tirsdag den 29. maj 2012

De sidste par årstider

Så gik der vinter og vår igen.... (har man overhovedet det udtryk på dansk?). Der føles ihvertfald som vi har været igennem et par årstider siden jeg sidst var forbi bloggen. Sommeren virker i hvertfald til at være passeret, og det ligner mest af alt noget efterårsagtigt udenfor. Men vi har haft travlt. Vi har jo været en tur oppe nordpå, pigerne og jeg. Vi nåede meget på en uges tid; konfirmation, lidt ture og nationaldagen 17. maj.

Strandtur i blæsevejr er altid et hit



En lille klat sne, fandt vi da også


Klar til 17. maj i det stiveste puds


Hipp hipp hurra - som de siger deroppe

Så kommer optoget!

...og sådan ser de ud.


Vel hjemme igen, skulle farmand opereres. Ikke noget alvorligt, men alvorligt nok til at han lå på sofaen en lille uges tid, så børne og hus var ligesom min opgave. Jeg tror så nu at vi er færdig med diskussionerne omkring "hvorfor er det altid mig" og "du gør aldrig og jeg gør altid". Pyh - opvasken tårnende jo sig op, aftensmad var der ikke rigtig nogen der tænkte på...Og så kom sommeren. Og så havde man jo travlt med at sidde på terrassen og bælle hvidvin. Godt sommeren forlod os, så man kan få lavet noget igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar