Shoppedilemma

Nogle gange, eller faktisk ret tit, er jeg en smule langsom i optrækket. Altså, normalt ikke når det drejer sig om shopping, men lige nu har jeg havnet i et lille dilemma.

Det er jo sådan at når man har født, har man jo ligesom kvalificeret sig til en gave. Ja, jeg er nu af den mening, at det manglede altså bare når man nu har slidt og slæbt i så mange måneder for derefter at tilbringe timevis i smertehelvede. Farmand er helt på gyngende grund i en smykkeforretning, så i stedet for gave fik jeg penge, som jeg kunne købe noget for. Helt fint med mig. Nogen vil nok sige at det er knap så romantisk, men siden jeg nu havde en ret bestemt idé om hvad jeg nu kunne tænke mig, syntes jeg nu det var helt i orden.

Jeg har nemlig længe ønsket mig et af Helena Rohners smykker (nåja, og gerne en lampe også, nu vi er i gang. Og en thekande, tak). Nu er chilien så passeret 10 måneder (ja, det gjorde hun i går!) og jeg har endnu ikke fået købt noget. Man kan sige at behovet for at udvide smykkesamlingen ikke er voldsomt stor når man nu bare daffer rundt herhjemme (eller også er det netop dér man burde pynte lidt på sig selv og hverdagen). Pengene ligge stadig pænt i skrivebordskuffen, og er slet ikke i mellemtiden blevet brugt på andet tant & fjas. Men det er bare så vanvittig svært at bestemme sig. Skal det være en af de flotte ringe, som jeg forelskede mig i første gang jeg så den for flere år siden i Stilleben - til trods for at jeg har rigeligt med ringe. Eller en halskæde. Eller et armbånd. Eller øreringe. Lige nu ligger halskæden og øreringene lunest i svinget. Men måske kommer der noget endnu bedre i hendes næste kollektion (som iøvrigt burde være på trapperne).

Pyh. What to do?