søndag den 7. oktober 2012

Fredelig søndag efter stormfuld lørdag

Nogle weekender er totalt mærkelige. I går var vi lettet over at være fire mennesker i live da vi gik i seng. Bølgerne gik rimelig højt, børnene var uoplagte og havde verdens korteste lunter. Så korte at jeg til sidst ved 15-tiden måtte brøle  for at overdøve bølgerne HVEM VIL HA´ POPCORN OG FILM??? Sådan kan man købe sig til lidt ro for en stund.

Idag har de været verdens bedste venner, og leget i mistænkelig lang tid ovenpå i formiddag. Og der var adgang strengt forbudt for voksne. Det eneste jeg fik at vide var at "vi leger med modellervoks i mor og fars seng". Hvilket jo ikke lyder særlig betryggende. Efter noget tid fik jeg serveret det her måltid 


Solen skinnede, så vi pakkede madpakker og kaffe for at indtage frokosten ved en sø lige overfor vores hus. Lige pludselig skinnede solen ikke mere, og kaffen blev udvandet af alt det våde der væltede ned fra oven. Vi løb i dækning under nogle træer - børnene syntes det var enormt festligt. Sjaskvåde tøffede vi hjem igen.


Her til aften kom jeg i tanke om at jeg savnede min symaskine lidt. Jeg gik igang med et lille overskueligt projekt - grydelapper. Det irriterer mig lidt at jeg ligesom aldrig kommer videre fra grydelapstadiet. Jeg kunne godt tænke mig tid, overskud og evner til lidt mere avancerede projekter.


Så er jeg klar for en ny arbejdeuge - den sidste inden ferien. Iført mine nye blå bukser, som posten kom med i går. De er meget, meget blå. Måske lidt mere end jeg havde forestillet mig. Men det er jo så moderne - så går det jo nok.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar