Venteskriblerier

Tromme tromme....vente, vente. Så var man godt nok gået hen og blevet eftertragtet, hva´? Jeg er indkaldt til jobsamtale. Eller samtaler. To stk. På mandag. På præcis samme tidspunkt. I hver sin ende af Fyn. Det siger sig jo selv at det ikke kan lade sig gøre - jeg er jo ikke Fantomet, vel? Det første sted jeg blev indkaldt ringede chefen selv for tre dage siden og spurgte om jeg kunne tænke mig at komme til en samtale hos dem på mandag. Selvfølgelig ville jeg det, og han takkede pænt. Han virkede ret sød. Det andet sted jeg er indkaldt fik jeg en mail fra i går aftes med et tidspunkt hvor jeg skulle møde på mandag - altså samme tidspunkt som jeg skal være det andet sted. Jeg mener generelt at man når man er jobsøgende skal stå på hovede, røv og albuer for en potentiel arbejdsgiver, så i princippet er den facon at indkalde på helt ok. Men da jeg ikke har mulighed for at være to steder på én gang, ringede jeg i morges kl. 08.05 for at høre om tidspunktet kunne rykkes da jeg desværre allerede skulle til en anden samtale (hvilket jeg jo gentlig ikke var meget for at fortælle, men som jeg ser det er der stort set kun anden jobsamtale og egen begravelse der dur som undskyldninger i sådan en situation). Det vidtse damen ikke rigtigt, for hele dagen var booket op, men hun skulle høre chefen om muligheden for at rykke min samtale. Og så skulle hun ringe tilbage, og det har hun så endnu ikke gjort. Og skulle det ikke lade si gøre, tror jeg nok helt sikkert lige pt at jeg har lyst til at arbejde det andet sted, hvis man nu havde valget. For selvom man er arbejdsgiver og selv om jeg er arbejdsledig, synes jeg måske det er en lille smule arrogant måde at gøre det på med så kort varsel uden mulighed for at ændre tidspunktet i krisesituationer. Det handler jo bare i bund og grund om ordentlig planlægning. Nåmmen - jeg venter videre.

Nu skal jeg så lige have finpudset og sendt en anden uopfodret ansøgning afsted. Derfter bliver det tidlig hentning af turbo i børnehaven. I går blev hun også hentet over frokost, og vi havde lidt tid herhjemme med varm kakao og perleplader inden chilien skulle hentes. Tænker vi gentager sucessen i dag, hvis ikke vi ligefrem vover os ud i et bageprojekt. En lille kage til weekenden kunne man da godt bruge.

Her er så lidt fra gårsdagens produktion. Min til højre og turboens til venstre.

Næste opgave er at lave perlesnekrystaller til at hænge i vinduet. Igen prøver jeg på noget jeg har set i et blad. Det plejer jo ikke at lykkes så godt, men sådan nogle små snekrystaller burde være overskueligt (ja, det er faktisk perler, og ja, det er et fantastisk dårligt billede)