Skoldkoppejubel

Hurra!!! Idag har jeg fået noget jeg har gået og ventet spændt på de seneste cirka fem år - nemlig skoldkopper. Dvs. jeg har ikke fået dem - det har turboen. Totalt rødspættet - dog foreløbig mest på mave og ryg. Nu er det jo ikke sådan at man går rundt og ønsker at ens børn skal blive syge. Men lige skoldkopper er der ligesom ingen vej udenom. Jeg havde dem selv da jeg var nogenlunde halvstor, og det var slet ingen fornøjelse, så jeg vil gerne have det overstået. Desuden er der jo problemet med at vi jo ikke har nogen der ligefrem står på trappen og tripper for at passe vores syge børn mens vi er på arbejde, og sådan et par uger med to børn og forskudte skoldkopper ville trække tænder ud. Men nu har farmand jo lige fået ferie, så det problem er vi ude over. Selvom jeg nu egentlig helst så at han fik lavet vores overdækkede terasse færdig i en fart, så vi kan få noget skygge i den her ulidelige varme. Men det må da være muligt at multitaske - terasse og barn. Imorgen har de dog planlagt far-datter hyggedag i Bauhaus, Ikea og McD. Og jeg? Jeg stikker bare af og gemmer mig på arbejde. Og insisterer på at få min nattesøvn fordi jeg har et job at passe, og dermed ikke overskud til børn der klør og ikke kan sove i varmen.

Chilien har forresten rigtig fået fart på snakketøjet her den sidste uge. For en uges tid siden løb hun glædesstrålende rundt og råbte "moar". Hun havde jo lige lært at sige det. Hun kan stadig sige moar, men nu på den der klynkende facon mens hun klamrer sig mit ben, fordi mor jo er den bedste i verden. Hele tiden. Til gengæld kan hun sige både far (udtales "haa" - men det lyder da lidt af fisk), Chili og Siri (selvom det lyder ens - ihvertfald når man har munden fuld af sut), og andre vigtige ord som mælk og tegne.

Vi har iøvrigt gang i noget af en diskussion herhjemme om hvorvidt chilien skal under saksen. Farmand mener hun skal have klippet de der tynde fehår i nakken - og han har tilbudt at gøre det. Og jeg siger no way - ingen piller ved de englekrøller. Har jeg ikke ret, eller hvad?

Gennembrud og søvnnedbrud

Vi har haft noget af et gennembrud her i huset i dag. Meget stort. Chilien er jo ikke specielt talenede, bortset fra at hun kan sige "mere" når der er noget hun vil have at spise, og nogle meget bestemte "mmmb"-lyde, der så kan betyde alt muligt andet. Men idag kom det så: Moar. Meget, meget tydeligt. Ingen tvivl om hvad hun mente (hun har tidligere prøvet sig med nogle far-lignende lyde, men far var overhovedet ikke i nærheden, og det var taget fuldtændig ud af en sammenhæng, så det var helt tilfældigt, og tæller dermed ikke). Men altså, moar, moar, moar - tilsat det yndigste smil. Det ville ingen ende tage - især ikke siden hun jo fik stående applaus (af moderen) hver gang hun åbnede munden.

Vi har med vilje taget den helt med ro denne her weekend. Højdepunktet var noget fadøl, grillmad, lege for børnene og en syngende mand med et keyboard der ville tage hunden med op i himlen nede ved Brugsen i går - åbenbart Brugsens sommerarrangement. Det var altså hyggeligere end det lyder, og så får man jo hilset på nogle af de lokale. Som man faktisk kender et par stykker af, efterhånden. Men grunden til at vi har taget det med ro, er at vi, ihvertfald farmand og jeg (nej, faktisk slet ikke chilien), efterhånden lider af et gedigent søvnunderskud. Chilien vågner nu kl 05.00 hver morgen hvor solen skinner. Det kan godt være I synes der generelt har været sparsomt med sol her denne sommer, men jeg skal love jer for at der er sol kl 05.00. Den har så en tendens til at forsvinde ret hurtigt. Men kl 05.00 skinner den lige ind ad vores soveværelsesvindue. Eller - det gør den faktisk ikke, for jeg har lige indkøbt sorte mørklægningsgardiner (ved godt farven på mørklægningsgardiner sådan set er ligegyldig, men her tager vi ingen chancer) og med et tykt lag stof hængende udover. Men solen skinner udenfor, og det kan chilien åbenbart lukte kl 05.00. Vi har talt om muligheden for at leje hende ud til DMI. Der må da være penge i sådan noget? I det mindste kan vi få noget søvn imens. Og kan vi så fa noget mere gråvejr, tak. Gerne resten af sommeren.

Fodboldtosse in spe

Hvis der er noget her i verden der altid har været mig hamrende liggyldigt, så er det fodbold. Jeg har absolut ingen forståelse for hvorfor det skulle være interessant og jeg har ingen som helst viden om emnet overhovedet. Og nu er der jo så det der fodbold i fjerneren døgnet rundt, og folk går rundt og går helt vildt op i det. Især på mit arbejde er det virkelig vildt, og der bliver analyseret og vurderet og gættet rundt om i krogene. Så var der jo så at to af mine kolleger lavede sådan en 1 X 2 konkurrence med samtlige VM-kampe. Jeg gad ikke rigtig engagere mig, inden jeg hørte min meget fodboldkyndige chef udtale at det jo sådan set lige meget at analysere sig frem til hvert eneste kampresultat, for vinderen kom helt sikkert til at blive én der ikke havde forstand på det alligevel. Så var det jo jeg tænkte at det jo nok lige var noget for mig. Så jeg krydsede løs i blinde og gættede på Cameroun og Nordkorea som de to sejrende tilsidst. Idag var der så status efter 1. runde. Og hvem tror I ligger som nummer ét blandt samtlige på hele kontoret??? Det er ikke min chef - han er bare sur - eller min ligeså fodboldkyndige og lige så sure kontorfælle. Og hvem tror I havde forudset at Schweitz kom til at banke Spanien i går? (Hvilket fodboldidioterne overhovedet ikke på nogen måde havde forestillet sig under nogen omstændigheder var muligt). Jeg ser dog lige hvordan de næste par dage går inden jeg siger mig job op for at blive sådan noget fuldtidsbookmakergætter.

Frk. tandløs

Så. Dér røg tanden. Uden at hun behøvede at blive bundet fast til en dør eller noget. Det skete ganske udramatisk midt i et kagestykke. Turboen og jeg spiste nemlig kage på cafebiografen i lørdags (efter at vi egentlig skulle have været til udendørs koncert med symfoniorkesteret. Men koncerten var blevet flyttet på grund af regnen, og vi var for sent på den til at nå at halse efter. For at afværge en upcoming krise - hun havde glædet sig meget - foreslog jeg et stykke kage, hvorefter hun meget lettet kiggede på mig; "det var godt du sagde det, mor, for jeg var lige ved at blive ked af det").

Nåmmen - midt i kagestykket sidder hun så der med tanden i hånden (det her kan ligne en meget dårlig reklame for cafebiografens kager, men man kan altså trygt spise dem hvis man har nogenlunde fastsiddende tænder). Jeg ved ikke hvem der blev mest befippet - det var helt sikkert moderen. Ihvertfald fik jeg hevet mobilen frem og foreviget hullet.



Ellers har jeg lavet lidt overspringshandlinger de sidste par aftener...efter at have måttet lægge syprojektet fra helvede væk lidt. De her er poser til....ting. Turboen er ihvertfald ellevild, og satte sig med det samme på den lyserøde med fuglen. Det meste af stoffet er fra Ikea - det er altså noget ret fantastiske stoffer de har i den biks for øjeblikket.

På vej hjem i dag smutte jeg lige forbi biblo og rev de 7-8 bøger de har om syning og børnetøj ned fra hylderne - så der er flere overspringshandlinger under opsejling.

It´s alive!!!

Her er så en haste-post, så I kan se at her stadig er liv. Her er nemlig særdeles tidligt liv. Kl 05.10, for at være præcis, var der liv her til morgen. Og typisk - lige i nat hvor jeg er alene med børnene. Hun er ellers blevet godt til at trække den heeelt til kl 05.45, chilien. Og nu prøver jeg mig ellers desperat med fjernsynet som børnspasser, men det fungerer ikke lige så godt, så jeg har en klynkende chili hængende fast i mine ben. Hun vil helt sikkert sidde i sofaen og læse bøger - hun er noget af en bogorm - men det har jeg gjort i en times tid nu, så nu trænger mor bare til en pause. Håber farmand indfinder sig på sin bopæl her ret tidligt på formiddagen. Han har nemlig været på arbejde. Noget mødeværk der indebar rødvin, og dermed overnatning et eller andet sted på Outer Fyn. Men åbenbart et meget, meget vigtigt møde. Og jeg skulle have været til årets sommerfest på mit arbejde i går. Men vores barnepige kunne íkke, og så var det jo så mor her der blev nødt til at ofre sig at blive hjemme hos børnene. "Ja, jeg ville så gerne ha pjækket, skat, men jeg kan bare ikke". Sådan er det at være uundværlig.

I eftermiddag er der årets sildegilde med hele den pukkelryggede. Det ender traditionen tro med at jeg sidder og spiser frikadeller med børnene. Kan stadig ikke lide sild. Men mon ikke det er min tur til rødvin i aften? Det tror jeg nok det er. Og ihvertfald til at sove hele dagen væk i morgen.

Det kunne være man skulle overveje et bad på nuværende tidspunkt, siden er åpbenbart ikke er fred til abebrydende blogindklæg alligevel. Sætter lige en vask over først, så kan chilien more sig med den imens. Jeps, vaskemaskiner har meget stor underholdningsværdi. Så smutter turboen og jeg ind til Odense lige så snart farmand er hjemme for lige at høre Odense Symfoniorkester der lige holder en lille firluftskoncert i dag. Nåja, måske faldt man også over en lille bitte livsnødvendig sommerkjole på vejen...

Forældreudfordring

Nogle gange får man som forælder udfordringer smidt i hovedet, som man ikke rigtig havde overvejet inden man overvejede det her med børn. Sådan en oplevelse fik jeg her den anden dag da jeg børstede turboens tænder. Hendes nederste fortand så skæv ud, og jeg spurgte - mest mig slev - hvad hulan det dér var for noget. Det er min rokketand,svarede turboen ret så stolt. Rokketand??? Det havde jeg helt glemt alt om. Jeg har ikke på noget tidspunkt seriøst overvejet hvordan hun kommer af med sine mælketænder - eller at hun skal af med dem i det hele taget. Jeg husker jo at jeg selv skiftede tandstættet ud som lille, men jeg var da noget ældre. Hun er jo kun lige fyldt fem, mand!

Og hvad stiller man op med de tænder? Jeg får mig altså ikke under nogen omstændigheder til at hive hendes tænder ud. Og der er ikke megen hjælp at hente hos farmand - pylrefar.

Det bliver nok noget med at placere hende på en skammel med en tråd om tanden og binde den anden ende fast i et dørhånstag - så kan hun sidde der på den anden side af døren indtil nogen kommer og åbner den.

Sig hej til Silvia

Familien har fået et nyt medlem - Silvia. Ja, det er en fornem dame, så vi er på efternavn her. Til fornavn hedder hun Rancilio. Jeg tror vi bliver ret så gode venner. Jeg bestilte hende søndag aften, og i morges kl 06.50, stod hun på trappen sammen med et bud (genial idé at bringe pakker ud på det tidspunkt. Man er oppe og er kommet i tøjet, men har ikke nået at køre hjemmefra endnu). Vi har ikke indviet hende endnu. Men jeg udstyrer farmand med manualen i morgen, og så kan han finde ud af det og lære mig ved lejlighed. Jeg dur bare ikke til manualer.