Task completed

Jeg har lagt sidste hånd på de nederdele jeg skulle sy til pigerne. Og jeg tror faktisk at jeg godt tør vise dem offentligt i dem - hviklet også var sucesskriteriet. De er ret glade for dem, og de tog dem gladeligt på. Men da de så skulle posere forran kameraet, var det så filmen knækkede. At få dem til at se nogenlunde normale ud begge to samtidigt, er et umuligt projekt.

Jeg har iøvrigt også strikket mit juleprojekt færdigt - en vest til chilien. Nogen gange lykkes det at få hende til at posere

Andre gange går det helt galt.

Bloggen er lidt under forandring i øjeblikket. Jeg er bare ikke nogen teknisk nørd, så jeg prøver mig lige lidt frem. Billedet for oven er et andet fejlskud af chilien. hun dukkede sig ligesom jeg skulle tage billedet, så det er altså chiliens hue I ser. er dog på jagt efter et lidt mere sigende billede for bloggen. Eller måske er netop fejlskud meget rammende for hvad der foregår her?

Nyt fra lasarettet

Det er hermed bevist at man kan holde liv i en blog ved at opdatere den hver gang man er hjemme med syge børn. Jeg gjorde ellers et tappert forsøg på at aflevere chilien i morges, men måtte tage den ualmindeligt slatne chili med hjem igen. Heldigvis har hun lige opdaget sin storesøsters aflagte Sigurds Bjørnetime film, så med filmen på repeat og mor med computer i sofaen fik vi lige et par timer til at gå.

Jeg tog mig en rundtur i blogland og faldt over hende her. Seks børn! Som hun by the way bare har snuppet under armen og taget et år med til Frankrig. Og spændende karriere kørende. Godt nok åbenbart mormon, men alligevel. Og her sidder jeg og kan dårligt styre to børn (ihvertftald ikke deres snotnæser) og med en "karriere" som kommunal sagsbehandler. Hvor var det lige at det gik galt? Har Gud noget med det at gøre? Lige før man overvejer at konvertere til et eller andet.

Lyspunktet er at solen skinner og at foråret er kommet til Danmark. Se selv.

chilien i den store vogn og bamse i den lille. Han blev også fodret og skiftet på inden han kom ud at sove, selvom chilien var ved at være træt af at fodre ham med rugbrødsmadder;"Du kan altså selv spise, bamse. Gider ikke hjælpe dig mere nu."

Gæt en dims

Denne her dims lå og flød i vores entré. Jeg ville smide den udenfor på trappen - sidste stop før skraldespanden. Nogle strå med noget avispapir rundt om - endnu ét af turboens fund fra børnehaven. Men så er det turboen bliver panisk og råber op. "Du skal altså ikke smide mit lyssværd ud, moar!" Øh...lyssværd. Det havde jeg ikke lige overvejet at det kunne være. Overhovedet. Men når hun siger det, så kan jeg da godt se at det er lige præcis er dét det er.

Jeg er sådan lidt øv over at hun skal i skole snart. Hun har en særdeles livlig fantasi og er en udpræget krea-pige. Noget hun får alle mulige muligheder for at udlevet i verdens bedste børnehave. Skal hun så nu i sådan en kreativitetsdræbende skole, som jeg gik i engang? Heldigvis har vi valgt en skole der gerne skulle give plads til (nogle af) hendes skøre påfund. Der skulle jo gerne heller ikke være noget modsætningsforhold mellem at bruge sin fantasi og at lære noget. Jeg håber virkelig der er plads til begge dele.

Luftforandring

Det var godt at komme ud og få noget luftforandring i weekenden. Det var meningen jeg ville bruge lørdag eftermiddag på en udstilling eller noget andet billigt, men når man først starter på at gå i butikker, er det altså svært at stoppe. Er I forresten klar over at shopping er meget hårdt for ens lægge? Mine er ihvertfald helt ødelagte nu. Et tegn på at jeg er ude af træning.
Bagefter var der tøsesludren, rødvin, takeaway og cupcakes fra Agnes i super selskab.


Tidligt søndag formiddag spadserede jeg turen fra Frederiksberg langs Gammel kongevej til Hovedbanegården. Man kan altså komme til at savne København en lille bitte smule i sådan en gang forårssol.

Opladning

For lidt siden reklamerede Christina på meget charmerende vis (her er der så et usynligt link....) for de her shuffle books. Vi har erfaring med dem fra før; turboen har en af tegnevarianterne. Den er en sucess, og hun bruger meget tid i selskab med den. Chilien har en sangbog hun er meget glad for, men moderen synes det kunne være passende med lidt variation. Så jeg lod mig lokke og købte boksen til chilien. Hun kan nemlig godt lide at synge. Turboen derimod har aldrig været ret interesseret i det der syngeri. Nok noget hun har arvet fra farmand - han ejer ikke ret mange toner i livet. Men jeg skal da love for at piben har fået en anden lyd. Chilien var selvfølgelig begejtret for kortene med det samme. Og turboen syntes også det så meget interessant ud. Og nu synger til og med farmand!


