Det var så dét

Så sænket julefreden sig endelig. Jeg har stadig ikke lært hvordan man slapper af med to børn om benene. Farmand og turbo er taget i Bilka for at handle ind til nytår (regner med at se dem til aften...snakker om selvpineri...men de påstår de hygger sig derude sammen med alle de andre. Men så er de jo godt de tager sig af det, så slipper jeg). Chilien sover, og jeg skulle egentlig ryddet op og rydde julen væk og ikke mindst rydde plads til julegaverne - ikke mindst børnenes. Nu er de begge så store at de skal have legetøj der er i hundrede forskellige dele. Det var altså noget nemmere at holde styr på en babyrangle i et stykke. Jeg har besluttet mig for at starte med at rydde ud i julekagerne og konfekten, og har taget resterne ind forran computeren med en kop the mens Gil og Jorge spiller på min computer. Ingen dårlig start. Men fra i overimorgen starter vi jo et nyt og bedre liv, og så skal der jo ikke være rester der kan friste svage sjæle.

Vi havde en god jul, til trods for en lidt småsløj chili. Nu er julebesøget taget hjem til Norge igen og vi må underholde os selv. Juletræet blev hurtigt ribbet for julepynt der på den nederste meter. Hele træet er også bundet fast med en snor til loftet, sådan at vi undgik de store uheld.


Chilien klarede juleaften forbavsende flot til trods for øjenbetændelse, snotnæse og feber. Her fanget i en lille pause i julegaveudpakningen

Lidt omvendt kronologi; men lillejuleaften fik vi både lave snemand og snehule

Og rent blev det da også til jul, ikke mindst takket være en særdeles iherdig assistent.

Så er konfekten ved at være i bund. Nu venter juletræ og øvrig julepynt. Jeg er jo vant til at man rydder julen væk 13. dag jul - det er jo langt ud i januar. Det er den norske variant. Til gengæld starter man julen og alt julespiseriet tidligst lille juleaften, og ikke midt i november, som her. Jeg har så forsøgt at kombinere den norske og danske variant. Men ikke mindst kostmæssigt er det en ret dårlig idé, og man bliver også ret træt af en to måneder lang jul, så nu er det faktisk nok, og jeg glæder mig til nytår og nye og ikke mindst sundere tider.

Mere sne - nu i billeder

Børnene gik på juleferie i fredags. Og jeg er allerede en smule træt i mit hovede. Derfor evner jeg ikke de store guldkorn lige nu. Men jeg har da taget nogle billeder af det der sne. Dem kan I jo hygge jer med så længe. Tror nemlig jeg tager på juleferie fra blogland nu. Der er stadig kroge hvor der skal gøres rent og kager der skal bages - og ikke mindst børn der skal passes, så mon ikke jeg har hænderne fulde de næste par dage.

Men sådan så haven ud i går. Chilien har virkelig fattet noget; hun var helt klart mest tilfreds hvis hun kunne plante sin bagdel på slæden og blive trukket rundt. Det var sjovt! Og storesøster agerede gladeligt hest.






En kælkebakke ned fra terassen fik vi også lavet. Stort hit!









Det her var så udsigten jeg vågnede op til i går morges. Og ja, det var lige så koldt som ser ud til. Eller altså - vågnede og vågnede...jeg stod op kl 05.30 med chilien, og da var solen ikke rigtig oppe endnu. Men sådan ud på formiddagen for os, og morgen for alle andre, så det sådan her ud.





Glædelig jul til alle derude i blogland! Her statser vi på en hvid én af slagsen.

Holder det aldrig op?

Hvornår holder det op, det der sne? Er altså træt af at være vejrfast herhjemme nu. Til trods for at jeg kun har været det siden i morges. Desværre ser det ud til at der er mere hvor det kommer fra.

Dagens plan var en Odense tur. Rådighedsmøde i a-kassen og derefter handle de sidste julegaver. Efter at have været ude på en meget interessant køretur med indebygget spænding (jeg synes altså ikke om køretur med spænding når man kører rundt med børn på bagsædet) for at få afleveret poderne (overvejede ikke at holde dem hjemme da jeg ikke rigtig kunne se problemet i en halv meter sne - man er vel nordmand - og desuden gør man jo klogest i at møde op til a-kassemøderne) besluttede jeg at parkere bilen derhjemme og satse på bussen. Dårlig idé, da den kørte efter eget forgodtbefindende med 1½ times mellemrum. Fik ringet a-kassen, der kunne oplyse at der jo nok ikke blev noget møde, da ingen medarbejdere var mødt ind på Odensekontoret.

Gad vide om der er farligere at køre i snevejr i Danmark end i Norge? I Norge synes jeg nemlig ikke at det er det store problem. Så længe man har vinterdæk og kører ordentlig går det jo nok. Mens her lister jeg afsted med 30 km/t sammen med de få danskere der har vovet sig ud og som har overhørt politiets advarsler om at der er livsfarligt derude. Tænk hvis politiet i Norge gik ud og sagde at man ikke skulle køre ud hvis der lå sne på vejen. Så ville alle normænd sidde indenfor og kukkelure halvdelen af året.

Nå. Men så snuppede jeg da bare en rengøringsdag mere. Guderne skal vide det var tiltrængt. Og hvad er der lige der sker når man sådan kommer til at bøje sig ned og studere panelerne nede ved gulvet? Man tøreer og tørrer av (det var sandelig længe siden sidst) og man kan slet ikke stoppe. Og hvis man så løfter blikket og studerer listerne langs loftet og deroppe øverst på væggen fra lidt forskellige vinkler, er det at man får øje på spindelvævet. Og det ene spindelvæv tager det andet. Sådan set fint nok, for dekorativt er det ikke.

Håber jeg kan komme afsted i morgen. Da er nemlig sidste cahnce for julegavekøb, hvis jeg skal undgå julehandel i selskab med resten af den fynske befolkning med to børn på slæb.Og det tror jeg ingen ønsker.

Husmor i sving

Skal love for at husmoderen er vågnet fra dvalen i dag. Har haft lidt svært ved at komme igang med de her juleforberedelseshalløj. Hvis jeg starter tidligt med at gøre rent, er det jo beskidt igen inden jul. Og hvis jeg bager, er kagerne væk inden jul. På den anden side gider jeg ikke stresse i sidste øjeblik, heller. Så derfor er der ligesom ikke blevet til så meget.

Men idag skulle det så være. Mit køkken er endevendt, og har aldrig været så rent før, og al spindevæv oppe under loftet er udryddet i stue og køkken. Der er blevet vasket tøj, og der er blevet lavet noget tranebærrelish til julens oste (som jeg faktisk ikke syntes smagte særlig godt, men man kan jo ikke vinde hver gang) og der er lavet noget konfekt (som smagte betydelig bedre).

Til gengæld har jeg slet ikke haft tid til at nyde snevejret. Men jeg nyder ihvertfald rigtig at bilerne lige udenfor døren snegler sig afsted til en forandring, og at man kan slet ikke høre dem. Effektiv lyddæmper, det der sne. Mere af det, tak. Og jeg nyder rigtig meget at jeg var forudseende i sidste uge og fik lagt vinterdæk på begge biler (eller altså...fik en mekaniker til det)

I morgen skal de sidste julegaver købes ind. Har lige prøvet at få det overstået på nettet, men der er så mange muligheder at jeg bliver helt forvirret. Og her gik jeg og troede at børnenes julegaver var i boks, men det var de ikke, viste det sig. Så nu skal jeg finde noget genialt til dem begge - senest i morgen. Problemet er bare at chilien jo har arvet turboens legetøj, og hygger sig med det, og har egentlig ikke brug for så frygtelig meget mere. Og turboen leger faktisk sjældent med legetøj. Hun tegner, maler, klipper og klistrer (og roder) til gengæld, og er tilfreds når hun har sine farver, sin saks og en limstift.
Hmmm... luksusproblem.

Nisser og hjerter

Vi har haft nisser. Det er nok den samme nisse der putter ting i turboens julepose hver nat. Men som tak for det satte hun en skål risengød, et glas nisseøl og en pebernød ud på terassen i går aftes inden hun gik i seng. Og det her er er så hvad der var tilbage. "Ja, her har bestemt været nisser på spil", konstaterede hun her til morgen.

