torsdag den 24. februar 2011

Nyt fra ishuset

Her er stadig koldt. Endnu koldere i dag, faktisk. Her er ok at være med en ekstra striktrøje og ild i brændeovnen, men badeværelset er virkelig ikke et sted man opholder sig for hyggens skyld. Håndtværkerne er ved at indtage positionerne derude. Jeg er virkelig glad jeg ikke er håndtværker. Det ville nok aldrig blive en sucess da mine hænder er skrue helt forkert på, og min hjerne er blottet for alt hvad der ligner logisk og praktisk tankegang. Men sådan en kommunalarbejder som mig er altså dybt imponeret over deres tempo, iherdighed og hvad de kan få udrettet på en arbejdsdag.

Men vi rømmer huset igen i dag. Igår havde vi pakket børn og diverse hejs ind i bilen for at tage på sanseudstilling til de åbnede kl 10. For at konstatere at de åbnede kl 12 om tordagen da vi nåede frem. Så vi prøver igen i dag. Nogen havde til og med tjekket åbningstiderne inden vi tog hjemmefra, men bare ikke koblet oplysningerne om torsdagens åbningstider med den reelle ugedag. Denne nogen er nu fyret som ansvarlig rejsearrangør for familiens sommerferie. Nå. Men nu er åbningstiderne tjekket igen. Dobbeltjekket. Og farmand har fået sit årlige impulsive indfald og inviteret sin kone i byen i aften. Man skal jo mærke man har ferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar