Der er ikke meget der bliver blogget her, selvom vi har holdt ferie siden i fredags. Jeg tror det er fordi feriedage foregår i dobbelt tempo. Det må være sådan det hænger sammen - dagene er ihvertfald forsundet med lynets hast.
Den store påskeferieudflugt tog vi i mandags. For at der bare skulle ske et eller andet tog vi til Tyskland for at handle. Sammen med alle jyderne i Otto Duborg. Nu ved jeg så hvorfor jeg ikke har gjort det noget tidligere...og jeg er særdeles usikker på om jeg gør det igen. Men jeg fik en hulens masse danskvand med hjem og 3 kg quality street (fordi jeg skulle bruge metaldåsen til mine hjemmebagte grove knækbrød. Skal bare tømme den for originalt indhold først. Det er jeg så i fuld gang med nu). Og fordi jeg nægtede at køre hele vejen efter kun danskvand og chokolade, havde vi aftalt at tage eftermiddagskaffen hos venner der var i sommerhus på Als. Fordi Als jo ligger lige dernede omkring Tyskland - det er jo ingen omvej. Det var det så alligevel. Heldigvis er børnene ret gode til at køre bil, så det gik fint trods alt. Turen kan man vist trygt kalde generalprøve på norgesferien til sommer. De klarte det i fin stil, selvom turboen havde problemer med at sidde stille på bagsædet tilsidst. Tror vi skal prøve at begrænse indtaget at Bratwurst/pommes frites/chokolade/cola/kage/saftevand/vingummier/figenstænger på fremtidens køreture - det tror jeg bestemt vil hjælpe.
Det bedste med påskeferie er nu uden tvivl at tulle rundt i haven. Alle har så travlt med at komme i haven her til påske. Også mig. Selvom jeg ikke helt ved hvad jeg skal tage mig til derude. Så her i eftermiddags sate jeg børnene til at fylde trillebøren med visne blade mens jeg selv satte mig på terassen med en påskebryg og nød synet af arbejdende børn. De var bare SÅ søde. Det må vi bestemt prøve igen. Har ellers prøvet at rydde lidt og har plantet stedmødre i krukker. Meget pænt så det ud, indtil chilien meget systematisk plukkede alle blomsterne. Så nu har jeg nogle krukker med nogle grønne duske og en hel masse blomster rundt omkring. Ligesom jeg havde ret mange fine krokus og vintergækker i blomsterbedet, der nu ligger godt og grundigt sammenkrøllede rundt om i haven. Jeg tror vi satser på grønne planter i år - uden blomster.
Igår tillod jeg mig desuden en lille ego-eftermiddag i Odense helt på egen hånd. Og hvad gør så husmoderen når hun endelig har et par timer til at ose i butikker og kun tænke på sig selv? Jo, hun sørger selvfølgelig for at børnene får tøj og sko til sommeren der er lige om hjørnet. Selv farmands (mangel på) sommergarderobe blev tilgodeset. Bagefter sank jeg sammen i et blødt biagrafsæde til Tom Fords "A single man". Den man kan åbenbart mere end at lave tøj.
Og dagen i dag? Tog turboen med på barselsbesøg hos venninde der lige har fået en lille dreng. Nøj, hvor var han sød. Og nøj, hvor er jeg glad for at jeg er færdig med at vandre rundt i ring med baby der vil bææææres hele tiden så ens kaffe bliver kold, og konstant kun have én arm til rådighed.
Sikke nogle herlige salgsargumenter du ALTID kan fremføre som forklaring på dine syndefuldheder udi upædagogiske smovserier *LOL*
SvarSletNyd påskeferien i fulde drag; holder du "qualitetskravet" i top, ja så kan du sikkert bage grove knækbrød på mandag, og derefter leve af dem samt danskvand de efterfølgende uger :-D
Ja, selvfølgelig. Først tre kg chokolade og dærnæst fire rammer danskvand. Så går det hele lige op:)
SvarSlet