torsdag den 18. marts 2010

Mere sygdom

Jeg havde forestillet mig at det her skulle være sådan lidt en fælles sygedag for mig og turboen. Blev nødt til at krybe til korset i morges og sygemelde mig. Kunne ingenting og var totalt flad. Men gav lige turboen en ekstra sygedag fra børnehaven også, så jeg ikke behøvede at bekymre mig for om jeg nu afleverde halvsøj turbo. Det er jo noget af en omgang hun har været igennem med to dage på langs på sofaen og stærke mavesmerter.

Det viste sig dog ret hurtigt her i formiddag at hun ikke var spor syg mere. Tvært imod. Efter to dage med inaktivitet havde hun åbenbart samlet energi sammen. Jeg havde forestillet mig vi begge to kunne ligge på sofaen og hvile lidt og se et par af mine gamle yndlingsfilm som jeg faldt over igår; Madicken og Lotte fra Spetakkelmagergade (Tip: findes i Brugsen til en 50´er). Men turboen er nærmer sig hysteriske anfald så snart hun ser en Lindgren-film, for hun bliver bange og synes de er skumle. Hun har åbenbart haft en dårlig oplevelse med dem, så vi får heller gemme dem lidt. Det endte så med et kompromis med mumitrollene.

Der er ellers ikke meget at lave når man sådan ikke magter at rejse sig fra sofaen. Men jeg fik da fyldt lidt op i min stofbeholdning hos stof og stil. Desuden har turboen jo fødselsdag om ikke så alt for længe, og vi brugte derfor ret meget tid på denne her side (ja, der er link). Her kan kageglade tøser nemlig gå amok. Og det er jo så billigt og dollaren er stadig lav (er den ikke?), så jeg bilder mig ind at det faktisk er lige så billigt som at købe brugsens dyre og kedelige kagepynt.

Jeg håber virkelig jeg er rask i morgen. Det bliver sgu for dyrt at være syg herhjemme.

3 kommentarer:

  1. Håber du er frisk idag. Herhjemme ligger begge piger med mavesmerter og 40 i feber. De skal helst være klar til i morgen hvor de har opvisning som de har glædet sig rigtigt meget til. Jeg var snothamrene syg næsten hele sidste uge, så nu må det altså godt snart stoppe.

    SvarSlet
  2. I er da rendt ind i en sejlivet virus af en slags, øv :(
    Forhåbentlig kan weekenden gøre godt!

    SvarSlet
  3. @marina: Ja, der er åbenbart en ekstremt sejlivet virus i omløb. Håber dine piger er klar i dag:)
    @anjoe: Ja, den er svær at komme af med. Turboen har stadig mavesmerter indimellem. Dog mest når jeg lige kommer og slukker for fjernsynet for hende - så får hun lige pludselig ondt...det tyder dog på hun er klar til børnehave på mandag.

    SvarSlet