lørdag den 3. november 2012

Snart jul

Så er vi landet i november - og det er på høje tid at starte med juleforberedelserne. Ihvertfald hvis man har samme tempo som mig. Første punkt er juletrætæppe. Det har vi ikke. Ergo må jeg sy et. Selve tæppet er et færdig klippet & kantet hessiantæppe fra Stof & stil. Jeg vil bare sy noget stof langs kanten, og en sy en lidt mere fiks kant på. Aftenen er brugt på at klippe nogle stofbidder til - nogle lidt juleagtige og andre slet ikke. Egentlig havde jeg tænkt at bruge noget af Ikeas julestof med lidt granvister og træstubber på. Men da jeg troppede op i Ikea i dag var de udsolgt, og fik ikke mere af det ind igen. Bevares - vi er jo kun lige kommet ind i november...men jeg ved jo at DIY-folket er tidligt på den, og at det er mig der må revidere min opfattelse af niks julehejs før 1. november.

En anden ting jeg lige overvejer at revurdere - apropos juletræer - er hvornår man tager juletræet ind og pynter det. Jeg er vant til at juletræpyntning er noget man laver lillejuleaftens aften. Til gengæld har han træet stående langt ind i det nye år.  Men den går åbenbart ikke helt i Danmark, for farmand insisterer på at juletræet skal ud inden nytårsaften - hvilket sådan set jeg er enig i. Når man har julet siden sidst i oktober, trænger man lidt andre boller på suppen når man når nytår....så måske overvejer jeg at tage juletræet ind et stykke inden jul i år. Men lad os nu lige se hvornår det her tæppe er færdigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar