En af de dage

Det her er bare én af de dage hvor man bare overhovedet ikke gider stå op. Da man blev vækket kl 06.30 og endelig var faldet i søvn. Ja, chilien og jeg har næsten været oppe og slås i nat. Men nu skal hun altså lære at ligge i sin egen seng. Fordi hun ligger så uroligt nåår hun ligge hos mig, at ingen af os får noget søvn. Men i nat var den ekstrem. Nå. Men så er hun selvfølgelig pylret fordi hun har hylet hele natten. Så jeg holder hende hjemme fra dagpleje så hun kan få hvilet sig lidt, og så kan jeg slænge mig lidt på sofaen imens. Så ringer børnehaven og siger turboen har ondt i maven. Chilien sover i barnevognen, så farmand bliver nødt til lige at smutte fra sit arbejde for at hente hende hjem. Nu er hun så placeret forran fjerneren med Anna og Lotte. Så langt, så godt. Men så er det jo at der lige kommer en mail ind, om jeg ikke lige kan komme til en jobsamtale i morgen. Og det kan jeg jo (for i morgen er de raske og skal afsted begge to - det lover jeg jer!). Men jeg er vist kommet til at antyde i min ansøgning at jeg har forstand på noget jeg på stående fod ikke lige kan huske ret meget om. Da jeg skrev det, tænkte jeg at det kan jeg jo sagtens læse lidt op på, hvis nu det var. Men jeg havde ikke forudset at jeg kun havde en halv dag til det i selskab med to pylrede børn. Og nu, hvor jeg sidder og forbereder mig og prøver at finde ud af hvilket firma jeg egentlig har søgt job i, og hvad de reelt laver, bliver jeg faktisk ret hooked på jobbet. Jeg vil gerne have det, og jeg tror faktisk også jeg kan udrette noget. Typisk.

Og så har jeg heller ikke noget pænt tøj at tage på.