Klar, parat

Jeg har lavet pakkekalender i år. Til begge børn, sgu. Og jeg er helt og aldeles imponeret over mig selv. Jeg har pakket 48 poser med diverse dimsedutter. Ok - det er faktisk lidt snyd. For nogle af chiliens poser er stadig tomme og venter på indhold. Det er altså lidt svært at finde anvendelige ting til en 2-årig, der ikke koster noget. Så hun får endel pakker rosiner. Men hun er ret gald for rosiner, så jeg tror hun bliver glad alligevel.

De ved ikke at de skal have en pakkekalender, så jeg glæder mig til at se dem når de vågner i morgen.

Fest eller fest

Jeg har for noget tid siden tilmeldt mig vores julefrokost på arbejdet. Jeg har betalt for det (ja, man er vel kommunalt ansat) og købt en kjole. Det er sådan en julefrokost i en hal med en masse mennesker - hvoraf de fleste jeg aldrig har set før. Og nok heller ikke kommer til at se igen før næste julefrokost. Så er der spisning og et eller andet lokalt band der spiller op til dans. Ret kommunalt, med andre ord. Men jeg synes ligesom man bør gøre en indsats for at være lidt social indimellem, og sandsynligvis bliver det jo sjovt.

Så var det så jeg opdagede at der på samme dag - og samme tidspunkt - er nissefest i børnehaven. Farmand kunne sagtens tage derned og tage chilien med. Ingen problemer i det. Og da jeg opdagede sammenfaldet tænkte jeg "Pyt - dét skal nu ikke forhindre mor her i at gå til fest". Altså rigtig fest - med øl. Men så er det jo at det der forbandede moderinstinkt tager over. Turboen har øvet på noget meget hemmeligt med sin gruppe i børnehaven ("Jeg må ikke sige noget, men det er noget med noget hvidt og nogle lys og én der har lys i håret". God til at holde på hemmeligheder bliver hun nok ikke foreløbig). Og chilien skal i børnehaven, hvor hun elsker at komme, og opleve julemanden for første gang, hvor hun er nogenlunde bevidst om hvad der sker. Så jeg melder fra til julefrokost.

Jeg har det helt fint med det. Det der irriterer mig, er at hvis det nu var farmand der var i den samme situation ville overhovedet ikke på noget som helst tidspunkt så meget som overveje at blive væk fra en festlighed på sit arbejde fordi der foregår noget i børnehaven. Og jeg ville da heller ikke turde at nævne noget som helst om sådan en prioritering. Og jeg ville mene at han ville være i sin fulde ret til sådan en prioritering - ligesom han nu nok heller ikke helt forstår den prioritering jeg nu har gjort. Man kan jo ikke sådan gå glip af en fest, vel?

Er der noget at sige til at ligestillingen har lidt trange kår?

Jul igen

Så er der jul igen. Snart. Og når man har børn må man gerne starte juleforberedelserne i god tid, så vi er sikre på at vi får det hele med. Det gør vi jo nok ikke alligevel. Men kassen med julepynt er ihvertfald fundet frem. Der er hængt en stjerne op i vinduet og der er lavet en slags adventskrans. Af noget stedegrønt jeg fandt i haven og hvad man nu ellers havde for hånden. Bambier - legetøj fra Schleich med halstørklæde i pink tyl, fx. Turboen var ved at dåne af bar beundring. Og chilien viser glasdimserne lige lovlig meget interesse, synes jeg, så det er jo nok bare et spørgsmål om tid før hun sætter tænderne i den finde cupcake.

(og ved siden af er der farmands hjemmelavede deller. Jeg har nemlig fået deller med øl og snaps i anledning den snartlige jul, til aftensmad)

Der skulle også have været en dekoration på yderdøren, men jeg gik krea-død da jeg kom så langt. Det må blive en anden god dag. Vi har faktisk også nået at øve de første julesange, chilien og jeg. Hun er ret iherdig når det kommer til sange, så hvis vi bliver ved, tror jeg nok godt vi kan nå at blive juleklare også dér.

Vi har forresten haft gæster i weekenden. Jeg ælsker at have tekniknørd-gæster. Så nu sidder jeg her ved spisebordet med min trådløse forbindelse, der rent faktisk virker. Og noget mediecenter-halløj har vi også fået. Mangler bare en ledning, så kan vi se alle mulige film på vores fjernsyn. Og når vi har fået fat på dén, har vi garanteret glemt alt om hvordan det virker. Vi er gode til meget her i huset, men både farmand og jeg løber desværre skrigende væk så snart der opstår den mindste tekniske uregelmæssighed. Meget upraktisk, egentlig. Men til gengæld elsker jeg teknik der virker.

