Nye beboere

En af weekendens projekter skulle være oprydning på loftet. For Gud ved hvilken gang. Jeg rydder og rydder deroppe, men hver gang jeg har været der for at finde noget nyt tøj til chilien (ja, turboens aflagte. Stakkels barn der må arve...) er det hele kaos og jeg kan lige pludselig ikke finde noget som helst længre. Jeg dur bare ikke til at opretholde system og orden. Især ikke i ti ens flyttekasser, hvor indholdet ustandselig bliver rodet rundt i. Jeg tænkte løsningen må være gennemsigtige plastickasser så man hele tiden kan se hvad der er i, så man slipper for at åbne dem alle for at finde en aflagt strømpe. Så turboen og mig tog forbi IKEA lørdag formiddag og fik fem kæmpekasser med hjem. Men nogen er flyttet ind i dem... De har fungeret som huse lige siden, og tøserne har for en gangs skyld aktiveret sig selv (slet ingen dårlig sidegevinst) ved at flytte ind og ud af hinandens huse. Genialt legetøj!

Selv har jeg kæmpet en brav kamp mod skråbåndet her de sidste par aftener. Bukserne er stadig ikke færdige...og nu giver jeg dem lige en lille pause - for mit eget helbreds skyld. Jeg tror faktisk det bliver helt til min sykyndige mor kommer på besøg over påske. Det bliver nu ikke første gang hun redder kulsejlede håndarbejdsprojekter fra min hånd. I mellemtiden kunne jeg vove mig ud i en af Elsebeth Gynthers hjelme - chilien har brug for sådan en tynd hue her til foråret. Selvom hjelmen, ligesom bukserne, var specielt mærket "nem" i bogen. Eller måske skulle jeg bare sy en pude...

Og så har jeg syet nye knapper i min forårsjakke - det kan jeg i det mindste finde ud af. En fugl synger om 17 grader og sol på torsdag. Jeg er ihvertfald klar!