chilistatus

NU er det så at jeg fuldstændig forstår det der med dagene der flyver afsted hurtigere end jeg selv kan følge med. Det har jo lige været weekend, og nu er vi der igen. Der er jo ikke sket noget i mellemtiden, bortset fra det der job og børn-trummerum, en enkelt løbetur og endel madpakker. Det er ligesom hvad jeg har nået. Jeg når nemlig slet ingenting. Jeg får nemlig en klump om benet så snart jeg træder indenfor døren når jeg er hjemme fra arbejdet og den bliver hængende til sådan cirka ved 19-tiden hvor den bliver puttet. Chilien er inde i en ekstremt morsyg fase (ja, den fase har snart varet 1½ år nu - sådan cirka siden hun blev født - men jeg insisterer altså stadig på at det er en fase, og at det går over). Hun hænger i mit ben, vil op og vil bæres og vil sidde på skødet. Og prøver jeg at sætte mig ved compteren eller bevæge mig udenfor synsvidde, er der hyl og skrig. Jeg kan ikke lave mad, tømme opvaskemaskine, dække bord eller noget som helst. Jeg kan til nød sætte mig på gulvet og bygge med nogle klodser. Jeg tror bestemt ikke det er løsningen af afvise hende - jeg tror bare det vil gøre det værre. Så der sidder jeg så...Heldigvis går det fint hvis jeg slet ikke er hjemme. Så er der lige pludselig ingen problemer, og hun kan lege selv eller sammen med turboen. Én ting er nemlig sådan en eftermiddag på 3-4 timer. Noget andet er en hel weekend med stalkeren. Det kan jeg nemt blive sindsyg af, så gode råd modtages med kyshånd.

Jeg er forresten lige ved at tro at hun på et eller andet tidspunkt kommer til at lære at tale. Jeg har nemlig været meget i tvivl. De jævnaldrende drenge i dagplejen kan nemlig sige komplicerede ord som traktor, mens chilien stadig synes det rækker hvis man kan sige eeehhh. Det kan man nemlig sige på mange måder. Nogle få gange kan det siges som et spørgsmål stille og roligt hvis hun peger på noget. Eller hvis der bare er noget hun vil fortælle; eeehhh eehhh eeeehhh. Men som regel er det højlydt og i et meget utålmodigt tonefald, når nu vi ikke rigtig forstår hende første gang. Men nu siger hun altså hej-hej - altså hvor det faktisk rigtigt lyder som hej-hej. Og her forleden dag lærte hun også AD, da jeg tog hende i at lege med toiletbørsten. Det var meget meget ad. Nåja - også siger hun også mam ma. Det betyder selvfølgelig mor, har jeg besluttet.