mandag den 24. august 2009

Orkesterkabale

Turboen er meget optaget af at sammensætte sit orkester i øjeblikket. Vi hører om det hele tiden. I alle hendes vågne timer. Det skal være et symforniorkester med hundrede instrumenter, og alt hvad der kan kravle og gå i familien er med (der er dog stadig ret langt til hundrede). Hun er under kraftig indflydelse af Sigurd og Symfoniorkesteret, der kører non-stop på DVD´en. Og når vi lukker ned for dét, har hun sørme også et par CD´er af det samme. Og så sidder hun i lænstolen og drømmer om sit eget orkester mens hun lytter. Besætningen varierer meget og hun flytter gladeligt rundt på folk - for hvis man kan spille bratch (for det er jo bare noget man bare sådan lige gør) kan man jo selvfølgelig også lige så godt spille basun. Men lige meget hvordan hun vender og drejer det, ender mor op som dirigent. Hver gang. Hvor kommer det fra, mon? Hun ville endda tage i Brugsen or at købe en dirigentstok til mig her i eftermiddag.

Nu håber vi på en lille smule nye boller på suppen (selvom Sigurd-musikken er god, kan det også blive i overkanten når man har den i døgndrift). Fik bestilt denne her i går. Kan ikke rigtig huske musikken, men håber det kan bruges. Så er der guf både til turbo og til mor (der er inkarneret Simon Kvamm-fan).

3 kommentarer:

  1. Oioioioi! Petter og ulven!!! En av min barndoms favoritter, helt klart! Å, men den stakkars stakkars anda - så trist, så trist... Og ganske så skummelt! Min bror hadde det med å stikke av sånn midtveis i plata :)

    SvarSlet
  2. Skummelt??? Ja, det burde jeg jo ha tenkt meg med ulv og sånn. Turboen er nemlig ikke særlig god til skumle ting. Men så får vi heller høre den sammn, så.

    SvarSlet
  3. Skummelt ja! Anda blir jo spist må vite, og det til svært så dramatisk musikk!!!

    SvarSlet