Vi er ellers ikke kommet ret meget længre i juleriet her i huset. Idag er der blevet bagt lussekatter, for det skal der jo ligesom den 13. Og en lille smule julepynt er der også blevet til. Julepynt af perleplader er genialt. Nemt og hurtigt - lige mig. Ikke noget der bliver grimt, klistret af lim eller skævt syet. Vellykket hver gang. De her hjerter har jeg hugget fra en eller anden blog jeg ikke engang kan huske. Men jeg kan lige lave ét på den tid det tager chilien at spise en banan. Igen meget praktisk.

Weekendens bedste oplevelse kom nu alligevel fredag aften. Vi skulle nemlig prøvekøre vores nye barnepige. Hun skulle putte chilien for første gang mens mor og far fik et velfortjent pusterum. Jeg var faktisk ret cool omrking det, selvom chilien jo aldrig er blevet puttet af nogen andre end mor eller far. Men det gik selvfølgelig forrygende. Hun havde sovet i løbet af 20 minutter (vi andre plejer at bruge 30...). Farmand og jeg gik på ølbar - præcis ligesom i gamle dage. Det er sgu godt man stadig kan! Bagefter skulle vi finde noget at spise. Det man man ikke i Odense en fredag aften kl 20 med mindre man har bestilt bord...vi er åbenbart totalt ude af træning med at spise ude og skal tydeligvis lige lære hvordan man gør. Men det lykkedes os tilsidst at få noget foder på en hyggelig café.

Og nu er jeg sulten og vil finde mig noget mad. Farmand har disket op med noget dansk nationalret til aftensmad i dag; forloren hare - på opfordring fra turboen der havde fået det i børnehaven og proklamerede at det var altså hendes livret. Det var bestemt ikke mig. Ligeosm jeg ikke kan døje boller i karry. Kødfars i store mængder vænner jeg mig bare ikke til. Så nu er jeg bare vanvittig sulten. Må heller tjekke ud hvad køleskabet kan overraske med.

Mig - en kuriositet?

Igår omkring middagstid blev jeg ringet op i forbindelse med et job jeg havde søgt. Et job jeg havde glemt at jeg havde søgt, faktisk, så jeg kom nok til at lyde en smule overrasket i telefonen da de spurgte om jeg kunne stille til en samtale kl 08.30 her til morgen. For at være ærlig var det sådan lidt en proforma ansøgning for at gøre min a-kasse tilfreds... Men selvfølgelig kunne jeg komme til samtale. Selvom skaden allerede var sket; jeg havde allerede nået at indtage min frokost med masser at hvidløgstærk aioli. Nåmmen, jeg var derfor tidligt ude af fjerene her til morgen - faktisk inden chilien! Og det er ikke sket før. Og hvorfor er det nu at jeg altid bliver indkaldt som den første i rækken til sådan nogle samtale? Jeg mener ikke at have angivet i min ansøgning at jeg er morgenfugl. Men fint nok - så styrede farmand de søde små sikkert til dagpleje og børnehave mens jeg fes afsted mens der stadig var bælgravende mørkt udenfor. Samtalen fandt nemlig sted på en lille flække som jeg ikke sådan med sikkerhed kunne placere på det fynske landkort oppe i mit hovede. Ifølge rejseplanen skulle det tage 20 minutter at køre derhen. Men nu har jeg heldigvis en ret god selvindsigt, så jeg plejer altid at gange rejseplanens etsimerede rejsetid med sådan cirka fire. (note til self. nu SKAL jeg have gang i den GPS). Og efter en tur rundt det halve af Fyn og en oprigning til farmand og guiding over telefon (han havde danmarkskortet i den anden bil...) landende jeg lige hvor jeg skulle ti minutter inden samtalen. Perfekt.

Aner ikke hvorfor de havde indkaldt mig. Nok som en kuriositet, eller noget. Der var nemlig 110 velkvalificerede ansøgere, kunne de fortælle, så hvorfor lige mig, der faktisk ikke var særlig kvalificeret og havde store huller i min viden - nogle huller jeg faktisk, på en diskret måde, havde gjort opmærksom på i ansøgningen.

Nå. Men jeg har ikke tænkt at sidde her og vente på noget resultat, der iøvrigt nok først kommer i næste uge. Så jeg skal videre i dagens tekst - og bundker af ansøgninger der venter på at blive skrevet.

Juleklip

Der er blevet hygget med papir og saks i det lille hjem i weekenden. Tøserne var hjemme alene i går mens farmand var på Sjælland for at tømme resterne af farmors lejlighed. Normalt kan jeg blive lidt rædselsslagen over udsigt til sådan en hel dag alene med dem begge, men jeg havde jo helt glemt at turboen faktisk er blevet en stor og fornuftig pige, og når chilien i tillæg præseterer at sove 2*2 timer, går det hele jo som en leg. Nissen der lægger ting i turboens julepose om natten havde været forudseende og givet hende en pakke modellervoks i håb om at hun kunne bruge noget af dagen til at lave modellervoksfigurer. Det er hun nemlig ret skrap til. Men der gik ikke lang tid før diverse glanspapir, gavepapir, glimmerlim og pladevat kom frem, og så sad den ellers ret så turboagtige turbo resten af dagen og hyggede sig og lavede "jesusbilleder" med blandt andet vat og STORE mængder glimmerlim. Der blev produceret collager af julekrybber i stor stil - tror hun nåede op på 6 stk. Indimellem, mens chilien sov fik jeg klippet og klistret lidt sammen med hende, og lavet nogle hjertedimser der nu pryder boghylden.

Bagefter var der fotosession i håb om at kunne få knipset et billede der kunne bruges til årets julekort. Ved ikke helt om det lykkedes...

Overvejelser

Jeg sidder og kigger jobannoncer. Har fundet et job som jeg ved slet ikke er mig. Med 100% sikkerhed. Men til gengæld er der 7 ugers ferie plus 5 feriefridage på et år. Gad vide om jeg så evt. ikke ville kunne holde arbejdet ud? Man skal jo næsten ikke arbejde.

End of discussion

Så fik jeg virkelig slået en af de tilbagevendende diskussionstemaer her i huset gevaldigt til jorden. Fra tid til anden har farmand nemlig brug for at få lagt bukser op. Hans mor har sørget for det før, og hun er jo sådan en syerske af den gamle skole, præcis og nøjagtig så det hele blev rigtig pænt. Nu mener han så, at siden jeg jo kan sy, kan jeg jo lægge hans nye bukser op. Jeg har altid stået fast på at bukseoplægning kræver præcision (jeg synes nu det er pænest hvis begge ben er lige lange) og præcisionssyning overhovedet ikke er mig. Så jeg rådede ham til at finde en rigtig skrædder. Og det gør han så nu.

Her kan I nemlig se resultatet fra gårsdagens øvelser med symaskinen. Meget meget grimt. Men jeg synes altså sådan nogle stofhjerter (ja, det skal det altså forestille - selvom jeg nu egentlig synes mere det ligner kaninører eller noget) er ret pæne (der er så meningen at der skal være en knap på midten), så jeg overvejer at øve mig lidt mere. Hvor svært kan det egentlig være?

Beklager det meget underlige lys, men lige pludselig væltede solen ind ad vinduerne!

Desuden ringede ham den chef fra det sted jeg var til samtale hos forrige uge til mig i dag. Han ville bare lige give mig en tilbagemelding. Pænt af ham. For eventuelle læsere vil måske spekulere på hvilke pinligheder jeg egentlig laver når når jeg render fra den ene samtale til den anden uden at få jobbet. Chefen synes nu min samtale var gået rigtig fint - ikke en finger at sætte der. Men de havde altså valgt nogen med noget mere erfaring og en mand til hønsegården. Og jeg kan altså ikke hamle op med mænd med 18 års erfaring.

Trist og grå mandag? Ikke her, nej

Dagen startede ualmindeligt mandagsagtigt med regn der bare ikke ville holde op. Men så var det at postmanden kom forbi, og straks lysnet det hele ret meget. Han havde nemlig min julestjerne med. Har ønsket mig den i evigheder, og nu skulle det så være. Sådan så den ud her til aften. Den er dog meget pænere i virkeligheden (fatter det ikke. Mit kamera skulle godt kunne klare at tage sådan nogle billeder af en stjerne i et vindu med et fornuftigt resultat. Overvejer lige om det er fotografen den er gal med. Og ja - bare rolig; vinduerne skal nok blive vasket til jul)

Men postmanden havde endnu en pakke med. Jeg har nemlig vundet i en giveaway på beautyspace. Er allerede totalt vild med de der crazy sticks. Dufter fantastisk. Og desuden var der både parfume og noget tiltrængt serum til min meget vintertørre hud fra Origins. Og så mig der aldrig vinder noget.

