Nye hobbyer

Mit liv er ikke blogegnet i øjeblikket. Det er simpelthen for kedeligt og for travlt.

Om aftenen når børnene er puttet laver jeg mange festlige ting. Har arbejdet lidt på hemmeligheder de seneste aftener - måske tåler de dagens lys en dag? Og så har jeg fået en ny, tidkrævende hobby; jeg sammenligner forsikringstilbud. Interessen for hobbyen kom, da jeg lige pludselig smed 3500 kroner ud af vinduet. Eller ind i vinduet, om man vil. Bilen skulle have ny frontrude, og vi havde en vanvittig høj selvrisiko, så der var ikke andet at gøre end selv at punge ud. Men så fik man da endelig taget sig sammen til at få kigget sine forsikringer igennem og indhente tilbud. Intet er jo som bekendt så galt at det ikke er godt for noget.

En ligeså slem jungle er at prøve at finde flybilletter til årets juleferie. Hvad er logikken i prisfastsættelsen af flybilletter? Jeg spørger bare, for jeg kan slet ikke gennemskue den. Og så er det jo at man efter at have været samtlige flybilletwebsites igennem, synes manhar fundet sig et godt tilbud. Og så bliver man spurgt om man skal have bagage med. Ka-tjing! 500 kroner oveni. Men fire mennesker på juleferie bliver ligesom nødt til at have noget med. Og så er det at maskinen spørger om vi skal have siddeplads. Ka-tjing! 500 kroner mere. Men ståplads i en flyver med to børn på slæb - ellers tak. Og på mystik vis er de to gange 500 kroner gået hen og blevet til 1300 kroner ekstra....

Og så har jeg hjulpet farmand lidt. Sådan ser værkstedet ud nu. Lidt mere end tre tagspærrer er der kommet på nu. Jeg har hjulpet med at holde tagpladerne på plads med mine spaghettiarme når de skal skrues fast.


Det er nogle meget store og tunge plader. Tænker farmand er glad han ikke har sådan en lille fiks nipskone.

Dagen i dag

Nogle gange for tiden, sker det at når jeg lander ved mit skrivebord mandag morgen, så er jeg rimelig lettet; jeg kom gennem weekenden med livet, og forstanden sådan nogenlunde, i behold. De søde små kan virkelig komme op og slås over den mindste ting i øjeblikket. Her til eftermiddag, for eksempel, var de lige ved at slå hinanden ihjel over nogle træfliser fra farmands byggeprojekt. Nå, men på trods af det har det været en rigtig god dag. Vi er ved at være på toppen igen efter nogle dagers sygdom (mig med snotnæse og farmand med mellemørebetændelse. Det gør jo virkelig ondt sådan noget, og farmand er her det totalt klassiske eksempel på mand med smerter...ja, I ved jo hvordan de er.) Børnene har ikke været syge overhovedet - tak og lov for det - men til gengæld totalt friske, mens deres forældre har ligget underdrejet. Det er nu heller ikke sjov, skal jeg hilse og sige. Men nu siger de kloge at mellemørebetændelse faktisk kan smitte - det troede jeg nu ikke. Og det aller sidste vi har brug for lige nu er to børn med skidtet. Nå, vi må vente og se hvordan det går.

Men det var ikke min pointe - den kommer her: God dag, og alt det der. Men jeg bliver liige nødt til at lukke noget gylle ud. Og så gør jeg det her - mellem dig og mig. Ikke sig det videre. Men farmand er ved at bygge et værksted. Jeg tager altså hatten af for at man bare sådan bygger noget der skal stå oprejst, og ved hvordan skelettet skal se ud med hul til dør, vindue osv. Skelettet er nogenlunde på plads, men ved I hvad han har fået dagen i dag til at gå med? Og vi taler så godt som hele dagen. Han har lavet tre tagspærrer. Jeg gentager: Tre tagspærrer på en hel dag. Plus lidt småting. Men altså. Ikke så mærkelig projektet skrider meget langsomt fremad. Det var vistnok et meget kompliceret regnearbejde med vinkler og tilpasning - og den slags ting skal jeg overhovedet ikke gøre mig klog på. Men det skulle bare ud. Og jeg turde ikke sige det højt.

Bla bla

Jeg synes jeg kan spore sådan lidt blog-kriser rundt omkring i blogland. Tankerne omkring hvad man nu egentlig vil med den der blog, har nu også strejfet mig. Synes der er lige lovlig meget pladder og uvedkommende snik snak herinde nu, så jeg grubler lige over hvordan man kan komme videre derfra. Mens jeg grubler får I endnu en omgang liggyldigheder.