Jeg har syet lidt på pigernes nederdele her til aften. De er ved at være ferdige nu. Og de er sørme pænt syet, om jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo, for der er ihvertfald ikke nogen andre her der bemærker det). Så måske lykkes min intention - at sy noget man kan være bekendt at vise sine børn offentligt i.

Jeg lader op nu til udflugt i morgen. Jeg tager til Københavnstrup i morgen. Først til lidt hygge og shopping (Nå nej. Havde glemt restskatten....) - men måske en udstilling eller et museum - på egen hånd. Derefter til til hygge og rødvin og lækker takeaway (ikke tyrkerpizzaer, som er hvad der kan støves op her ude på landet) i super godt selskab. Og så til en hel nats søvn uden afbrydelser. Glæder mig virkelig!

Ud på tur

Idag har der været forår af den lege-uden-flyverdragt-slags. Det har chilien ihvertfald benyttet sig af. Turboen har vi ikke set ret meget til - hun har voldleget hos legekammerat hele dagen. Imens benyttede jeg mig af chancen til at tage chilien med på en lille skovtur, Hun er en haj til at gå tur, men har desværre også fundet ud af at det er sjovt at sidde på mors skuldre. Have taget kameraet med, men hun er ikke særlig begejstret. "Vi går tur nu, mor. Ikke tage billede af mig, mor". Klarere kan det nok ikke siges når man er to år. Og det skal jeg jo respektere, for det er selvfølgelig i orden at sige fra når man ikke vil være med til det. Men hun var bare så nuttet, og så er det svært at lade være. Nåede et par snapshots inden hun for alvor blev træt af mig.

Jeg har også hevet symaskinen ned fra loftet igen i weekenden. Målet er et par nederdele til pigerne som man ikke er flov over at vise dem offentligt i. Dagen i dag er brugt til at tage op....jeps - igen drejer det sig om noget skråbånd der ikke kunne slippe igennem den ret skrappe kvaliteteskontrol. Så fandt jeg da ud af hvor hurtigt sådan noget skråbånd kan syes på, og hvor langsomt det kan pilles op.

Ikke alligevel

Jeg havde set sådan frem til dagen i dag. Regnede med at der lige om lidt vil tikke en god sjat penge ind på kontoen fra skat - det gør der nemlig hvert år. I år havde jeg til og med lavet mig en liste over hvad der så skulle anskaffes for de ekstra midler - med nye løbesko øverst på listen. Så det var da med spænding jeg loggede på allerede lørdag aften. Til den koldeste spand vand i hovedet; en giga restskat. Hvordan det kan ske kan jeg slet ikke gennemskue, så jeg sidder stadig og venter på en mail fra skat der beklager at de har jokket i det og har fået sat det forkerte fortegn forran de penge der skal betales tilbage. Jeg er optimist og sikker på det er en logisk forklaring et sted. Jeg ringer i morgen og sætter de stakkels skattemedarbejdere på deres største pædagogiske opgave til dags dato. For selvfølgelig er det skat der regner forkert, og ikke mig. Jeg bestod trods alt med nød og næppe matematik på c-niveau engang for 20 år siden.

Forår!

Vi har vintergækker i haven og solen skinner. Pigerne og jeg er enige om at så er der altså forår.

Og vi fryser heller ikke mere. De flittige VVS-mænd har pakket deres habengut og stilladser sammen (kommer bare liige tilbage på mandag for at montere en håndklædetørrer på badevæsrelset til luksusdyret her). Så nu skinner solen på vores solceller og måleren på væggen der siger noget om effektiviteten er ved at gå amok af al den her sol.

Forårsvejr får oprydningstrangen frem i mig. Må heller se om der ikke er noget jeg kan rydde i. Det burde ikke være svært. Starter lige med børnenes legetøj og aviskurven. Når chilien vågner fra sin lur, skal vi nok ud i haven igen og nyde noget mere forår.

Pauseskriverier

Efterhånden er min blogging næsten begrænset til når jeg er hjemme med syge børn. Dem har der så til gengæld været nogle stykker af denne vinter. Og idag sidder jeg her igen. Chilien er puttet til middagslur og så kan jeg lige trække vejret lidt. Ikke noget alvorligt denne gang - kun et lille børnesår. Nu er jeg så klar med kaffe og sådan nogle mandler med ukker på.

Men det var bare en oversåringshandling, det her. Egentlig skulle jeg skrive noget eget seriøst og klogt noget et andet sted. Så jeg må heller smutte for nu! Skal bare liiige forbi youtube og finde passende arbejdsmusik...