Det giver mig da mod på at kaste lodder ind på endnu en giveaway. Rappdeikke har nemlig syet nogle hansker som jeg bare MÅ have fingrene i (og her er der altså et link, hvis i klikker på "Rappedikke" - min computer vil bare ikke samarbejde og vise linket i en anden farve) - helt bogstavelig. Der er vist flere der har set sig lun på dem....men de er da også bare fantastiske.

Nu vil jeg så selv slæbe symaskinen frem og se om jeg selv kan være bare kvart så kreativ så de kreative damer derude i blogland.

Julesforberedelsesstart

Så er juleforberedelserne sådan rigtig skudt igang. Vi startede i går til familie tam-tam på Sjælland og gløg og æbleskiver.Fik overspist i æbleskiver og overdrukket i gløg. Havde helt glemt hvor godt det smager. Vi ryddede også lidt op i farmors lejlighed - den er ved at være godt tom nu. Til gengæld er vores loftsrum om muligt enda mere fyldt op. Og jeg er blevet den lykkelige ejer af bl.a. et komplet service i noget meget 70´er beige/brunt, nye havemøbler i sort flettet plastic (ser herrens ud, men man sidder guddommeligt i dem) og 17 andre papkasser med diverse indhold. Men også en bil, en bærbar, en printer der er ti gange mere avanceret end den vi har i fovejen,og røgfarvede holmegårdsglas til min portvin. Og en hulens masse nisser.

Vi startede juleoppyntningen i formiddag, turboen og jeg. Jeg har aldrig sådan rigtig været til nisser, men det var min svigermor. Og hun købte læssevis på husmorforeningens julemarked. Og de er så nu flyttet ind hos os. Udover at lave nisse-opstillinger, fik turboen og jeg da også lavet en adventskrans og sådan en dims til yderdøren.

Igen skal jeg minde mig selv om det dér med processen og resultatet. Når man kaster sig ud i sådan noget med en meget viljefast 4-årig der bestemt har sin opfattelse af hvordan tingene skal se ud.

Bagefter kasetde jeg mig over mit næste projekt: et tæppe til sofaen. Kombinationen hvid stofsofa og små børn er ikke optimal. Den er fuld af pletter der ikke går af i vask, så indtil jeg får råd til at dække sofaen med antikke kelim-tæpper fra Brands Indoor, tænkte jeg at vi kunne have et lappetæppe over de værste pletter. Har klippet lapperne, så nu skal de bare sys sammen. Håber det er et overskueligt projekt. Har købt noget lidt stiv fløjl til bagbeklædning, og overvejer at fylde et eller andet imellem, så tæppet holder sig på plads. Vi har nemlig ikke børn der sidder stille i sofaen.

Og nu kommer pizzamanden. Begge børn syntes rigtig godt om farmands kyllingefileter her til aften. De gider normalt aldrig det der aftensmad, og kan sjældent lide det der bliver serveret den pågældende dag (mad er åbenbart noget man kan lide den ene dag, men ikke lide den næste, og det der med lide/ikke lide passer aldrig med hvilke dage det bliver serveret på). Men i dag ramte vi plet. og begge børn skovlede kylling ind så deres foældre måtte gå sulte fra bordet, og nu sidder med et kæmpe hul i maven.

Hurra for fjernsynet!

Fjernsyn er altså en genial opfindelse. Det havde jeg jo helt glemt. Især når man er alene hjemme med to børn i ulvetimen og skal fodre en overtræt chili som bare ikke vil spise og man selv samtidig gerne vil have noget madro. Så tænder man bare for aftenshowet og drejer skærmen mod spisebordet, og vupti! så er chilien passifiseret og madroen i boks. Og nu vil jeg bænke mig i sofan forran mit hadeprogram, Rabatten. På den måde bliver de hjemmelavede julegaver nok også færdige til jul i år.

Selverkendelse, del 2

Jeg havde forestillet mig at årets juleforberdelsesprojekt skulle være en julekalender til turboen. Jeg havde set noget i et blad med 24 stofposer. Og ikke bare stofposer sådan lige ud ad landevejen - nej, de var selvfølgelig syet sammen af forskellige stofrester, med applikationer på osv. Og min julekalender skulle selvfølgelig holde samme standard. Ingen nemme løsninger her, nej (selvom vi jo har slået fast at jeg er temmelig resultatorienteret og slet ikke procesorienteret når det kommer til håndarbejde). Godt jeg valgte at snyde chilien for julekalender i år, for ellers havde vi jo været ude i noget med 48 stk. Nåmmen - jeg gik i gang for en uge siden. Og kunne godt se jeg havde travlt. December er jo lige rundt hjørnet. Jeg valgte derfor den nemme løsning; en julepose, som det hedder her i huset. En lidt større pose hvor nissen måske gemmer en lille ting i løbet af natten. Altså kun én pose som genbruges hver dag. Så kan de jo passende gemmes rundt i huset på forskellige steder, hvis nu det viser sig at være en drillenisse.

Posens indhold skulle være på plads. Har ihvertfald endevendt Søstrene Grene op til flere gange for blyanter, tegneting, modellervoks, lakridser, klistremærker og andet godt.

Turboen var ellers lidt bekymret for om hun havde en kjole at have på til jul. Jeg sagde at jeg nu havde tænkt at enten købe (regnede etsy igen kunne komme mig til undsægning her) eller sy en til hende. Hvor så den frække dame svarer at "jeg synes du skal købe én mor, for jeg vil ikke have at der går så lang tid". Hmmm...er taget til efterrretning.

Nåmmen. Jeg skal ind og se fjernsyn. Har haft TV-manden på besøg i dag, efter at vores fjernsyn ikke har virket i et halvt år. Har lige set et afsnit af desperate hopusewives, og kunne fint følge med selvom jeg ikke har set de andre afsnit denne sæson. Er nok i det hele taget ikke gået glip af ret meget.

Igen og igen og

Jeg har været til jobsamtale igen igen igen i dag. Ja, jeg laver jo ikke andet end at rende til samtaler - og laver ihvertfald ikke andet end at vente på tilbagemeldinger. Sådan føles det ihvertfald. Bliver altså aldrig god til det der venteri. Men igen igen igen altså uden resultat. Kunne sådan set godt tænke mig jobbet, men har en følelse af at være blevet overhalet indenom af en eller anden gamlet garvet rotte. For selvom jeg selv ikke sådan er helt frisk fra fad, er jeg sådan én der ved lidt om meget, og her skulle de nok bruge en profil der var noget mere specialiseret end min. Så er det jo alle siger at det nu var godt gået at jeg kom så langt når der var 92 ansøgere og 11 til samtale til to stillinger. Så er det jo at jeg siger at det manglede da også bare at de indkaldte mig og at det er jo sådan set lige meget så længe jeg stadig ikke har noget job. Jeg tager det som et vink med en vognstang om at jeg måske skulle finde mig et job jeg sådan har rigtig lyst til, i stedet for et job jeg kan lade som jeg har lyst til. Vi får se hvad jeg finder på i morgen. Da skal der ihvertfald udvikles en ny jobsøgningsstrategi.

Efter samtalen vendte jeg bilen nordpå til Søndersø, og fyldte bilen op med billigt uldundertøj. Ja, det kan man nemlig få deroppe. Plejer at tage en tur hvert efterår, da turboen er storforbruger - det er noget børnehaven gerne vil have når børnene jo er så meget udenfor. Desværre tror jeg nok de der friluftspædagoger er kommet til at hjernevaske turboen en smule. Søndag morgen (morgen for mig - formiddag nok for de fleste andre) stod jeg klar i løbetøjet og kiggede meget skeptisk ud på det der regn- og blæsevejr der huserede udenfor. Det var absolut ikke fordi jeg havde lyst til løbetur, men fordi jeg kender min egen rygrad når jeg først begynder at pjekke fra turene. Tanken på iskoldt styrtbad efter turen fordi nogen (???) havde glemt at sørge for at få fyldt olie på olietanken inden den løb tør, gjorde det nu heller ikke bedre. Så er det så at turboen kigger forundret på mig; "det er jo bare sådan et dejligt friskt blæsevejr, mor". Jeg kan godt lide når folk tager beslutningerne for mig. Der var jo ligesom ikke så meget andet at gøre i situationen end at gribe løbeskoene. Vil jo nødigt ødelægge den store pædagogiske indsats der ligger bag ved at blive indendøre og være en kylling og et dårligt forbillede.

Go´ dag

Jo, så kom hun da endelig i børnehave igen. Jeg fik en tiltrængt løbetur - i solskin! Bagefter havde jeg fået bevilget udgang - uledsaget af klapvogn, endda. Så mens farmands klarede ærterne herhjemme, smuttede jeg til Odense. Nåede lige en forestilling i biografcafeen. Har lidt udlængsel i øjeblikket, så det blev til Paris, med den altid glimrende Juliette Binoche. Rigtig god film. Ikke vanvittig dybsindig, men smuk og med et fantastisk soundtrack. Bagefter var jeg blevet sulten og smuttede på Gertruds og fik en sandwich og en latte i selskab med mit nye ulæste nummer af Soundvenue. Nåja, der blev vist også shoppet en lille bitte smule (men det taler vi ikke højt om).

Nåede hjem lige til puttetid. Frisk og med fornyet energi og fik begge børn i seng som en leg.

Skal bare huske at gøre det igen. Helst inden de flytter hjemmefra.

Selverkendelse og andre gode ting

Sådan. Begge børn puttet ogf aftensmaden indtaget. I nævnte rækkefølge. Og nu kan jeg så puste lidt ud. Turboen har været hjemme igen fra børnehave i dag - mest sådan bare for en sikkerheds skyld. Hun kom nemlig i børnehave igen i går, fordi hun virkede totalt frisk som en fisk i går morges. Men kl 12.55 - fem minutter inden jeg skal til en jobsamtale - ringede de de fra børnehaven fordi hun havde det så skidt. Farmand havde heldigvis mulighed for at rykke ud med sirenerne. Men det havde nu sådan set ikke gjort ret meget fra eller til - jeg fik ikke jobbet. Det var et barselsvikariat på mit gamle arbejde, og det var da en smule spøjst at sidde der og blive frittet ud af to rigtig gode gamle kollegaer, hvoraf den ene nu er blevet chef. Eller fritte og fritte - de kender mig jo rigtig godt, og jeg kender arbejdet og huset, så der var jo ikke så meget at sige. Hvad der så er foregået i kulisserne efter samtalen er heldigvis ikke mit job at gisne om. Regnede med jeg stod stærkt, og jeg ved også at andre mener jeg er selvskreven. Men der er nok gået strategi og politik i det, som der så ofte gør i de kredse - jeg ved ihvertfald at det ikke de fordi jeg er ulidelig at arbejde sammen med! Jeg er overhovedet ikke knust nu, men faktisk lidt lettet over at alt det der roderi i kulisserne, politisk snik snak og for ikke at glemme det elendige arbejdsmiljø jeg fra pålideligt hold hører rygter om, nu ikke skal være en del af min hverdag. Da jeg kom hjem fra samtalen lå der heldigvis en indkaldelse til en ny samtale - på et job jeg faktisk virkelig gerne vil have - til på tirsdag. Så der måske en lille smule håb forude alligevel. Men lad os nu se; det er jo ikke første gang jeg går til samtale uden at få jobbet...til gengæld er det nok næsten første gang jeg skal til samtale på et job jeg bare rigtig gerne vil have. Jeg planlægger faktisk derfor for en gangs skyld at forberede mig en smule denne gang.

Men mens nu turboen har været herhjemme har jeg fået tørret støvet af symaskninen igen. Jeg har nu erkendt at jeg er langt mere resultatorienteret end procesorienteret når det kommer til håndarbejde. "Desværre" ligger der stadig bunker af stof og ideer på mine hylder, så jeg kan ikke bare sådan opgive de der sysler. Jeg skulle sy sådan en lille vest til turboen, og det er jo piece of cake, tænkte jeg. Det er det nok også, hvis man er bare en lille smule praktisk anlagt og har en lille smule tålmodighed. Jeg ejer ingen af delene. Efter at min mor så havde lært mig hvordan man syr skråbånd på, altså sådan rigtigt, gik jeg i krig. Bagstykket er klippet ud tre gange. Jeg anbefaler at man måler om for- og bagstykker passer sammen inden man syr alle bånd på. Det tager rigtig lang tid at pille båndene af igen - især når man ingen tålmodighed har. Og især når man skal gøre det to gange, fordi man ikke rigtig fik målt anden gang heller...Det er også en god idé at beslutte sig for, inden man tegner på stoffet eller klipper delene ud, om der nu skal være sømrum eller ej, sådan at man ikke får nogle dele med og nogle dele uden. Det kan nemlig medføre noget ikke særlig lødig sprogbrug når man sidder der og ikke kan få delene til at passe sammen. Desuden er det også en god idé at tjekke at man nu har så meget skråbånd som der skal til inden man går igang. Heldigvis sender Malika og Rosa nye forsyninger fra dag til dag.... Men altså; ta-da....

Det var sgu svært at få modellen til at sidde stille. Hun ser ikke meget syg ud, hende her, vel? Jeg synes bestemt hun ligner en der er klar for børnehave igen i morgen.

Nåja, I skal heller ikke snydes for billede af chilien i sin nye kreation. Den er til gengæld slet ikke hjemmesyet - igen igen har etsy kommet mig til undsætning. Hun har forresten lært at åbne køkkenskufferne nu. Og hun ved udmærket godt at hun ikke må. Derfor det brede smil.

Hverdag savnes

Har lige fem minutter. Lige idag hvor jeg glædede mig til at aflevere børn, sætte mig ned for mig selv med mig og mit. Gætter på at min a-kasse helst ser at jeg søger et og andet job indimellem også. Men sådan skulle det ikke gå. Turboen, der desværre i øjeblikket slet ikke kan leve op til sit kælenavn, er syg med noget Roskilde-halløj. Hun er placeret på sofaen nu med en film og dermed pasificeret et par minutter endnu. Tror desuden at vores fjernsynskiggerirestriktioner lige ophæves i dag. Lige om lidt kører vi på apoteket efter noget idoform, og tager måske også en smut forbi valglokalet. Det er jo ligesom idag der skal stemmes. Selvom jeg overhovedet ikke har set skyggen af nogen valgkamp. Kun en plakat i en lygtepæl her og der. Og ud fra dem at dømme kan jeg vælge mellem socialdemokraterne, venstre eller konservative. That´s it. Der må da være flere mulugheder? Uanset bliver det noget med en hurtig test på nettet og ellers ælle bælle.

Træthed # million

Jeg er så træt at jeg kan mærke det helt ind i benene. Ja, det er ikke løgn. Nogle gange synes jeg trætheden ligesom sætter sig i hele skelettet, og jeg tør dårligt nok stå på mine ben, af frygt for at brase sammen. Og mig der ellers havde programmeret chilien til at sove længe i dag. Hun er inde i sin frisk-som-en-fisk-klokken-05-periode. Derfor havde jeg proppet ekstra øllebrød i hende i aftes (til trods for at hun forlængst er holdt op med skemad) og lagt hende senere end normalt. Alligevel var hun en roterende turbo kl 04.37 her til morgen. Måtte give tabt efter næsten en times kamp med hyl og skrig om at å hende til at sove videre - hun vandt. Men hvad FANDEN gør man? Er SÅ træt af det.

Farmand er kørt med hende til dagplejen nu. Og vender lige om lidt hjem med rosinbrød fra bageren. Tror nok sukker og kaffe er det der skal til for at holde mig på benene i dag.

Mere tristesse...og et lille bitte hurra

Jeps, ting er ikke ligefrem blevet festligere her siden det sidste triste indlæg; Min svigermor og verdens bedste farmor døde nat til fredag. Godt nok efter lang tids sygdom, og vi er jo sådan set glade for at hun slap for mere sygdom og flere smerter, men i en alder af 64 år....det er godt nok sådan cirka 20 år for tidligt, synes jeg nok. Vi går rundt lidt i zombieland herhjemme efter en hård uge og kan ikke rigtig tage os sammen til ret meget. Farmand sad på sygehuset hos hende de sidste to døgn, og jeg prøvede efter bedste evne at holde sammen på tingene herhjemme. Uden bil (ja, det bliver kompliceret når to børn skal afleveres til fods her ude på landet, og der var ikke rigtig kræfter til at beholde dem hjemme), og selvfølgelig valgte chilien at få kindtandfrembrud og være frisk som en havørn kl 05.03 de næter jeg var alene med hende. Men på en eller anden måde får man sådan lidt supermand-kræfter når man står med hele molotjawsen selv, og man ved at der ikke lige kommer nogen og redder én, og så går det jo på sin vis alligevel. Men jeg tør godt afsløre at det var ikke ligefrem gourmetmad vi fik til aftensmad de dage vi kom trætte og sent hjem efter dagens laaange spadsertur. Nu er så prøblemet så løst for fremtiden, da vi har arvet en fiks lille sprit ny (ihvertfald i vores målestok...) suzuki Alto.

Og så er det jo idag jeg så overgår til slut-treduiverne. Men jeg tror jeg har besluttet at man godt kan sige at man er i midt-trediverne mens man nu også er 36. For at bøde lidt på håbløsheden og for at ligne en udslidt arbejdsløs gammel husmor knap så meget, kørte jeg forbi den lokale frisør på vej hjem fra dagens børneafleveringsrunde. Svigermor skal begraves i morgen, og jeg vil da gerne se sådan nogenlunde præsentabel ud.

Nå. Det bliver ikke den vilde fejring af dagen. Tænker nu mest på morgendagen og hvordan den mon kommer til at forløbe. Overvejer at bage nogle muffins så der lige er lidt kaffe og kage når børnene kommer hjem. Derefter skal der løbes en lille tur. Der har været alt for lidt af det der løberi på det sidste - jeg skal altså op på den hest igen.

Dementi

Glem det jeg skrev i går om pæne november. Nedenstående er taget på vej hjem med chilien fra dagplejen i dag. Det var min egen idé at hente hende på gåben - det gør jeg tit - da farmand skulle bruge bilen. Det var så inden jeg opdagende at der var sidelæns storm og regn. Men så var det for sent. En god times travetur er turen frem og tilbage. Jeg havde så heldigvis været forudseende og finde mit regntøj frem, som jeg ikke har brugt siden jeg arbejdede i en børnehave i 1996. Men altså; har I nogensinde set noget så gråt og trist? (altså med undtagelse af hende den lille lækre i barnevognen. Hun ser til gengæld ud til at have det ret så fint):

Havd er der galt med november?

November er udskældt - ikke mindst i blogland. Men nedenstående er fra dagens løbetur - det er altså rigtig fint der ude i skoven nu

Nåja, og så har jeg jo fødselsdag i november. Det plejede jo at være noget man så frem til. Nu ved jeg ikke rigtig mere; kan jo snart gå rundt at sige at jeg er i slutningen af 30´erne - ihertfald over halvvejs i 30´erne. Lyder ikke helt godt i mine ører.

Ikke i dag alligevel

Så var det jo idag at jeg havde set frem til at afprøve alle mine nye redskaber i effektiv tidsstyring, og hvor jeg bare skulle få SÅ meget fra håneden. Jeg glædede mig virkelig til at tage hul på de par ansøgninger der ligger og venter, og til tid til mig selv igen. Men vi har haft én af de der nætter igen - eller rettere to af dem i træk - og chilien lyder som hun har været på rov i farmands whiskysamling og har konstant to dekorative ellevetaller hængende under næsen. Kunne jo ikke være bekendt at aflevere sådan noget i dagplejen. Så hun er hjemme idag. Skal godt nok love for at ens tålmodighed overfor pylrebørn er til at overse efter to nætter med kombinationen kindtænner på vej og snot.

Nå. Men jeg må jo så i det mindste bruge tiden effektivt når hun sover. Så det vil jeg gøre nu. Skal prøve at lade være med at fortabe mig i blogs, og istedet lave noget fornuftigt.

Totalt blank på overskrift

Efter et par dejlige dage hvor chilien rigtig har sovet godt både om dagen og om natten ( i går morges måtte jeg vække hende kl 7.30. Det er ALDRIG sket før. Her er vi jo normalt friske kl 05.15. Ihvertfald når vi sådan lige har glemt at indstille hende på vintertid) er hun tilbage til normalen og propelvirksomhed om natten igen. Har en mistanke om at soveriet skyldes vaccinen hun fik ved 1-årsundersøgelsen i onsdags. Er det ikke så en idé at lade sine børn få en lille bitte vaccine dagligt, tænker jeg så? Hun bestod ellers lægetjekket til ug med kryds og slange. Hun er en lille spirrevip på 73 cm og 9 kilo - en rigtig glad spirrevip. Lægen mente at det kunne være en god idé at bestille tid hos en ørelæge, siden hun nu roder så meget rundt om natten. Nu har jeg jo læst mig frem til her i blogland at der kan være ventetid hos sådan nogle. Så jeg fattede telefonen med det samme jeg kom hjem. Man kunne ikke engang komme igennem på telefonen! Lukket telefon på grund af travlhed i klinikken, sagde de. Det har der været i to dage nu.

Nåmmen. Vi har jo en effektiv weekend forude. Jeg har jo været på kursus i effektiv tidsstyring i dag. Ville da helst afprøve alle alle tricksene med det samme i min jobsøgning, men tror det er lidt ondt at sparke resten af familien ud af huset i morgen tidlig, og bede dem komme hjem om eftermiddagen fordi nu skal mor her arbejde. Iøvrigt et lidt syret kursus med fire deltagere og hvor den ene af dem i går havde fået besked på at hun havde fået det job som jeg ikke fik....og det uden erfaring overhovedet fra branchen. Men jeg tror faktisk at hun passede bedre til det end mig, så det er så fair nok. Men jeg er nu i hopla alligevel, for jeg er kommet med i en jobklub, og sådan noget er bare guld værd. Var også forbi mit gamle arbejde her til morgen for at forhøre mig om muligheden for at ansætte mig i et barselsvikaiat fra januar måned, og min kollega, der "helt tilfældigt" viste det sig, sad i ansættelsesudvalget, mente at det kunne være en god idé. Nu skal jeg bare have hendes chef med på ideen.

Og lige nu skal der kigges film. Er totalt håbløst bagud havd sådan noget angår, så Slumdog Millionaire har jeg ikke set endnu. Men det bliver så aftenens projekt.

Job til mig, anyone?

Godt gået at være til to jobsamtaler på en uge - på én dag ovenikøbet - og ikke få et eneste job. Så har man nok klokket ret meget i det, tror jeg nok. Men jeg har altså stadig ikke noget job. Og måske er det ok. Jeg vælger at tro at det er fordi der venter noget bedre rundt næste sving. Det ene sted ringede tilbage i går med en ordentlig begrundelse for hvorfor valget nu ikke faldt på mig. Af de 81 ansøgere var der hele tre der sad i et tilsvarende job lige nu - bare et andet sted, og som derfor kunne gå lige ind i jobbet uden oplæring overhovedet. Ja, den kunne jeg jo så ikke hamle op med. Chefen synes iøverigt min samtale havde været rigtig god, men de havde altså valgt det sikre. Det andet sted blev jeg ringet op fra her i eftermiddag. Det blev så ikke mig, kunne den kontante chef fortælle, og begav sig ud i en lidt svævende forklaring om at de havde valgt nogle der passede til teamet og 190 ansøgere. Og de har måske ret; der var repreæsentanter fra det aktuelle team tilstede ved samtalen, og de så meeeeget alvorlige ud og sagde kun pip når jeg spurgte dem direkte om noget. Samtalen var i det hele taget lidt syret; Gennem mine efterhånden nogle år på arbejdsmarkedet har jeg kun mødt én person jeg har haft problemer med at samarbejde med. Det var i mit seneste job hvor jeg havde en ekstern samarbejdspartner. Jeg er ikke på nogen måde stolt af mine præstationer i det job; det vare et meget mærkeligt firma jeg arbejdede for, jeg var gravid og havde det skidt, jeg skulle varetage opgaver jeg overhovedet ikke kunne stå inde for og jeg var røv elenidg til det. Men det her pernittengryn af en samarbejdspartner var så tilstede ved samtalen i mandags, og det er altså svært at sidde og fremhæve sine fortræffeligheder, når man ved at der sidder nogen i ansættelsesudvalget der har en anden opfattelse af sagen - altså mig. Desuden kom jeg vist til at kalde en spade for en spade. Jeg kom ihvertfald til at kalde systemet for bureakratisk, og det har jeg på følelsen at jeg skulle have ladt være med.

Nåmmen. Det er da ikke bare elendighed, det hele. Idag har jeg fået rigtig meget ros. Af min tandlæge, fordi jeg har så pæne tænder. Og man må jo tage den ros med man kan tiltuske sig. Selvom jeg ikke fik nogen ting; da jeg fortalte turboen her til morgen at jeg skulle til tandlæge i dag, lyste hun op: "Så får du en ting bagefter!" Men min tandlæge har desværre ikke nogen bakke med perlearmbånd og dimsedutter. Efter tandlæge stod den på brunch med venninde. En venninde der står og skal på barsel om kort tid, og det barselsvikariat skal jeg da have! Jeg skal bare lave noget lobbyarbejde og bearbejde de rigtige personer først. Starter i morgen.

Jeg skal forresten på kursus i morgen. I personlig planlægning og effektivitet. Det er i den grad tiltrængt. Efter først en uges ferie, dernæst en uge der henholdsvis gik med at kigge i postkassen og tjekke mail for indkaldelse til samtale, og dernæst en uge hvor man ikke kan finde ud af noget som helst fordi man ikke ved om man er købt eller solgt, skal det blive godt at komme op på hesten igen. Har allerede spottet et par nye jobs der skal søges. Og hvis nogen derude kender nogen der kender nogen der har et ledigt job, så er jeg garanteret interesseret!

HURRA!

Nej, jeg har stadig intet hørt fra de to steder jeg var til samtale i går, så overskriften har intet med dét at gøre. Det ene sted ville give svar i dag (og det burde de vel sådan set have givet nu, hvis nu var den heldige), og det andet sted på torsdag. Samtalerne gik ok, men jeg ved ikke om jeg har de store forhåbninger til noget positivt resultat. Jeg tror arbejdsgiverne tror at jeg kommer til at kede mig og at stillingerne ikke er udfodrende nok. Det har de måske ret i, men jeg skal jo bare have et job - NU. Jeg behøver jo ikke blive hængende til jeg skal pensioneres, vel? Men det er jo bare mit syn på sagen - arbejdsgiverne har nok et andet. Lige nu går jeg rundt som en løve i bur og kan ikke samle mig om noget som helst, og sådan kommer det jo nok til at være indtil på torsdag.

Men der er jo én der fylder et helt år i dag. Det kan man da ihvertfald råber hurra for! Min lille baby er blevet en lille tumling der racer afsted på sine små ben i et forrygende tempo, griner og smiler. Sådan så hun ud for lige præcis et år siden - kun et par timer gammel, og ved at få tøj på, så vi kunne tage hjem fra sygehuset.

Og her er hun under gaveoverrækkelsen her til morgen. Storesøster assisterner med udpakningen.

Chilien er hjemme idag, men sover sødt i sin barnevogn nu. Vi har nemlig haft én af de væste nætter ever. Chilien sover gerne i vores seng store dele af natten, for så slipper jeg for at stå op hver gang hun vågner. Men det betyder så at jeg har en roterende propel i min seng, hvilket også kan være en udfordring for nattesøvnen. I nat kuliminerte det da turboen også ville sove hos mor og far, og chilien så, mens storesøster sover sødt, nikker hende den største skalle. BANG! Snakker om hyl og skrig. Men det var jo selvfølgelig en særdeles ubehagelig måde at vågne på for turboen. Chilien plejer heldigvis at kompensere for urolige nætter med lidt længre lure om dagen. Håber det også gælder for dagen i dag.

Travl dag forude!

Det blir en travl dag i morgen. Fik da tilsidst flyttet tidspunktet for samtale nr to, så det bliver hele to jobsamtaler i morgen. Heldigvis er der god tid mellem dem, så det skulle kunne lade sig gøre uden at blive stresset - selvom jeg er afhængig af DSB for at komme fra den ene destination til den anden. Og her sidder jeg og burde have forberedt mig bare en smule. Men ved ikke helt hvilken ende jeg skal starte i, og synes jo ogfså jeg har styr på det. Sidst jeg var til jobsamtale for nogle år siden, fik jeg det sædvanlige spørgsmål med tre god og tre mindre gode egenskaber om mig selv. Jeg kunne sgu kun finde én dårlig egenskab, og så gik jeg helt i stå. Tæppet gik ned, og jeg kunne ikke komme i tanke om flere. Men det var åbenbart heller ikke noget godt trick, for jeg fik da heller ikke jobbet (det gjorde til gengæld en af mine gamle kolleger, og han løb skrigende væk efter en uge, så det gjorde måske ikke så meget). Men så vil jeg bruge aftenen på at gruble lidt over mine dårlige egenskaber. Er sikker på farmand kan hjælpe. her.

Weekendens krea-syssel har været armbånd lavet at perlepladeperler. De bliver rigtig fine, og jeg har lavet to til turboen og et til mig selv. Kunne da tage det på til samtalerne i morgen, men farmand synes jeg skal lade være hvis jeg vil have et job. Billeder får blive en anden dag - der er kø på computeren.

Har da også brugt noget at dagen på netønskeshopping. Alt det jeg skal købe når jeg kommer til at tjene penge (ja, skal jo lige huske mig på at jeg jo ikke har fået job helt endnu). Og egen computer står helt øverst på listen!

Venteskriblerier

Tromme tromme....vente, vente. Så var man godt nok gået hen og blevet eftertragtet, hva´? Jeg er indkaldt til jobsamtale. Eller samtaler. To stk. På mandag. På præcis samme tidspunkt. I hver sin ende af Fyn. Det siger sig jo selv at det ikke kan lade sig gøre - jeg er jo ikke Fantomet, vel? Det første sted jeg blev indkaldt ringede chefen selv for tre dage siden og spurgte om jeg kunne tænke mig at komme til en samtale hos dem på mandag. Selvfølgelig ville jeg det, og han takkede pænt. Han virkede ret sød. Det andet sted jeg er indkaldt fik jeg en mail fra i går aftes med et tidspunkt hvor jeg skulle møde på mandag - altså samme tidspunkt som jeg skal være det andet sted. Jeg mener generelt at man når man er jobsøgende skal stå på hovede, røv og albuer for en potentiel arbejdsgiver, så i princippet er den facon at indkalde på helt ok. Men da jeg ikke har mulighed for at være to steder på én gang, ringede jeg i morges kl. 08.05 for at høre om tidspunktet kunne rykkes da jeg desværre allerede skulle til en anden samtale (hvilket jeg jo gentlig ikke var meget for at fortælle, men som jeg ser det er der stort set kun anden jobsamtale og egen begravelse der dur som undskyldninger i sådan en situation). Det vidtse damen ikke rigtigt, for hele dagen var booket op, men hun skulle høre chefen om muligheden for at rykke min samtale. Og så skulle hun ringe tilbage, og det har hun så endnu ikke gjort. Og skulle det ikke lade si gøre, tror jeg nok helt sikkert lige pt at jeg har lyst til at arbejde det andet sted, hvis man nu havde valget. For selvom man er arbejdsgiver og selv om jeg er arbejdsledig, synes jeg måske det er en lille smule arrogant måde at gøre det på med så kort varsel uden mulighed for at ændre tidspunktet i krisesituationer. Det handler jo bare i bund og grund om ordentlig planlægning. Nåmmen - jeg venter videre.

Nu skal jeg så lige have finpudset og sendt en anden uopfodret ansøgning afsted. Derfter bliver det tidlig hentning af turbo i børnehaven. I går blev hun også hentet over frokost, og vi havde lidt tid herhjemme med varm kakao og perleplader inden chilien skulle hentes. Tænker vi gentager sucessen i dag, hvis ikke vi ligefrem vover os ud i et bageprojekt. En lille kage til weekenden kunne man da godt bruge.

Her er så lidt fra gårsdagens produktion. Min til højre og turboens til venstre.

Næste opgave er at lave perlesnekrystaller til at hænge i vinduet. Igen prøver jeg på noget jeg har set i et blad. Det plejer jo ikke at lykkes så godt, men sådan nogle små snekrystaller burde være overskueligt (ja, det er faktisk perler, og ja, det er et fantastisk dårligt billede)

Naturoverload

Jeg har fået naturoverload. For meget natur, simpelthen. Jeg bor jo midt i den, og får ikke de daglige ture til byen, som dengang jeg gik på arbejde. Efterårsferien blev gud hjælpe mig også fuld af natur (selvom det er noget pænt noget af slagsen, de har derover i Jylland, så det var sådan set fint nok). Idag skulle tøserne luftes, så vi gik lige en tur i dejlig efterårssol (nej, det var ikke en aftenstur, men bliver altså ikke helt gode venner med det mobilkamera). Og da jeg havde været hjemme og læsse familien af, tog jeg alene ud i den samme natur igen. Nu med løbesko og fuld skrue på ipoden. Ikke mere fuglekvidder til mig, tak. Tror nok det bliver til en tur ind til civilisationen her i løbet af ugen. Må finde et påskud. Måske handle fødselsdagsgave til chilien der - gisp! - fylder et helt år i næste uge

Ferieslut

Så er vi landet herhjemme igen efter efterårsferie og sommerhus. Kunne altså nemt lige brugt et par dage mere i det hus. Vi har været ved Ajstrup Strand, lige syd for Århus. Et ældre sommerhus som sådan med arkitektoniske termer ville være svært at placere inden for en bestemt stilretning, men hyggeligt på sin helt egen måde. Haven bød på legehus i tre plan (ja, der var også gravet ud til kælder. Ølkælder, selvfølgelig, hvor turboen tilbragte mistænkelig meget tid), et gyngestativ og et lille lege-minaret, selvfølgelig.




Chilien og jeg har tilbragt endel tid langs vandet. Hun forøgende sovende i barnevognen, og mig med kaeraet. Og jeg er så vendt hjem med et par hundrede billeder i kameraet. Men det var altså bare så smukt. Se selv:

Det bedste ved at være på ferie, er at man må gøre alt det man ikke må til hverdag (nånej, ikke sove længe. Lige dén bed børnene ikke på, desværre). Så vi har set fjernsyn. Virkelig, til den store guldmedalje til vi blev firkantede i øjnene (og når man nu er så uvant med det der fjernsynskiggeri, skal der faktisk ikke ret meget til) med ret store mængder Toffifee og Toblerone til. Men vi har jo også haft delvist pragtfuldt vejr, så torsdagen skulle gå med leg på stranden, havde mor bestemt. Men der var bare ikke taget højde for vinden, der hurtigt sende den fine sand ind i øjne og mund på de søde små. Der var koldt og sandslottet blæste hele tiden i stykker. Så vi gik hjem og drak noget kakao. Nedenfor ses de inden krisen indtrådte:

Vi lagde ellers hårdt ud i vores ferie med en dag i Århus. Turboen bliver hurtig træt af forretninger, så ret meget shopping blev det ikke til - bortset fra en tur i H&M hvor vi ekvpierede stort set hele familien med vinterjakker, fleecetrøjer, huer og vanter. For der var bare KOLDT. Overalt. Og det havde husmoderen ikke taget højde for da hun pakkede (havde godt nok husket både vinterjakke, hue og vanter til sig selv, men ikke til børnene. Onde mor. Men man kan jo ikke få det hele med). Derefter tog vi på Århus Kunstbygning der havde et rigtig fint værksted i deres café, hvor børn kunne komme og male og lime med diverse materialer. Så her faldt turboen hurtigt i staver. Vi havde tidligere på ugen været forbi Brandts og deres klippe klistre efterårsferieværksted - også med meget stor success.

Vi fik jo også vores del af regnvejret der over i Jylland i går, men dagen skulle meget passende bruges på familiebesøg i Silkeborg, så det gjorde jo ingen ting. Synes i ddet hele taget vi har fået endel ud af vores dage, inklusive afslapning, så nu skulle vi være rimelig godt rustet til hverdagen igen lige om lidt.

Feriesøndag

Vi er gået i efterårsferiemode herhjemme og jeg prøver at lære at slappe af. Og tage det roligt. Der er masser af ting der burde være gjort, og jeg har gode intentioner om at få udraderet min to do-liste hver morgen. Uden held så langt. Så der er heller ikke blevet plantet løg i haven i dag, og der er heller ikke blevet ryddet og vasket på 1. salen. Til gengæld har jeg gået ture - først med chilien for at spotte køer (de er et stort hit i øjeblikket), men vi så kun en hest, hvilket også viste sig at være fint nok. Derefter tur med turboen i skoven, der viste sig fra sin bedste side (både skov og turbo, faktisk). Vi har samlet blade der nu ligger i pres, og skal blive til billeder, og nogle hasselnødder blev det også til. Og jeg har fået foredrag om myrer, og virkelig blevet klogere. Det var åbenbart et kæmpe hul i min myre, men myrer er månedens dyr i børnehaven, så turboen er et omvandrende myre-leksikon.




Ja, her reder vi ikke hår om søndagen...

Hjemme igen blev der også bagt pizzasnegle og tranebærboller. Dem har jeg med vilje ikke taget billede af, for det første fordi mit bagværk godt nok ofte smager godt, men kønt ser det ikke ud. Det har jeg ikke tålmodighed til. Og for det andet er jeg ikke stolt af mit køkken når jeg sådan har kokkereret i et par timer. Heldigvis havde vi farmand til at rydde op bagefter. Men så var den dag jo sådan set også gået. Man når ret lidt når man har to mindreårige hængende rundt benene hele tiden.

Lige om lidt skal jeg også sende en jobansøgning afsted. Der er intet mindre end 7 ledige stillinger for sådan nogle som mig lige pludselig. Arbejdsløshedsbranchen er åbenbart en branche i vækst...selvom det måske ikke ligefrem er drømmejobbet, tror jeg det kan gå hen og blive fint nok hvis jeg nu skulle være så heldig at få møvet mig ind på den anden side af skrivebordet. Men stort set samtlige stillinger er til besættelse pr 1. november. Det er jo lige om lidt, mand! Og så mig der ikke har været ude i det virkelige liv siden august sidste år! Det er da lidt vildt hvis man bare lige pludselig bliver kastet ud i det. Og jeg har så meget jeg skal nå herhjemme som jeg slet ikke har nået. Gad vide om det vil være for frækt at bede om et par måneders aklimatiserings- og tilvænningsperiode hvor jeg kan få ordnet hængepartierne og indstille min hjerne på tankevirksomhed igen hvis man skulle få tilbudt et job?

Efterårsferie

Lige om lidt henter jeg tøserne hjem fra børnehave og dagpleje til efterårsferie. Og jeg tror måske det for en gangs skyld kan blive en rigtig ferie. Ferie som i afslapning og hygge. Lidt byggeprojekter kommer vi ikke udenom, men fra på tirsdag er vi at finde i sommerhus. Forhåbentlig et hus hvor der ikke er terasser der skal bygges, fyr der skal skiftes osv.Egentlig var vi på jagt efter en bylejlighed i sådan en lille storby i nærheden. Vi synes jo ligesom vi får nok natur og frisk luft her ude på landet i forvejen, så når vi skal feriere vil vi gerne have masser af biler, mennesker, forurening og larm. Det kunne dog ikke lade sig gøre - hverken i Århus eller Malmø, med sådan en ferielejlighed i byen. Så som børnefamilie er man åbenbart forvist til sommerhuse langt væk fra alt det sjove. Vi har dog lejet det sommehus vi kunne finde der lå tættest på Århus, så det bliver da mindst én bytur. Men strand og natur slipper vi nok ikke for alligevel.
Men én ting er godt ved sommerhuset; det har fjernsyn. Det er jo mere end hvad vi har herhjemme i øjeblikket. Så mon ikke vi skal sidde klistret til skærmen i fire dage - selv når solen skinner udenfor. Jeg skal bare se SÅ meget fjernsyn. Egentlig savner jeg ikke fjernsynet herhjemme nævneværdigt. Det jeg saver mest er faktisk at sidde og strikke lidt forran fjerneren. Ikke fordi jeg kan strikke, overhovedet, men det er nu hyggelig på sin måde alligevel. Så nu har jeg allieret mig med op til flere strikkeprojekter.

Det første projekt er der blevet reklameret for på diverse blogs her de seneste dage, men det er en super sag, så jeg reklamerer gerne lidt ekstra. Jeg skal strikke en hue til en baby i Afrika. I kan læse om det her. Men altså. Når babyer dør fordi de fryser på hovedet, er det mindste jeg kan gøre at se om jeg kan få strikket en hue sammen. Jeg har aldrig prøvet at strikke en babyhue før, men hvor svært kan det være? Og skulle det gå helt galt, må jeg jo betale mig fra det - det kan man nemlig også. Havde oprindelig købt uldgarn til formålet, men det kan jeg jo se var en fejl. Nu er der derimod indkøbt noget gråt nissegarn i acryl nede fra brugsen. Håber huen kan gøre nytte alligevel.

Rapport fra den virkelige verden

Det er jo ikke sådan et få fulgt op på bloggen når man forlader matriklen hele to gange på en uge! Det er lige før det er i overkanten for én der stadig er i barsel mode.

I lørdags tog jeg nemlig - helt alene - over til Københavnstrup. Havde - for første gang i nok sådan cirka et år - nogle timer fri til shopping (faktisk uden sådan rigtig at shoppe noget!), cafebesøg (på Paludan med sandwich, the, fred, ro og en avis - uden afbrydelser), en tur på Worls Press Photo og biografen. Derefter hygge, vin og mad i dejligt selskab på Falernum, inden jeg ret så kvæstet var hjemme næsten ved midnat. Farmand og tøserne hyggede herhjemme med biksemad (det må man nemlig godt spise når mor ikke er hjemme, for mor kan ikke lide det) og pandekager.

Idag har jeg så været på jobsøgningskursus i min a-kasse. Helt og aldeles frivilligt. Ikke så meget nyt under solen , skal jeg være ærlig - jeg har jo selv afholdt lignende kurser - men hyggeligt og sjovt at møde ligesinnede. Sjovt, især fordi ret mange af mine medkursister var nyuddannede. Den ene halvdel af dem var på jagt efter et job hvor man kunne fordyyyybe sig og have ro til at tænke store tanker - meget gerne i det offentlige. Den anden halvdel snakkede om innovation, som de åbenbart havde lært var det nye buzz-word. De skulle bare innovere en hel masse, gerne museumer, men jeg fandt aldrig ud af hvad innovationen skulle bestå af. Så er det man virkelig føler sig oldgammel og sat. Men jeg har jo ligesom prøvet at arbejde i det der offentlige hamsterhjul, og fordybelse og ro er sjovt nok ikke de første ord der falder mig ind. Jeg vil heller sige sprint, spurt og forhindringsløb er mere dækkende.

Og nu er min hjerne ellers bare flad efter sådan en hel dag ude i det virkelige liv. Gad vide om jeg i det hele taget egner mig til det der arbejdsliv mere?

Dagens jobs

Jeg har en jobagent - eller rettere flere - som dagligt sender mig bud på ledige jobs jeg kan søge. De bud der kommer fra jobagenten skulle på en eller anden vis matche nogle ønsker på jobs som jeg har indtastet. Jeg får dagligt 3-5 jobs tilsendt, og indtil nu har jeg søgt to af dem...det siger noget om successraten på det her matcheri. Og jeg tror heller ikke jeg kommer til at søge på dagens tilbud fra jobagenten; underviser på en frisørskole og underviser i et eller andet til automekanikeruddannelsen (aner ikke helt hvad - har svært ved at forestille mig at jeg kan bidrage med noget som helst på den uddannelse. Med mindre det er noget med at se mest mulig hjælpeløs ud når bilen ikke vil som jeg vil, så der kommer nogen og forbarmer sig). Det sidste bud fra jobagenten på et job jeg kunne søge var et lektorat i diskret matematik. Jeg kiggede faktisk stilligsopslaget igennem, men blev ikke helt klog på hvad det her diskret matematik er for noget. Hvis det er matematik der er så diskret at man ikke opdager regnefejl var det måske ikke noget tosset bud. Det skal siges at mine matematikfærdigheder ligger under 2. klasses niveau. Jeg har taget mig selv flere gange i at sidde og spekulere over hvordan man nu skal løse opgaver i de 2.klasses pesnumbøger som farmand nogle gange har med hjem fra arbejde. Så lektorat er måske at sigte lidt højt, lige meget hvilken type matematik der er snak om. Men måske hvis der var tale om distræt matematik? Det tror jeg nok ville kunne være et ekspertområde for mig. Og hvis der så i tillæg er noget med penge og økonomi involveret, så ville jobbet helt sikkert være hjemme.

Iøvrigt fik jeg sendt en ansøgning afsted i dag - det job jeg mener jeg er ret så kvalificeret til. Lige efter får jeg en mail tilbage som en bekræftelse på at ansøgningen er modtaget. Underskrevet af en tidligere kollega. En der var omstillingsdame et sted jeg arbejdede tidligere. Gad vide om det er godt eller skidt? Sådan nogle omstillingsdamer er jo sådan nogle der ved alt om alle - det er jo ligesom deres job. Jeg aner sådan set ikke hvem hun er - vi var fysisk placeret i hver vores by - men jeg har jo snakket med hende i telefonen en hulens masse gange., og hun har jo i flere år haft fuld oversigt over hvad jeg render og laver - og ikke laver. Har faktisk en mistanke om at jeg har flere ex-kolleger på det her kontor hvor jeg nu har søgt. Og så mig der troede at jobbet næsten var hjemme....

Hvor træt kan man blive?

Der må da være en grænse et eller andet sted. Men den rykker sig tydeligvis løbende, for jeg tror jo hele tiden at jeg har nået den. Hvor ender det, mon? Vi er i det hele taget en søvnunderskudsramt familie. Alt fordi chilien holder os alle vågne om natten. Så tror man at man skal være flink mod sig selv og sine børn og henter dem tidligt fra børnehave og dagpleje så vi rigtigt kan få noget kvalitetstid sammen, men i virkeligheden har jeg tilbragt hele eftermiddagen på gulvet med to overtrætte børn der hylede om kap og sloges om moar.

Nu er jeg jo i den "heldige" situation at der som sådan ikke er nogen der kræver noget af mig om dagen når børnene er væk -såsom arbejdsgivere eller andre slavepiskere. Så idag ville jeg for en gangs skyld drage fordel af situationen og få mig en lur da chilien var afleveret. Men jeg har nu aldrig været i stand til bare sådan at sove på kommando - ej heller idag. Så har siddet og gloet endel ind i computerskærmen i håb om at få formuleret noget der kan skaffe mig noget indkomstbringende. Drømmerjobbet er slået op, og ansøgningen er nu i boks - efter at jeg har arbejdet på den i en uges tid og inddraget op til flere eksperter. Satser på at komme til samtale som jokeren; hende der godt nok ikke har det fjerneste styr på hvad jobbet går ud på, men som på en eller anden måde alligevel mener at være født til jobbet. Den anden stilling er jeg nu særdeles kvalificeret til, og hvis jeg ikke kommer til samtale er det fordi der politiske ugler i mosen. Og hvis jeg ikke skulle gå hen og få det, er det fordi der ligger en intern søger og lurer i busken. Det ved man jo aldrig når det er det offentlige.

Nåmmen, jeg har besluttet mig for at pjække fra aerobic-latin-cowboymavedansen nede i hallen i aften. Vil blive hjemme med en god bog og drikke øl og spise kage - stik mod husets regulativer. Men regler er jo ikke sjove hvis de skal overholdes absolut hele tiden.

(nåja - de blev vist også overtrådt en smule i går. Man må nemlig heller ikke spise kage om søndagen. Men i morgen, lover jeg....bortset fra at jeg skal til Odense og hente mine nye briller og bliver nødt til at passere den lækre økobager på vej til optikeren. Men på onsdag. Så lover jeg det er slutpå kagespiseriet).

Søndagssysler

Pause.

Nogle dage burde man ikke være stået op. Og sådan en dag er det i dag. Men man har jo ligesom nogen der kræver noget af én; mad, tør ble, underholdning, mere mad og endnu mere opmærksomhed, så det dur ligesom ikke det dér med at blive i sengen.

Nu er dagens søndagstur overstået - det hjælper forbavsende meget på humøret med sådan noget natur, dér. Vel hjemme skulle chilien sove - det gad hun overhovedet ikke, turboen ville have kakao, turboen væltede varm kakao ud over sig selv og gulvtæppet mens chilien skreg i barnevogen udenfor, mor lavet ny kakao, nabodrengen dukkede op (modig dreng - jeg ville nok ikke turde og nærme mig sådan et galehus hvis jeg var ham), turboen løb medover til hans have for at lege, og glemt var kakaoen. Og farmand var selvfølgelig over alle bjerge (men det havde han fået lov til på forhånd).

Turboen og farmand har også arbejdet videre på vores søudsigt i dag - de går jævnligt ture derned med hæksaksen. Et pænt hul i krattet, er det blevet til.

Turboen har også været i gang med at lave en rede dernede til gæssene - men blade på så de kan ligge blødt.

Kastanieindsamling i skoven nåede vi også på vores søndagstur. Noget siger mig der bliver bagte kastanier til aftensmad i dag. Og en hulens masse kastaniedyr til pynt.

Pausen er vist slut nu. Nu skal der udhules græskar, er der nogen der siger. Det er nu egentlig farmands projekt, så jeg tror egentlig jeg gemmer mig lidt herinde på kontoret lidt endnu.