Jeg er nemlig syg. Frygtelig syg - med ondt i hovedet og snotnæse. Har skrantet nogle dage, men først i dag fik jeg taget mig sammen og gik hjem lige inden frokostpausen. Har eller prøvet nogle aftener i træk at skylle det væk med cognac, men der er åbenbart ingen effekt. Det er jo heller ikke sjovt at sidde der og snotte og hoste de stakkels kunder i biksen op i hovedet. Det synes de jo nok heller ikke. Så nu venter sofaen. Jeg håber virkelig DR sender noget virkelig intetsigende møg-fjernsyn der ikke kræver hjerneaktivitet i aften - det plejer de jo som regel at være leveringsdygtige i.

Fredagsvisdom

Siden jeg nu var i sådan et overskudshumør i går - ikke just normal tilstand for mig en fredag eftermiddag - besluttede jeg mig for en lille løbetur. Jeg har holdt en alt for lang sommerpause med løberiet, og nu arbejder jeg så sagte men sikkert på at få noget der ligner kondition tilbage. Som situationen har været til nu kan jeg til nød halse mig gennem en rute på godt 5 kilometer. Det var så den samme rute jeg ville tage i går, bare løbe den den omvendte vej af hvad jeg plejer. På et kritisk punkt glemte jeg så at dreje, og jeg lagde ikke mærke til at jeg var på vildspor før der var gået ret lang tid. Farmand bliver altid ret ængstelig når jeg ikke kommer hjem til aftalt tid, og jeg havde lovet at være hjemme inden en halv time. Der var så ikke andet at gøre end at løbe det bedste jeg havde lært - hele vejen hjem.

Men så får man faktisk tid til at filosofere lidt - om ikke andet for at lede tankerne over på noget andet end om man mon klarer den til næste lygtepæl. Jeg tænkte på to ting: Jeg skal aldrig løbe maraton (ja, tanken har faktisk strejfet mig). Dernæst på hvor meget mere man reelt kan end det man egentlig tror. Jeg var overbevist at jeg ikke kunne løbe en meter mere end 5 kilometer med min nuværende form. Det viste sig jo at være helt forkert. Hvad ville man ikke kunne opnå hvis man bare pressede sig selv en lille smule - sådan generelt? Min første chef jeg havde en gang i tiden lurede mig lynhurtigt, og sagde jeg hoppede over hvor gærdet var lavest - det var faktisk positivt ment fra hendes side. Og jeg har da også altid syntes det ville være ret dumt at hoppe over der hvor det er højest. Men måske skulle man prøve - bare en gang i blandt. Så meget livsvisdom på 9,3 km.

Og vel hjemme lovede jeg så alrdrig at løbe nogen steder mere uden mobil og GPS.

Tju hej, hvor det går! II

Jeg føler mig lige totalt frisk og overskudsagtig efter snart gennemført første uge på jobbet efter ferie - endda med lang torsdag og afrbudt nattesvøvn hver nat denne uge. Da jeg startede på arbejde mandag morgen følte jeg mig som totalt slatten karklud efter godt tre ugers ferie med børn.
Er jeg mærkelig?

Tju hej, hvor det går!

Jeg synes at huske at sådan nogle første-uge-tilbage-på-job-efter-ferie-uger plejer at være nogle meget lange uger. Det gælder åbenbart ikke for denne uge. Igår var jeg så fuld af energi da jeg kom hjem fra arbejdet at jeg ringede teleselskabet som jeg burde have ringet til det sidste halve år for at høre hvorfor mit trådløse netværk ikke fungerer (hvorfor er det lige at det tager så lang tid at samle kræfter at ringe til teleselskaber???). Nu fungerer det så næsten - jeg ringer bare lige igen når jeg kommer ligeså frisk hjem fra arbejdet i morgen og får ordnet resten.

Her i eftermiddag havde vi aftalt at jeg skulle have børnefri (efter tre uger med børn i døgndrift hvor jeg til tider virkelig har ønsket mig selv - eller dem - langt væk. Bare for en time eller to), så jeg tog ind til civilisationen efter arbejde. Fik ordnet en aftale med min optiker og shoppet lidt og spist lidt. Men når man så endelig har et par timer eller tre til sig selv, er det jo så at man lige går og savner de der børn lidt, og så skynder sig hjem så man kan nå at komme hjem og putte dem. Meget mærkeligt.

Slut prut

Definitivt sidste feriedag i dag. I morgen skal vi alle fire tilbage til hverdagen, og det er faktisk ok. Jeg glæder mig til at komme på arbejde og få lidt fred. Der er ihvertfald ingen der råber "moar, moar" ustandseligt og klamrer sig fast i mine bukser. Nu har farmand lige taget chilien og sludrechatollet med til Bilka for at handle, så moar kunne få hvilet ørene lidt herhjemme. Det var tiltrængt.

