Håndarbejdsmæssigt gennembrud

Det her er så det første indlæg fra den bærbare med trådløst internet. Efter sådan cirka et halvt års tid fik jeg endelg taget mig sammen og ringet til sådan en teknisk support. Nu forstår jeg også hvorfor det tog mig så lang tid at tage mig sammen til det; fyren skulle gudhjælpemig sælge mig et mobilabonnement nu vi var igang! Nu lyder jeg som en sur gammel mokke, men det var hjælp til et teknisk problem jeg ville have. Var det et telefonabonnement jeg var interesseret i, var det jo nok det jeg ville spørge efter.


Men det var jo slet ikke det jeg ville sige. Det jeg ville sige var at jeg fik nye bukser i går. Jeg havde endelig taget mig sammen til at bestille et par af Christinas posebukser. Og allerede i går kunne jeg hente dem hos hende. Ja, hun er både dygtig OG hurtig. Og de er bestemt mine nye yndlingsbukser. De sidder lige som de skal, og jeg er allerede rigtig, rigtig glad for dem. Sådan ser de ud:


Og jeg kunne jo ikke dy mig for at gå dem efter i sømmene. Sådan ser de ud på vrangen:

Jeg har jo selv siddet og syet sådan lidt i det skjulte. Jeg synes bare aldrig at min tålmodighed har været tilstrækkelig til det der pjat (og da slet ikke til at det også skal se pænt ud på vrangen...). Egentlig passer syning mig glimrende, for det går jo så stærkt når man først kommer igang (modsat strikning - det kan jeg godt glemme). Men alligevel synes jeg ikke at jeg har haft tålmodigheden til at sy så det bliver pænt og kan bruges til noget. Men egentlig vil jeg jo gerne sy noget tøj, især til børnene, som jeg kan være bekent at tage på dem og samtidig vise mig sammen med dem. Jeg er for lidt tid siden startet på et par super enkle smækbukser til chilien i et Elsebeth Gynther mønster. De er slet ikke avancerede, og i dag fik jeg så taget dem frem igen. Først syede jeg babuskaer på knæerne, og gjorde mig umage for at det skulle se pænt ud.



Derefter skulle der nogle forstærkninger på stropperne og skråbånd rundt kanten. Der bliver jeg nødt til at tage endel af det op igen, men i stedet for at kyle symaskinen i væggen da jeg opdagede hvordan skråbånd arter sig når man syer en bue, tænkte jeg at "ok, så ved jeg det til næste gang". Mon ikke Christina og de andre sytøser også har sprættet ting op en gang imellem? Bukserne er en str 92, og chilien bruger i øjeblikket 80, så jeg har riiigeligt med tid til at gøre det pænt...desuden har jeg syet i denim, hvilket bliver ret tykt og varmt, så sommerbukser er det ihvertfald ikke. Jeg ser dem som et prøveeksemplar hvor jeg kan prøve og fejle lidt, og så syer jeg nogle nye i noget tyndere stof bagefter. Jeg må bare acceptere at jeg er nybegynder i det her, og at jeg lige skal gøre mig nogle erfaringer hen ad vejen inden jeg bliver professionel (nåja, mnidre kan nu også gøre det!)