mandag den 28. september 2009

Hvor træt kan man blive?

Der må da være en grænse et eller andet sted. Men den rykker sig tydeligvis løbende, for jeg tror jo hele tiden at jeg har nået den. Hvor ender det, mon? Vi er i det hele taget en søvnunderskudsramt familie. Alt fordi chilien holder os alle vågne om natten. Så tror man at man skal være flink mod sig selv og sine børn og henter dem tidligt fra børnehave og dagpleje så vi rigtigt kan få noget kvalitetstid sammen, men i virkeligheden har jeg tilbragt hele eftermiddagen på gulvet med to overtrætte børn der hylede om kap og sloges om moar.

Nu er jeg jo i den "heldige" situation at der som sådan ikke er nogen der kræver noget af mig om dagen når børnene er væk -såsom arbejdsgivere eller andre slavepiskere. Så idag ville jeg for en gangs skyld drage fordel af situationen og få mig en lur da chilien var afleveret. Men jeg har nu aldrig været i stand til bare sådan at sove på kommando - ej heller idag. Så har siddet og gloet endel ind i computerskærmen i håb om at få formuleret noget der kan skaffe mig noget indkomstbringende. Drømmerjobbet er slået op, og ansøgningen er nu i boks - efter at jeg har arbejdet på den i en uges tid og inddraget op til flere eksperter. Satser på at komme til samtale som jokeren; hende der godt nok ikke har det fjerneste styr på hvad jobbet går ud på, men som på en eller anden måde alligevel mener at være født til jobbet. Den anden stilling er jeg nu særdeles kvalificeret til, og hvis jeg ikke kommer til samtale er det fordi der politiske ugler i mosen. Og hvis jeg ikke skulle gå hen og få det, er det fordi der ligger en intern søger og lurer i busken. Det ved man jo aldrig når det er det offentlige.

Nåmmen, jeg har besluttet mig for at pjække fra aerobic-latin-cowboymavedansen nede i hallen i aften. Vil blive hjemme med en god bog og drikke øl og spise kage - stik mod husets regulativer. Men regler er jo ikke sjove hvis de skal overholdes absolut hele tiden.

(nåja - de blev vist også overtrådt en smule i går. Man må nemlig heller ikke spise kage om søndagen. Men i morgen, lover jeg....bortset fra at jeg skal til Odense og hente mine nye briller og bliver nødt til at passere den lækre økobager på vej til optikeren. Men på onsdag. Så lover jeg det er slutpå kagespiseriet).

3 kommentarer:

  1. Sådan et par krudtugler kan i sig selv trætte godt og grundigt, men jeg tror at vores (voksnes) søvnbehov er større p.t., nu hvor nætterne er blevet mere svale.
    Uhh kager, de seneste dage har jeg haft lyst til en upædagogisk wienerbrødstrekant med masser af creme i og et tykt lagt chokoladeglasur. Men jeg nøjes med at fantasere ;-)
    ...læs: har ikke været i nærheden af en bager :(

    SvarSlet
  2. Glemte helt at ønske pøj pøj med drømmejobbet, og husk at pænt mange jobs bliver givet til "uuddannede" personer!

    SvarSlet
  3. Det feder heller ikke så meget når man nøjes mad at fantasere om kagerne - god strategi!
    Og du har ret - der er jo mange her i verden der har fået et job de sådan egentlig ikke ahvde forstand på, så hvorfor ikke mig?

    SvarSlet