tirsdag den 23. marts 2010

Nu med bøger


Jeg får tit ideer bøger jeg gerne vil læse når jeg kigger rundt på blogs. Som en dirkete følge af blogsurfing, forventer jeg at modtage både denne her (set hos Astrid) og denne her (set hos Julia) (ja, der er links - tryk på "denne her") med posten inden længe. Jeg er efter noget tid på barsel og som fattogrøv blevet ret god til at bruge biblioteket, men det koster jo ikke ret meget mere end en biblioteksbøde at bestille dem fra amazon. Rørende billigt, er det.


Jeg har jo selv hele tiden gang i en eller anden form for bog. Jeg får læst mens jeg putter chilien. Jeg er godt klar over at hun burde være i stand til at falde i søvn selv nu, men så får jeg jo ikke læst noget, vel? Jeg sidder på en skammel i soveværelset og læser de 20-30 minutter det tager hende - det er faktisk ret hyggeligt, så det bliver jog nok ved med til hun er 18 eller deromkring.



Lige nu er det Elisabeth Gilberts Spis, bed, elsk jeg læser. Faldt over den på biblo og huskede at den jo vistnok var en megasællert da den kom, samt det her foredrag med damen selv, som jeg havde set engang. Bogen er selvbiografisk og foregår det år hun tilbragte i Italien, Indien og Indonesien. Jeg er slet ikke færdig med den endnu.Det burde måske være sådan en bog der mere eller mindre læser sig selv, men jeg har faktisk lidt tungt ved det (og ups! den skulle vist være afleveret idag...).Første del, der foregår i Italien gik fint. Jeg kan godt sætte mig ind i at bo fire måneder i en lille lejlighed i Rom med croissanter og cafe latte til morgenmad og tage ens ærinde til Napoli for at spise pizza. Det ku godt have været mig - i et andet liv uden hus, børn og arbejde. Så tog hun så til Indien og boede fire måneder i en Ashram. Og der var det så at jeg tabte tråden lidt. Jeg er et særdeles uspirituelt menneske og på trods af at damen skriver brandgodt, blev hendes lange udredninger om meditation og efterfølgende åbenbaringer for meget for mig. Men omsider landede hun så på Bali, og jeg øjnede håb forude. Men her er gudhjælpemig en gammel medicinmand en central skikkelse. Det er ved at være lige i overkanten for mig med alt det her overnaturlige spiritualitetmeditaion-noget. Men jeg holder ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar