fredag den 18. marts 2011

Opladning

For lidt siden reklamerede Christina på meget charmerende vis (her er der så et usynligt link....) for de her shuffle books. Vi har erfaring med dem fra før; turboen har en af tegnevarianterne. Den er en sucess, og hun bruger meget tid i selskab med den. Chilien har en sangbog hun er meget glad for, men moderen synes det kunne være passende med lidt variation. Så jeg lod mig lokke og købte boksen til chilien. Hun kan nemlig godt lide at synge. Turboen derimod har aldrig været ret interesseret i det der syngeri. Nok noget hun har arvet fra farmand - han ejer ikke ret mange toner i livet. Men jeg skal da love for at piben har fået en anden lyd. Chilien var selvfølgelig begejtret for kortene med det samme. Og turboen syntes også det så meget interessant ud. Og nu synger til og med farmand!


Jeg har syet lidt på pigernes nederdele her til aften. De er ved at være ferdige nu. Og de er sørme pænt syet, om jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo, for der er ihvertfald ikke nogen andre her der bemærker det). Så måske lykkes min intention - at sy noget man kan være bekendt at vise sine børn offentligt i.

Jeg lader op nu til udflugt i morgen. Jeg tager til Københavnstrup i morgen. Først til lidt hygge og shopping (Nå nej. Havde glemt restskatten....) - men måske en udstilling eller et museum - på egen hånd. Derefter til til hygge og rødvin og lækker takeaway (ikke tyrkerpizzaer, som er hvad der kan støves op her ude på landet) i super godt selskab. Og så til en hel nats søvn uden afbrydelser. Glæder mig virkelig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar