mandag den 8. marts 2010

Skål!

Farmand er ikke den der er fremst i skoen når der kommer til teknologiske fremskridt. Han har lige fået en ny telefon. Sådan én med tastaturskærm, for den kan han sms´e med. Det letter altså hverdagskommunikationen endel når aftaler om hente/bringe/handle osv lige hurtigt skal træffes i løbet af dagen. Ok, Rom blev jo ikke bygget på én dag, men jeg er optimist og tror på at han nok skal få lært at bruge det.



Han er heller ikke den der shopper formuen op på nettet. Og forståelse for hvordan man kan blive fristet til at lade dankortet løbe af med sig, har han slet ikke haft. Før nu. Jeg tror nok han næsten havde sin debut som netshopper i går. Så nu skulle der om et par dage lande 24 flasker portvin i det lille hjem. Jeg gentager: 24 flasker. Det er ikke en skrivefejl. Det er med fult overlæg fra hans side. Vi - det aldrende ægtepar - kan nemlig godt lide et lille bitte glas portvin til et afsnit Matador. Men han er en hamstrer, og synes altid det er godt at have et lager. Det er også fint nok, så længe det gælder dåsetomater.



Der burde ihvértfald være til et par runder Matador i de flasker.

4 kommentarer:

  1. *LOL*
    Danmarks Radio må da vist starte optagelse af, hvordan det er gået efterkommere af Matador-familierne, og det med mindst 40 afsnit, hæ, hæ!
    Og der vil stadig være portvin nok tilbage, når Jeres piger vil holde konfirmations- eller nonfirmationsfester, hmm...

    SvarSlet
  2. Ja, hvor bliver 2´eren af? Vi er snart færdige med de første 24. Det kan da ikke bare stoppe nu????

    SvarSlet
  3. Ja, altså; de første 24 episoder. Ikke flasker.

    SvarSlet
  4. Hvad skal jeg tro *LOL*

    SvarSlet