Vi tæller stadig ned...

Nogle gange skulle jeg ønske jeg var lidt mere handy. Som i lige nu. Eller - nu sover de søde små (eller - det gjorde de vist ikke alligevel. Nemesis igen - men nu var det farmands tur til at løbe). Men altså der er nogle eftermiddage når man står der med to børn og aftensmad til op over begge ører, hvor jeg skulle ønske jeg kunne håndtere en skruemaskine. Farmand skruer brædder på terassen. Der er vist noget med 1000 skuer der skal skrues. Lyder nemt og dejligt afslappende at bare sidde der og skru. Jeg kunne nok nemt lære at håndtere maskinen, men det er vist også noget med at det skal være lige, og så langt rækker mine evner ikke. Ihvertfald ikke når brædderne i udgangspunktet er pisse skæve.

Men der er elleve dagen igen nu. Jeg tror nok at efter den 11. august kommer der til at gå nogen tid inden nogen overvejer at løfte en skruemaskine eller en hammer igen. Og det kommer også til at gå noget tid før jeg laver mad og putter børn, for nu er det vist nogen andres tur. Men elleve dager burde vi kunne klare. Især siden der kommer norgesbesøg i morgen, og morfars ører fint kan bruges til at aflaste mine når turboens munddiaré tager over. Men jeg glæder mig til at få et liv igen. Til at tage på weekendture, og ikke bare sådan noget med et par timer til en eller anden legeplads søndag eftermiddag for at lufte børn. Til at komme ud og se nogle mennesker - måske helt til København! Eller Jylland! Til at komme på date med sin mand (hvis nu man ovenikøbet havde en babysitter. Anyone?). Der er helt sikkert også andre sjove ting man kunne foretage sig når man nu får et liv. Tips modtages med tak - jeg har vist glemt hvordan man gør.

Jeg har da heldigvis ikke glemt hvordan man plukker blomster. Her er resultatet af chiliens og min tur med barnevognen i formiddag.