Håndarbejdsmæssigt gennembrud
Det her er så det første indlæg fra den bærbare med trådløst internet. Efter sådan cirka et halvt års tid fik jeg endelg taget mig sammen og ringet til sådan en teknisk support. Nu forstår jeg også hvorfor det tog mig så lang tid at tage mig sammen til det; fyren skulle gudhjælpemig sælge mig et mobilabonnement nu vi var igang! Nu lyder jeg som en sur gammel mokke, men det var hjælp til et teknisk problem jeg ville have. Var det et telefonabonnement jeg var interesseret i, var det jo nok det jeg ville spørge efter.Men det var jo slet ikke det jeg ville sige. Det jeg ville sige var at jeg fik nye bukser i går. Jeg havde endelig taget mig sammen til at bestille et par af Christinas posebukser. Og allerede i går kunne jeg hente dem hos hende. Ja, hun er både dygtig OG hurtig. Og de er bestemt mine nye yndlingsbukser. De sidder lige som de skal, og jeg er allerede rigtig, rigtig glad for dem. Sådan ser de ud:
Og jeg kunne jo ikke dy mig for at gå dem efter i sømmene. Sådan ser de ud på vrangen:
Jeg har jo selv siddet og syet sådan lidt i det skjulte. Jeg synes bare aldrig at min tålmodighed har været tilstrækkelig til det der pjat (og da slet ikke til at det også skal se pænt ud på vrangen...). Egentlig passer syning mig glimrende, for det går jo så stærkt når man først kommer igang (modsat strikning - det kan jeg godt glemme). Men alligevel synes jeg ikke at jeg har haft tålmodigheden til at sy så det bliver pænt og kan bruges til noget. Men egentlig vil jeg jo gerne sy noget tøj, især til børnene, som jeg kan være bekent at tage på dem og samtidig vise mig sammen med dem. Jeg er for lidt tid siden startet på et par super enkle smækbukser til chilien i et Elsebeth Gynther mønster. De er slet ikke avancerede, og i dag fik jeg så taget dem frem igen. Først syede jeg babuskaer på knæerne, og gjorde mig umage for at det skulle se pænt ud. Derefter skulle der nogle forstærkninger på stropperne og skråbånd rundt kanten. Der bliver jeg nødt til at tage endel af det op igen, men i stedet for at kyle symaskinen i væggen da jeg opdagede hvordan skråbånd arter sig når man syer en bue, tænkte jeg at "ok, så ved jeg det til næste gang". Mon ikke Christina og de andre sytøser også har sprættet ting op en gang imellem? Bukserne er en str 92, og chilien bruger i øjeblikket 80, så jeg har riiigeligt med tid til at gøre det pænt...desuden har jeg syet i denim, hvilket bliver ret tykt og varmt, så sommerbukser er det ihvertfald ikke. Jeg ser dem som et prøveeksemplar hvor jeg kan prøve og fejle lidt, og så syer jeg nogle nye i noget tyndere stof bagefter. Jeg må bare acceptere at jeg er nybegynder i det her, og at jeg lige skal gøre mig nogle erfaringer hen ad vejen inden jeg bliver professionel (nåja, mnidre kan nu også gøre det!)
Tillykke med dine nye bukser :-)
SvarSletjeg har også købt et par af Christina, og jeg intet mindre end elsker dem !
KH Maria.
De ser da ud til at blive rigtig fine de der babusjkabukser:)
SvarSletALLE har prøvet at bande over skråbånd - dem, der påstår andet lyver! Hvis du ikke allerede har luret tricket selv, så kan jeg anbefale dig at 'forme' det i buet facon inden du syr det på. Så arter det sig lidt pænere:)
Ha en dejlig mandag!
Kh, Lis
Hej E... Øhhh, så er jeg da glad for, at bukserne også er fine inden i.. :-) Jeg er glad for at du er tilfreds med resultatet.. Jeg er vildt glad for pasformen og man kan jo lave dem i utallige modeller..
SvarSletAng. de skråbånd.. jeg har lavet et indlæg om hvordan.. men jeg har brugt laaang tid på at få det pænt :-) Fif når du laver smækbukserne.. klip stropperne i en spids i stedet for rund. det er pænt og så skal du ikke folde og (af)reagere i buen.. Sådan gør jeg ind i mellem, hvis jeg laver en overspringshandling.. :-) Klem fra C
@maria: Ja, de er både pæne, præsentable OG behagelige
SvarSlet@lis: Hvor er jeg glad for at til og med du har haft kampe med skråbånd. Og tak for tippet - alle tip modtages med stor tak!
@christina: Ja, jeg var nemlig vildt imponeret over vrangsiden:) Jeg har godt set dit indlæg om skråbånd og jeg vil bestemt gå i krig med at lave dem selv når jeg nu engang bliver fortrolig med de færdiglavede. Og tak for tippet med stropperne. Det tror jeg lige at jeg prøver!