Jeg har for noget tid siden tilmeldt mig vores julefrokost på arbejdet. Jeg har betalt for det (ja, man er vel kommunalt ansat) og købt en kjole. Det er sådan en julefrokost i en hal med en masse mennesker - hvoraf de fleste jeg aldrig har set før. Og nok heller ikke kommer til at se igen før næste julefrokost. Så er der spisning og et eller andet lokalt band der spiller op til dans. Ret kommunalt, med andre ord. Men jeg synes ligesom man bør gøre en indsats for at være lidt social indimellem, og sandsynligvis bliver det jo sjovt.
Så var det så jeg opdagede at der på samme dag - og samme tidspunkt - er nissefest i børnehaven. Farmand kunne sagtens tage derned og tage chilien med. Ingen problemer i det. Og da jeg opdagede sammenfaldet tænkte jeg "Pyt - dét skal nu ikke forhindre mor her i at gå til fest". Altså rigtig fest - med øl. Men så er det jo at det der forbandede moderinstinkt tager over. Turboen har øvet på noget meget hemmeligt med sin gruppe i børnehaven ("Jeg må ikke sige noget, men det er noget med noget hvidt og nogle lys og én der har lys i håret". God til at holde på hemmeligheder bliver hun nok ikke foreløbig). Og chilien skal i børnehaven, hvor hun elsker at komme, og opleve julemanden for første gang, hvor hun er nogenlunde bevidst om hvad der sker. Så jeg melder fra til julefrokost.
Jeg har det helt fint med det. Det der irriterer mig, er at hvis det nu var farmand der var i den samme situation ville overhovedet ikke på noget som helst tidspunkt så meget som overveje at blive væk fra en festlighed på sit arbejde fordi der foregår noget i børnehaven. Og jeg ville da heller ikke turde at nævne noget som helst om sådan en prioritering. Og jeg ville mene at han ville være i sin fulde ret til sådan en prioritering - ligesom han nu nok heller ikke helt forstår den prioritering jeg nu har gjort. Man kan jo ikke sådan gå glip af en fest, vel?
Er der noget at sige til at ligestillingen har lidt trange kår?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar