Frem- og tilbageblik

Så ramlede vi lige ind i 2010. Eller - jeg ramlede slet ikke. Jeg sad med min popo og min meget mette mave solidt placeret i sofaen da det skete. Men altså - dagen kalder jo på en slags status og nogle målsætninger eller forsætter af en eller anden slags for det nye år. Selvom jeg nu synes nytårsforsætter er noget sludder. Hvis der er noget man vil have ændret i sit liv, bør man jo bare gøre det, lige meget hvilken dato det nu tilfældigvis er. Jeg har dog ét nytårsforsæt; at gå med neglelak. Det kræver så lige at jeg holder op med at bide negle først. Men jeg er allerede godt igang, synes jeg, og på mandag skal jeg investere i en pæn essie eller chanel lak. For hvis man vælger at have nytårsforsætter, skal de være sjove. At slå sig selv i hovedet med slankekure og rygestop dur ikke. Et nytårsforsæt skal være noget sjovt, noget. Og negelelak i friske farver var så noget af det sjoveste jeg kunne komme i tanke om.

Men altså, hvis jeg nu kigger tilbage på 2009, ser jeg...bleksift, bleskift, søvnløse nætter, tandfrembrud og flere belskift. Men heldigvis da også de lækreste babysmil, de aller bedste babykrammere, og alt det man nu opleverer med en baby sådan cirka det første leveår. Chilien var to måneder gammel da vi rundende 2009, så det meste af året har gået med barsel og babyrelaterede ting. Dengang - for et år siden - troede vi at hun var sådan et rolig og mildt lille barn. Vi tog helt og aldeles fejl. Hun har det samme temperament som sin storesøster. Hun kan blive stik tosset - især lige for tiden hvor hun jo kan og vil en hel masse ting, men ikke evner at udtrykke dem ret klart. Vi ser altså virkelig frem til at hun begynder at sige noget. Det er så ét af ønskerne for 2010; at chilien kommer til at tale. Men lige så tosset som hun kan være, lige så gald og smilende kan hun være - og er hun som regel. Og så synger hun. Noget der minder om mester jakob. Lyder ret sødt.

Selvom opmærksomheden er blevet taget lidt væk fra storesøster, er der da også sket fremskridt her. Hun er faktisk blevet en ret stor og fornuftig pige på 4½. Hun er nem at have med at gøre. Til tider meget livlig, og ingen kan beskylde hende for at være genert eller tilbageholden på nogen måde, men det har jo også sin charme...(prøver jeg at huske mig selv på)

De seneste måneder har jeg arbejdet mere eller mindre målrettet med min jobsøgning. Det er ikke lykkedes endnu, men jeg er overbevist om at drømmejobbet dukker op på et eller andet tidspunkt i 2010. Det er den største ambition for året, og den skal fandenmeg opfyldes.

Alt i alt håber jeg 2010 fortsætter som 2009 var - bare med lidt mere fokus på noget jobagtigt, eller i det mindtse noget indkomstbringende aktivitet. Det kunne være lækkert. Og lidt færre vågenætter med 1-årig ville nu heller ikke gøre noget.

Nu har farmand så disket op med det ostebord vi skulle haft i går aftes. Og jeg er færdig med én af de gin & tonics som jeg også skulle haft i går aftes. Aftenen forløb cirka sådan sådan: Forsinket forret - noget forskellig fisk med noget safran-beurre-sovs og brød. Putte børn og endel andre ting (hov! der skulle vist lige have været lavet en waldorfsalat. Den laver vi så lige....) Færdig med hovedret kl 23.45 (rødvinsmarineret dyreryg, karameliserede løg, waldorfsalat og noget kartoffelagtigt). Her var der så at der ifølge programmet skulle være ostebord. Istedet trillede vi over i sofaen og skålede med det lille stykke kransekage vi kunne klemme ned. Ud og fyre lidt krudt af, tilbage til sofaen og i seng kl 01.30. Udmattet, træt og stadig afsindig mæt. Så de drinks og ost der var planlagt kommer så først nu. Men i morgen er det tilbage til gulerødderne. Jeg lover.