Reality

Lige om lidt skal jeg se sådan noget reality TV. Jeg hader det normalt - sådan noget med nogle mennnesker der bliver sat sammen og så skal de et eller andet. Eller kendisser på et slot eller et fort - jeg ka slet ikke ha det. Men det her program er så en undtagelse.
Det har sikkert noget at gøre med at jeg kommer fra sådan en kor-familie, og har selv prøvet det for - gisp! - 20 år siden. Måske skulle man prøve det igen?

Julemarked

Det var jo i går jeg var til det her famøse og i blogland meget omtalte julemarked på Odense Havn. Julemarked lige efter min stil - frit for nisser og gran. Det levede op til forventningerne - som nu var sat ret højt i forvejen. Så desværre tror jeg nok at vi aflyser julegaver i år, da jeg kom til at gå lidt for meget amok i førjulsgaver til mig selv. Eksempelvis skortede der ikke på finurligt hjemmesyet børnetøj ved mange af standene. Men jeg holdt stand, og shoppede KUN til mig selv. Ok, lidt løgn. Der var nemlig en stand med de fineste cupcakes - pyntet med de sødeste blomster. Købte fire stk med hjem og blev modtaget som en helt. De smagte lige så guddommeligt som de så ud. Desværre har jeg glemt hvem der havde lavet dem, så jeg kan ikke linke til den fantastiske kagedame. Og de var selvfølgelig spist inden fotografen fik fiske kamera frem.

Men jeg fik da fingrene i det her lækre tørklæde i retrostoffer. Flot, flot håndtværk og farverne - ja, se selv. Jeg går altid med tørklæder, da jeg er kommunalt ansat og i kommunerne sparer man jo som bekendt - også på varmen, åbenbart. Mon ikke det her også vil friske lidt op på sådan et kommunekontor?
Friske op vil også min nye halskæde fra Badel. Meget simpelt, men bare mega sejt. Og nej, jeg ved ikke hvordan man får vendt det billede.

I det hele taget er mange af de ting der blev præsenteret på julemarkedet ret simple ting, som jeg selv, med en lille smule mere tålmodighed end jeg rent faktisk er i besiddelse af, selv kunne fremtryllet. Men det er jo det at have fået ideen der er det geniale, og nogle af dem har jeg hugget og jeg har nu har jeg en lang liste af kommende projekter skrevet ned.

Turboen og jeg startede sågar juleforberedelserne i det små i dag med noget der måske skal blive til julepynt. Vi får de - turboen har sin meget alternative måde at gøre tingene på, og følger ikke bare slavisk ordrer. Ideer mangler hun ihvertfald ikke. Og i morgen skal jeg til skoleparathedssamtale i børneren - håber det går!

Vi startede dog dagen i dag med en lille frisk travetur, børnene og jeg. Vandpytter er sjove - og jo større, jo bedre. Så har arbejdet hårdt på at få diverse støvler, regntøj og flyverdragter nogenlunde tørt til i morgen.

Dyr weekend forude

Jeg kan altså ikke vente til det bliver weekend. Bare et par arbejdsdage der skal overstås først. Men så snart klokken har ringet ud til weekend, skal vi indvie vores nye barnepige. Hun var her i går lige for at hilse på de søde små (der begge var totalt i hopla og gjorde sit til at skræmme hende væk...det lykkedes heldigvis ikke). Så tager farmand og jeg på Carlsens og smager lidt juleøl. Bagefter ud for at få noget at spise. Ender nok på biografcafeen - der er så hyggeligt. Især sådan en vinteraften.

Men det er ingenting i forhold til hvad jeg skal lørdag formiddag. Skal tidligt op (ja, det er jo det mindste problem her i huset...). Så er det at farmand passer tøserne mens jeg tager med venninde til det her fabelagtige julemarked. Jeg er sikker på det bliver kanon. Har jo smugkigget lidt på udstillerne over hos Lis. Bare ærgeligt hun ikke gjorde opmærksom på sådan cirka i sommer at man burde begynne at spare op. Er nemlig ret sikker på at man nemt kan gå amok i lækre ting.

Smuk, smukkere

Jeg kan godt lide smukke ting. Ikke mindst film. jeg var i biffen (selvfølgelig i den lille sal i café biografen. Skal det være smukt, så ladet det være smukt.) den anden aften for at se Sofia Coppolas nye film, Somewhere. Hvis man er til langsomme film, hvor historien sådan set kunne være fortalt på ti minutter, men hvor billederne bare er å langsomme at den kommer til at strække sig over et par timer, så bør man se den. Det lyder kedeligt, men det hele foregår i det særlige coppolaske univers, der gør at det hele bare giver mening. Og er smukt.

Nu er jeg også kommet i besiddelse af verdens smukkeste TV-serie. En fødselsdagsgave, som jeg tog hul på med et par afsnit i går. Bare introen kan jeg se igen og igen. Simpelthen så flot. Tjek lige selv:

Godt jeg har 11 episoder mere at glæde mig til. Og det er kun 1. sæson!

Hurra!

Jeg har fødselsdag i dag. Så nu passer det snart ikke længre, det der ude i min sidebar med midt i 30´erne. Pyt med det. Dagen har været god så langt. Kursus med arbejdet - og selvfølgelig med fødselsdagssang og 60 mennesker. Kan altså ikke lide at være midtpunkt på den måde.

Det var sådan lidt "smage sin egen medicin"-kursus. Der har jo været historier i medierne om den såkaldte pipfuglaktivering her henover sommeren. Og i dag var der så vores tur til at finde ud af hvilken fugl vi nu var. Jeg endte så op med halvt ørn og havlt ugle og en profil der blev beskrevet som "kreativ". Så må jeg så finde ud af hvad jeg skal bruge de oplysninger til. Og jeg har rigtig mange meninger om pipfuglaktivering - som vores kære minister nu ellers fik sat en brat stopper for med finansloven i går, hvor hun fjernede en milliard fra bekæftigelsesområdet, og også dermed vores mulighed til at opkvalificere de ledige...ja, det har jeg også mange meninger om. Det må så evt blive en anden dag.

Nu er farmand ihvertfald kørt til Odense efter noget treretters takeaway - har en mistanke om at vi er ude i noget italiensk. Børnene sover sødt, og Amaronen er trukket op.

Dobbeltmoral er dobbelt så godt

Turboen har siddet med næsen begravet i alle de dersens legetøjsreklamer der har ramt postkassen i hobetal denne her weekend. Hun arbejder meget iherdigt på en julegaveønskeliste. Og der står der så en barbiedukke meget højt opppe på listen.

Og så er det så at jeg husker mine egne plagerier i sin tid, da jeg selv brændede ønskede mig sådan én. Men jeg var da trods alt et par år ældre...barbiedukker som 5-årig synes jeg er lige tidligt nok. Men det måtte jeg nemlig ikke få af mine 68ér-forældre. Og så skal turboen naturligvis heller ikke få nogen. Begrundelsen jeg fik var noget med et usundt kvindeideal. Jeg ved ikke helt om den fes ind hos en 7-årig dengang. Den gik ihvertfald ikke ind hos turboen.

Og bedre blev det heller ikke da farmand skulle blande sig i mit forsøg på politisk korrekt opdragelse. For han kunne ikke se forskellen på det kvindeideal som Barbie repræsenterer og det der stilles op i alle mine magasiner og blade. Mænd, altså.... Og yep. Jeg har en forkærlighed for lækre magasiner. Jeg køber endel og sluger dem råt. Men jeg er jo voksen og kan sortere i indtrykkene og lader mig ikke påvirke af hvad de dikterer. Her var der så at der kom en meget hånlig latter fra den anden side af bordet - og et spørgsmål om i hvor mange generationer fremover familiens pigebørn skulle forbydes at lege med Barbie dukker.

Og Freud behøvede næppe lede ret længe efter årsagen til min facination af magasinerne. Ugeblader var nemlig også totalt lukket land i mit barndomshjem. Så måske var det ikke verdens undergang om hun fik fingrene i en Barbie? Så kunne hun måske undgå barbietraume som voksen. Det har jeg godt nok aldrig selv haft, men man ved jo aldrig.Hvis bare hendes mor gad give 250 kroner for én. 250 kroner for dét stankelben!!! Det er jo ikke fordi materialeomkostningerne er så store.