Jeg kan altså ikke vente til det bliver weekend. Bare et par arbejdsdage der skal overstås først. Men så snart klokken har ringet ud til weekend, skal vi indvie vores nye barnepige. Hun var her i går lige for at hilse på de søde små (der begge var totalt i hopla og gjorde sit til at skræmme hende væk...det lykkedes heldigvis ikke). Så tager farmand og jeg på Carlsens og smager lidt juleøl. Bagefter ud for at få noget at spise. Ender nok på biografcafeen - der er så hyggeligt. Især sådan en vinteraften.
Men det er ingenting i forhold til hvad jeg skal lørdag formiddag. Skal tidligt op (ja, det er jo det mindste problem her i huset...). Så er det at farmand passer tøserne mens jeg tager med venninde til det her fabelagtige julemarked. Jeg er sikker på det bliver kanon. Har jo smugkigget lidt på udstillerne over hos Lis. Bare ærgeligt hun ikke gjorde opmærksom på sådan cirka i sommer at man burde begynne at spare op. Er nemlig ret sikker på at man nemt kan gå amok i lækre ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar