Fast arbejde

Jeg har fået fast arbejde 24/7; det er chilien. Hun har nu lige lært at kravle op i sofaen selv. Og det er ærlig talt ret anstrængende. Hun falder jo ned og slår sig, stakkels barn. Men måske er det den måde hun skal lære det på, at det er knap så smart at løbe rundt oppe i sofaen. Bare hun dog nøjedes med at kravle op og sidde pænt på sin numse...Men nej. Oppe fra sofaen kan hun nå potteplanterne, og de smager åbenbart godt. Gerne sammen med lidt jord. Og så er der jo det sjove ved at løbe i sofaen. Ihvertfald helt til man falder ned. Jeg synes jo ikke at mit barn skal slå sig hvis man kan forhindre det, men jeg er ærlig talt træt af at redde hende nu. Hun kravler op, kaster sig rundt og skraldgriner, for hun ved jo udmærket godt hun ikke må. Det er meget charmerende de føærste tyve gange, men så er det altså ikke sjovt mere. Jeg har fortalt hende det - både på den meget pædagogiske måde og på den mere højrøstede måde. Jeg synes ellers hun var blevet så nem at have med at gøre på det sidste, for det er tydeligt at hun forstår det meste af hvad der bliver sagt til hende. Men hvad hjælper det når hun er bedøvende ligeglad og gør det modsatte. Men jeg kan huske perioden fra da turboen var på samme alder. Det var meget anstrængende, men det går jo heldigvis over. Flygtede hjemmefra i eftermiddag og ud på den store kælkebakke med hele familien. Rigtig sjovt at opfriske sine barndoms kunster på en kælk, men for meget blæst og kulde for chilien. Vi prøver med ny ekskursion i morgen - til Nyborg Badeland. Tror det bliver et hit for pigerne. Turboen har allerede pakket badedragt og badering i sin rygsæk. Og nu venter Flammen og Citronen i DVD afspilleren (ja, filmmæssigt er vi håbløst bagud) og MIN sofa som jeg har helt for mig selv.