Ugen er brugt til at få ting fra hånden herhjemme. Ting der irriterer i hverdagen og som ikke fungerer. Såsom alle CD´erne der lå i bunker i et skab uden noget som helst system, og som derfor aldrig blev spillet. De er nu kommet op i hylder i alfabetisk orden. Selvom vi ikke køber vanvittig mange CD´er mere. Den sidste dog i Norge, hvor vi i panik over ikke at have noget musik i bilen stoppede ved en lille lokal butik, og farmand kom ud med en gammel Guns & Roses. Alternativet var Vikingarna. Umuligt at opdrive en CD i Norge - der har de nemlig spotify. Det ville jeg ogå gerne have, men som dansker skal man have en svensk postadresse, og det har jeg ikke...Nogen der kender alternativer til spotify, itunes og wimp? Det var så et sidespring - men det ser faktisk ret pænt ud med de CD´er nu.

Der er også styr på børnetøjet, der flød over kommodeskufferne og chilien og sludrechatollet har fået nye senge. Ja, der har været nogle ture i Ikea denne uge.

Jeg kan faktisk godt lide sådan nogle sidste-sommerferie-dage. Er jeg mærkelig? Selvom mit job er kommunalt og indimellem burakratisk og rutinepræget så det er til at brække sig over, er der også lyspunkter. Desuden er jeg blevet ekspert i kreative løsninger på burakratiet, jeg har gode kolleger og en super chef. Og jeg synes faktisk, at til trods for to børn der skal hentes og bringes i hver sin retning, hus og to fuldtidsjob, har vi ikke problemer med at få tingene til at hænge sammen.

Og nu sidder jeg så og overvejer hvilke fritidsaktiviteter vi skal kaste os over her til efteråret. Vi har haft et år uden nogen aktiviteter for familien, da vi lige har haft brug for at trække vejret det her år. Nu er chilien blevet større, og jeg har mod på at bevæge mig udenfor matriklen en aften eller to om ugen, og jeg har ihvertfald lyst til at lære noget nyt og se nogle mennesker. Leder lige efter et passende fotokursus i nærheden - det kunne jeg ihvertfald godt bruge. Gerne et der ikke er for teknisk. Desuden har jeg fundet en løbeklub - jeg kan bestemt bruge nogen til at holde mig i ørnene på det område i de kolde vinteraftener hvor sofaen bestemt trækker mere end løbeskoene. Chilien skal få gå til noget gymnastik/sang-noget, og turboen må vælge mellem gymnastik og musikskole, hvis vi kan finde et hold for hende.

Hm...Bilkaturen trækker åbenbart ud. Det gør slet ikke noget. Så kan jeg måske også få læst noget avis. Det kunne være herligt!

Ud på tur til Norge

Nu er så Norgesekspeditionen forlængst overstået, og konklusionn må så være at Norge er meget, meget smukt, og rigtig dyrt.

Her er noget natur med natur på, taget mens vi kørte over Dovrefjell. Man kan åbenbart tage billeder mens man kører - altså jeg mener i fart. Og når man nu ligger der i kø bag alle de tyske wohnmobilen, kan man jo lige så godt bruge tiden til noget fornuftigt.



Chilien viste for alvor at hun havde norsk blod i årene. For vi skulle jo ud på tur - faktisk var vi ret meget ude på tur. Men især én dag imponerede hun med sit turgåingstalent. Hun hylende op, hvis jeg gerne ville bære hende et stykke, og hvis hun ikke syntes hun fik ros nok, sørgede hun selv for at holde gejsten oppe, ved at fortælle sig selv at hun var "dytti, dytti".
Turboen er noget tungere at have med på tur. Men hun fik da også kravlet sig op på en fjeldtop - ved hjælp at udsigt til udsigt og chokoladekiks på toppen.

Mor og far kom også på tur - bytur uden børn. Vi ruslede rundt i Trondheim en hel dag, og drak en lille øl på en af byens hyggelige beværtninger

Og når man nu var på tur, skulle man selvfølgelig også have en ordentlig norsk øl til formålet (prisen forbigås i stilhed). Øllen kan iøvrigt varmt anbefales, hvis den kan fås i Danmark (hvor den sandsynligvis vil være noget billigere). Den er fra bryggeriget Nøgne Ø.

Her har I mig tilbage!

Så var dén del af ferien vist slut - ferierejsen og blogferien. I skal nok få referat af turen når jeg har sorteret lidt i de 500 feriebilleder. Vi har jo været der oppe i det kolde nord i et par uger. Med vægt på kolde. Men vi har haft det fint - badedragtene kom dog ikke i brug - det gjorde til gengæld fleecetrøjer og gummistøvler.

Men lige nu er jeg så træt at jeg altså liiige skal lange mig på sofaen resten af aftenen, nu hvor de søde små sover lige om lidt. Turboen har nu ferie fra børnehaven på fjerde uge, og det begynder at kunne mærkes. Vi kom hjem lørdag formiddag, og hun løb over til naboen med det samme - og vi så ikke ret meget mere til hende resten af weekenden. Men idag er naboen startet i fritteren, og det er desværre faldet sammen med at turboen er blevet ramt af munddiarré. Hvis bare hun kunne sige noget fornuftligt, men det er bare....snak. Hendes mund kan kun pasificeres med is, men der er jo desværre begrænsninger på hvor mange hun kan få på en dag.