det er jeg går ind til, men et finder jeg da forhåbentlig ud af efterhånden. Sandsynligvis er det ikke noget farligt, noget.

Og jeg tror faktisk ikke jeg bliver så frygtelig berømt af det. Jeg skal med i et program der bliver sendt kl 11 om formiddagen, og hvem sidder og kigger lokalfjernsyn på det tidspunkt? Ingen jeg kender, ihvertfald. Håber jeg (det er ligesom med den antagelse i baghovedet jeg har gået med til projektet...). Og hvordan kvalificerer man sig så til at optræde i værste sendetid? Jo, det er fordi at jeg siden chilien blev født har smidt nogle kilo. Nåja, ikke så frygtelig mange flere end dem der var kommet på under graviditeten, men det er åbenbart godt nok for TV2 Fyn. Programmet er sådan et tab-dig-program med en gæst - altså mig - og en diætist. Og jeg skal sådan set fortælle min historie, tror jeg er meningen.

En amerikaner sagde en gang at hvis man skal tabe sig, er der kun én ting - eller rettere to - at gøre; Eat less, move more. Det er ligesom det jeg har prøvet at efterleve her de sidste 8-9 måneder. Så meget mere hokus pokus er der faktisk ikke i det. Så hvad jeg skal underholde med i de resterende 29 minutter og 58 sekunder optagelsen varer, aner jeg faktisk ikke.

Nåja, og føljetonen om ejendomsmægleren...kan kom, han så ( i 10 minutter) og smuttede igen. Uden at jeg kunne få så meget som et lille bitte slag på tasken ud af ham. Han skulle lige hjem og regne, så vi venter ålmodigt et par dage endnu. Der er åbenbart meget som vi har sagt skal laves ved huset, som vi simpelthen ikke har nået. Men han var særdeles tilfreds med det vi havde nået. Meget pænt og professionelt, var det vidst. Men det vidste vi jo i forvejen.