tirsdag den 1. november 2011
Godnat
På arbejde troede jeg at jeg havde indkaldt 18 borgere til et møde. Der kom ikke nogen. Heller ikke så mærkeligt, da de først er indkaldt til i morgen. Ud på formiddagen ringer en lettere irriteret farmand på min arbejdstelefon. Han havde smækket sig ude da han skulle afsted med chilien i børnehave, og ringet til mig RIGTIG mange gange et par timer tidligere. Det havde jeg ikke lige opdaget. Så han havde brækket noget af terrassen op i håb om at finde en ekstranøgle der vistnok en gang er blevet tabt ned imellem terrassebrædderne. Det lykkedes ikke, så nu er vores bagdør uden vinduesglas.
Og her sidder jeg nu og synes lidt jeg fortjener en stor tak - og gerne en gave. Bagdøren skulle nemlig være skiftet ud i lørdags. Men fordi "nogen" havde smidt dørens håndtag og lås væk, kunne den ikke monteres. "Nogen" har nu fundet håndtaget og låsen igen bagefter, men det var jo et held at det jo ikke nu er den nye dør der nu står med knust rude.
Jeg fik også ringet til intet mindre en to telefonselskaber for at brokke mig over min telefon der ikke virkede, da jeg sådan er lidt between selskaber i øjeblikket. Det havde jeg sådan set ikke behøvet. Jeg kunne bare have sat sim-kortet i den rigtige vej i går aftes.
Nåmmen. I morgen BLIVER jeg hjemme under dynen, har jeg besluttet. Skal passe min snotnæse og ellers bare koncentrere mig om ikke at lave ulykker. Godnat.
mandag den 24. oktober 2011
Tøsetur
Så var vi også godt trætte. Men smuttede forbi de nyåbnede Torvehaller efter cupcakes fra Agnes, som skulle nydes i hotelsengen til Disneysjov:
Der kan klippes og klistres, og man kan gå amok med limpistolen
Efter godt tre timer i himmelen, måtte jeg slæbe turboen ud - men mor var altså sulten. Og toget hjem ventede på os. Men sådan en tur uden irriterende lillesøstre, fædre og andre forstyrrende elementer kan klart anbefales!
torsdag den 20. oktober 2011
Ferieramt
søndag den 2. oktober 2011
Weekenden i billeder
Ved siden af bålstedet ligger æblehøjen. Kan I ikke se æblerne, siger I? Det kan jeg ikke heller, rigtig, men farmand har jo en forestillingsevne ud over det sædvanlige. Så her skal der lige planeres lidt på toppen, sås noget græs af en art og så skal der plantes æbletræer rundt. Grenene går sådan sammen ind over højen når de bliver lange nok, og så kan man så ligge oppe under grenene på et tæppe med en bog og kigge op i trækronerne. Det passer nok nogenlunde med at træerne bliver store nok når børnene flyver fra reden, for jeg kan ikke rigtig se for mig kombinationen fred, bog & børn de nærmeste mange år.
Til trods for de flereogtyve grader i weekenden, har chilien insisteret på at tilbringe dele af den iført sit nye regntøj med sine nye gummistøvler. I morgen bliver hun børnehavepige - i den samme naturbørnehave hvor storesøsteren gik. Vi er ret spændte på morgendagen!
fredag den 23. september 2011
Verdens smukkeste lynlås
tirsdag den 20. september 2011
Reprise
tirsdag den 13. september 2011
Overspring
søndag den 11. september 2011
Superbe søndag
Vi har haft sådan en fabelagtig søndag i dag, nemlig. Nogen har talt ned til denne dag - selv lavet en kalender med papir og limstift hvor man river en seddel af for hver dag der er nærmere målet (nej, det var ikke mig. Eller farmand. Og chilien er slet ikke så ferm med saks og limstift endnu). Så vi var glade da solen skinnede i morges og familien satte kurs mod Valdemar Slot på Tåsinge og årets Barda-træf. Super godt og totalt gennemført arrangement. Og 20 grader og sol gjorde jo ikke dagen mindre vellykket. Herlige omgivelser og børn der hyggede sig - og turboen der satte ny rekord i kø-ståning. Hun er sandelig tålmodig når det gælder.
Klar, parat....
Turboen skulle males i hovedet som en ork. Chilien skulle bare være blå...
En ork i (næsten) frit svæv!
Og vi tæller allerede ned til næste år...
tirsdag den 6. september 2011
Siden sidst
Og hvad er der så sket siden sidst? Faktisk meget lidt. Tiden er ligesom løbet med mig selv hængende på slæb. Der har været noget sommer. Med lejlighedsvis sol. Der har været noget ferie - både sydpå og nordpå. Jeg har fået en skolepige - bare sådan lige pludselig (og så er det at jeg synes at det der skole stiller alt for store krav til forældrene, som jeg ikke var forberedt på. Idag, fx skulle de fotograferes - dvs redt hår og pæn sweather på. Cyklen skulle med og skulle inspiceres af politiet, så alle reflekser, ringeklokker, cykellåse og Cykelhjeælmen Der Altid Bliver Væk, skulle der være tjek på. Og gymnatiktøj. Og så skal der læses 15 minutter hver eftermiddag.) Og lige om lidt har jeg heller ikke dagplejebarn mere, men et rimelig stort børnehavebarn. Ikke noget at sige til at det er svært at hænge med, synes jeg.
Jeg har også lejlighedsvis øvet vold på min symaskine. Men resultaterne bliver ikke sådan liiiige i øjet. Af en eller anden grund går finishen fuldstændig fløjten, og det hele kommer til at se sådan lidt underligt ud. Så nu jeg har allieret mig med meget sykyndig kollega til sydate med tips & tricks, og satser på andre boller på suppen.
Jeg er også gået hen og blevet pinoholic. Det hedder det vidst. Man kan ihvertfald få rigtig meget tid til at gå med pinterest. Min profil ligger lige her:
http://pinterest.com/eivora/
Og nu vil jeg så pinne noget mere. Og pleje min snotnæse med noget urtethe og hvis det ikke var fordi klokken ikke engang er middagstid, ville jeg snuppet en lille sjat af den flaske Lagavulin, der står og kigger på mig. Kun til medicinsk brug, forstås.
søndag den 3. april 2011
Indledende forårsøvelser
Læserservice
torsdag den 31. marts 2011
Task completed
Bloggen er lidt under forandring i øjeblikket. Jeg er bare ikke nogen teknisk nørd, så jeg prøver mig lige lidt frem. Billedet for oven er et andet fejlskud af chilien. hun dukkede sig ligesom jeg skulle tage billedet, så det er altså chiliens hue I ser. er dog på jagt efter et lidt mere sigende billede for bloggen. Eller måske er netop fejlskud meget rammende for hvad der foregår her?
mandag den 28. marts 2011
Nyt fra lasarettet
tirsdag den 22. marts 2011
Gæt en dims
Jeg er sådan lidt øv over at hun skal i skole snart. Hun har en særdeles livlig fantasi og er en udpræget krea-pige. Noget hun får alle mulige muligheder for at udlevet i verdens bedste børnehave. Skal hun så nu i sådan en kreativitetsdræbende skole, som jeg gik i engang? Heldigvis har vi valgt en skole der gerne skulle give plads til (nogle af) hendes skøre påfund. Der skulle jo gerne heller ikke være noget modsætningsforhold mellem at bruge sin fantasi og at lære noget. Jeg håber virkelig der er plads til begge dele.
mandag den 21. marts 2011
Luftforandring
Bagefter var der tøsesludren, rødvin, takeaway og cupcakes fra Agnes i super selskab.
Tidligt søndag formiddag spadserede jeg turen fra Frederiksberg langs Gammel kongevej til Hovedbanegården. Man kan altså komme til at savne København en lille bitte smule i sådan en gang forårssol.
fredag den 18. marts 2011
Opladning
Jeg har syet lidt på pigernes nederdele her til aften. De er ved at være ferdige nu. Og de er sørme pænt syet, om jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo, for der er ihvertfald ikke nogen andre her der bemærker det). Så måske lykkes min intention - at sy noget man kan være bekendt at vise sine børn offentligt i.
søndag den 13. marts 2011
Ud på tur
Jeg har også hevet symaskinen ned fra loftet igen i weekenden. Målet er et par nederdele til pigerne som man ikke er flov over at vise dem offentligt i. Dagen i dag er brugt til at tage op....jeps - igen drejer det sig om noget skråbånd der ikke kunne slippe igennem den ret skrappe kvaliteteskontrol. Så fandt jeg da ud af hvor hurtigt sådan noget skråbånd kan syes på, og hvor langsomt det kan pilles op.
mandag den 7. marts 2011
Ikke alligevel
lørdag den 5. marts 2011
Forår!
fredag den 4. marts 2011
Pauseskriverier
torsdag den 24. februar 2011
Nyt fra ishuset
Men vi rømmer huset igen i dag. Igår havde vi pakket børn og diverse hejs ind i bilen for at tage på sanseudstilling til de åbnede kl 10. For at konstatere at de åbnede kl 12 om tordagen da vi nåede frem. Så vi prøver igen i dag. Nogen havde til og med tjekket åbningstiderne inden vi tog hjemmefra, men bare ikke koblet oplysningerne om torsdagens åbningstider med den reelle ugedag. Denne nogen er nu fyret som ansvarlig rejsearrangør for familiens sommerferie. Nå. Men nu er åbningstiderne tjekket igen. Dobbeltjekket. Og farmand har fået sit årlige impulsive indfald og inviteret sin kone i byen i aften. Man skal jo mærke man har ferie.
onsdag den 23. februar 2011
Vinterferiehurlumhej
Kun chilien er ikke helt fortroligt med alt det her hurlumhej. Den nye vandvarmer til solpanelerne der har stået indpakket på terassen siden den ankom i sidste uge er lige nu ved at blive pakket ud af en mand. "Åh nej!!! (meget dramatisk ) "han pakker gaven ud!!!!"
Lige om lidt smutter vi. Til Odense og sanseudstilling med hele familien. Og der er lovet hjemmelavede vafler og kakao til at varme sig på når vi kommer hjem.