tirsdag den 6. september 2011

Siden sidst

Det hjælper åbenbart ikke at finde en header med Revolution og tro at nu bliver bloggen pludselig bloggen nyskabende, interessant og banebrydende. Ikke engang Enhedslisten tror på revolution mere. Så nu er revolutionen væk og erstattet af den eneste anden header jeg sådan kunne finde gratis derude og selv formå at få installeret.


Og hvad er der så sket siden sidst? Faktisk meget lidt. Tiden er ligesom løbet med mig selv hængende på slæb. Der har været noget sommer. Med lejlighedsvis sol. Der har været noget ferie - både sydpå og nordpå. Jeg har fået en skolepige - bare sådan lige pludselig (og så er det at jeg synes at det der skole stiller alt for store krav til forældrene, som jeg ikke var forberedt på. Idag, fx skulle de fotograferes - dvs redt hår og pæn sweather på. Cyklen skulle med og skulle inspiceres af politiet, så alle reflekser, ringeklokker, cykellåse og Cykelhjeælmen Der Altid Bliver Væk, skulle der være tjek på. Og gymnatiktøj. Og så skal der læses 15 minutter hver eftermiddag.) Og lige om lidt har jeg heller ikke dagplejebarn mere, men et rimelig stort børnehavebarn. Ikke noget at sige til at det er svært at hænge med, synes jeg.


Jeg har også lejlighedsvis øvet vold på min symaskine. Men resultaterne bliver ikke sådan liiiige i øjet. Af en eller anden grund går finishen fuldstændig fløjten, og det hele kommer til at se sådan lidt underligt ud. Så nu jeg har allieret mig med meget sykyndig kollega til sydate med tips & tricks, og satser på andre boller på suppen.


Jeg er også gået hen og blevet pinoholic. Det hedder det vidst. Man kan ihvertfald få rigtig meget tid til at gå med pinterest. Min profil ligger lige her:
http://pinterest.com/eivora/


Og nu vil jeg så pinne noget mere. Og pleje min snotnæse med noget urtethe og hvis det ikke var fordi klokken ikke engang er middagstid, ville jeg snuppet en lille sjat af den flaske Lagavulin, der står og kigger på mig. Kun til medicinsk brug, forstås.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar