Blandet landhandel

Det hele er gået op i hat og briller (jeps, har fået bestilt nye briller! Dem vender vi tilbage til forhåbentlig med et billede om en uges tid) denne her uge. Og så mig, der skulle være så flittig med jobsøgningen. Men når man nu indkaldes til to lovpligtige møder på en uge, ryger der jo to dage ud af kalenderen. Og man gør jo klogt i at møde op til sådan noget, selvom tiden så absolut sådan rent jobsøgningsmæssigt kunne være brugt mere effektivt. I dag var det så Jobcenteret der skulle besøges (ja, dem der tilbød mig at jeg kunne få låne deres internet...), og ærlig talt var forventningerne ikke skruet ret højt op. Sådan nogle møder har til hensigt at informere om regler, og jeg har selv holdt endel hundrede af den slags møder, og kan ligesom reglerne forlæns og baglæns i søvne. Men det var nu faktisk en ok oplevelse, selvom der ikke var ret meget nyt under solen. Og mig der var bange for at blive headhuntet hvis de fik kigget mit CV igennem (det havde de så ikke nået), endte med selv at spørge til jobmulighederne i huset. Damen lyste op da jeg forklarede min baggrund, da der var flere længerevarende (ja, her ringede alarmklokkerne så...) sygemeldinger hos dem der har med sygedagpenge at gøre. Takkede dog pænt nej, da jeg jo ved at grunden til at sådan nogle sygemeldes, er at de bliver sat til et arbejde de overhovedet ikke har forudsætninger for at klare. Folk der skal jage syge mennesker ud på arbejdsmarkedet igen skal være klædt på til det. Det er jeg slet ikke, og det er heller ikke i min interesse at blive det. Hvis jeg overhovedet midlertidigt (ja, det har jeg jo sagt før, og jeg mener stadig det der med midlertidigt...) skal tilbage i branchen skal jeg arbejde med arbejdsmarkedsparate der skal have et los i røven eller holdes i hånden - alt afhængigt af situationen.

Men jeg arbejder fortsat ufortrødent mod drømmejobbet - noget med læring og medier og gerne på en uddannelsesinstitution. Det er et sisyfos-arbejde at find oplysninger om hvordan disse ting nu er organiseret de enkelte steder, og finde frem til noget der ligner relevante personer at henvende sig til. Men det går da langsomt men sikkert fremad, selvom ingen har ansat mig endnu.

Chilien er efterhåneden også ved at være kørt ind i dagplejen. Nu vil hun gerne spise der - ja, der var nogle dage hvor hun slet ikke gad deres mad. Så nu øver vi at hun også skal sove der. Det gider hun SLET ikke, og bliver stik tosset når hun bliver puttet i barnevognen. Men hun skal jo lære det. Her til aften skulle jeg jo putte chilien i seng. Synes noget kradser på min fod, og ganske rigtigt, så titter der lige bagefter et lille nuttet musehovede frem mellem væggen og kommoden på værelset. Så nu har musene så også fundet vejen op trappen. Jeg er SÅ træt af dem, og flere gange idag har jeg spottet mus løbende langs panelerne i stuen. Bitte små, rigtignok - ikke de monsterstore som vi havde sidste år, men jeg er træt af dem alligevel. VI har musefælder af den humane type (sådan en boks som de kravler ind i og som de ikke kan komme ud af) som vi putter rosiner i, og det virkede fint de første par dage, men det er ligesom de har set hvordan det gik med deres kammerater og derfor har luret fidusen. Nogen der ved havd man så gør? Er modtagelig for ALLE mulige tips, tak.

Overvejer at gå i seng nu med min bog. Men ved ikke helt hvor hyggeligt jeg vil synes det er. Sådan nogle mus kravler ikke op i senge, vel? Nåmmen - det finder jeg jo så ud af.