mandag den 29. oktober 2012

solsøndag

Nogen er fyldt 4 år siden sidst. Hun har brugt det meste af weekenden på at valse rundt i sin nye gymnastikdragt og sine nye gymnastiksko.


Vejret har jo ikke fejlet noget i weekenden. Jeg pakkede kiks og saftevand i går og beordrede tropperne ud i skoven. Dét gad turboen da ihvertfald ikke. Men vil man have kiks og saftevand, må man jo indfinde sig - der var ingen servering herhjemme. Så under protester og brok fik jeg samlet tropperne og drog afsted (I virkeligheden drejede sig om ca 500 meters spadsertur).


Vi fandt noget vand man kunne smide ting i, nogle blade, grene, svampe og noget sol. Så blev der ellers leget til den stor guldmedalje. Og anrettet kunstfærdige retter. Efter meget lang tid, mente jeg der var tid til at finde hjemad igen. Men der var jo slet ikke leget færdigt endnu. Så til sidst blev de slæbt hjem under endnu større protester. Det er sgu ikke nemt. Men smukt var det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar