Godnat

Nogle dage skal man bare ikke stå op. Idag skulle jeg ønske jeg ikke havde gjort det. Jeg burde fattet mistanke om dag med dårlig karma da jeg hostende og med snotnæse tændte radioen til de sædvanlige nyheder på P2 kl 06.00. Inden jeg havde fået min kaffe. Men der var ikke P2. Der var et eller andet nymodens moderne pjank, 24/7. Sådan noget kan jeg ikke klare uden kaffe. Nå. Men morgenen gik sin gang og jeg kom mig på arbejde. Uden en mobil der virkede. Den har insisteret på at være offline efter at jeg pillede ved Sim-kortet i går aftes.

På arbejde troede jeg at jeg havde indkaldt 18 borgere til et møde. Der kom ikke nogen. Heller ikke så mærkeligt, da de først er indkaldt til i morgen. Ud på formiddagen ringer en lettere irriteret farmand på min arbejdstelefon. Han havde smækket sig ude da han skulle afsted med chilien i børnehave, og ringet til mig RIGTIG mange gange et par timer tidligere. Det havde jeg ikke lige opdaget. Så han havde brækket noget af terrassen op i håb om at finde en ekstranøgle der vistnok en gang er blevet tabt ned imellem terrassebrædderne. Det lykkedes ikke, så nu er vores bagdør uden vinduesglas.

Og her sidder jeg nu og synes lidt jeg fortjener en stor tak - og gerne en gave. Bagdøren skulle nemlig være skiftet ud i lørdags. Men fordi "nogen" havde smidt dørens håndtag og lås væk, kunne den ikke monteres. "Nogen" har nu fundet håndtaget og låsen igen bagefter, men det var jo et held at det jo ikke nu er den nye dør der nu står med knust rude.

Jeg fik også ringet til intet mindre en to telefonselskaber for at brokke mig over min telefon der ikke virkede, da jeg sådan er lidt between selskaber i øjeblikket. Det havde jeg sådan set ikke behøvet. Jeg kunne bare have sat sim-kortet i den rigtige vej i går aftes.

Nåmmen. I morgen BLIVER jeg hjemme under dynen, har jeg besluttet. Skal passe min snotnæse og ellers bare koncentrere mig om ikke at lave ulykker. Godnat.

Tøsetur

Skal da ellers love for at den ferie fik en brat slut med mega lang kursusdag i dag. Så er der godt man har nogle billeder at kigge tilbage på. Turboen og jeg fik os en lille tøsetur på falderebet af ferien, og København viste sig fra sin bedste side. Programmet var tætpakket med en lille smule shopping, spadertur i Kongens Have:

 Turboen faldt pladask for det her kludetæppe der hang og pyntede på Rådhuspladsen:

Vi var i Nikolaj Kirke og se udstillingen Hotel Nikolaj, hvor man får gennem et fiktivt hotel og får historien om beboerne på de forkellige værelser, og hvor man med hjælp af dufte, lyde og andre effekter er med til at fortælle historien. Her er det turboen der er igang med duftningen:

 Kaffe og kakao på mors gamle stamcafé bagefter:

Så var vi også godt trætte. Men smuttede forbi de nyåbnede Torvehaller efter cupcakes fra Agnes, som skulle nydes i hotelsengen til Disneysjov:

 Et af turens højdepunkter - at ligge i sengen og se fjernsyn (og spise cupcakes!) Glad og træt:

Næste dag var vi friske igen. Jeg føler jeg i to dage har gået tur med en hoppende kænguru i hånden. Turboen er ude af stand til at gå normalt som andre mennesker. Der skal hoppes og løbes hele tiden. Og da vi kom forbi hegnet ved Kongens Have, skulle der selvfølgelig kravles langs gitteret

Målet for dagen var Statens Museum for Kunst. De har et rigtig fint værksted for sådan nogle som turboen, hvor man for den nette sum af 30 kroner i efterårsferien nemt kan få nogle timer til at gå.

 Der kan klippes og klistres, og man kan gå amok med limpistolen

 Og der kan males - og man er meget koncentreret.

Efter godt tre timer i himmelen, måtte jeg slæbe turboen ud - men mor var altså sulten. Og toget hjem ventede på os. Men sådan en tur uden irriterende lillesøstre, fædre og andre forstyrrende elementer kan klart anbefales!

Ferieramt

Det går altså ikke alt for stærkt her på bloggen. Har travlt med at holde ferie i øjeblikket. Og enhver der har prøvet at holde sådan en uges ferie med børn, ved hvad jeg taler om - der er altså mere fred og ro på en gennemsnitlig arbejdsuge. Nu skal der jo ske noget - stort set hele tiden. Så vi har været på weekendtur, i svømmehallen, i zoo og en hel del andre småting. Idag havde vi dog trukket stikket ud: Den skulle nemlig stå på havearbejde i det fine efterårsvejr - kun afbrudt af en tur til planteskolen efter planteforsyninger. Anseelige mængder grus og sand skulle flyttes til den nye bålplads (der nu efterhånden ligner lidt en bålplads snart...). Så da den hjemmelavede æbletærte var fortæret (sådan én er nemlig obligatorisk ingrediens i en rigtig efterårsferie) og skulle forbrændes, gik jeg igang med skovl og trillebør. I den første trillebørfuld sagde ryggen knæk, og jeg måtte i stedet bruge eftermiddagen på terrassen med en kold øl mens jeg skuede ud over arbejdende børn og mand. Meget, meget ærgeligt....

Og så til billederne af feriens højdepunkter. Bl.a. en tur til Vesterhavet. Vi skulle alligevel til Skive for at besøge venner, og lagde turen op langs Vesterhavet, når nu vi alleigevl var derover i Jylland....ja, det forstod jyderne ikke rigtigt, for det var da godt nok noget af en omvej. Ja - men en smuk én af slagsen.

Og et billede af formiddagsol over Skive. Byen er faktisk rigtig hyggelig, og det her springvand yder slet ikke byen retfærdighed, men det var hvad jeg nåede inden kameraet løb tør for strøm.

Og i morgen venter nye eventyr. Først over broen på besøg hos den sjællandske klan, inden turboen og jeg tager toget videre til København på pigetur uden irriterende lillesøstre og fædre. Vi skal på udstillinger, cafeer, måske en havnerundfart. Og i morgen på denne tid ligger jeg her i en seng og spiser takeaway og cupcakes fra Agnes og ser fjernsyn. Man må nemlig ikke spise i sengen herhjemme - og at se fjernsyn samtidigt er ikke teknisk muligt. Men på hotel på pigetur må man godt.

Weekenden i billeder

Så skal jeg da love for at den sommer vi aldrig rigtig fik, endelig kom. Og hvis nu man ikke rigtig synes man kunne få varmen, så kan man jo svede tran ved at flytte betonsten fra den ene ende af grunden til den anden. Opgaven lød på fire paller sten der skulle flyttes, men jeg tror nok jeg kun er nået til ca to. Der er jo også nogle børn der skal passes, mad der skal handles og ikke mindst tøj der skal vaskes på sådan en weekend. Farmand havde tildelt mig opgaven med stenene ud fra omtanke for mine begyndende mormorarme. Hvad snakker han om? De virker dog ikke ligefrem overstadige af taknemlighed, mine arme i skrivende stund. Stenene skal blive til et bålsted. Hvor normale mennesker måske ville købe et bålfad, grave et hul og lade det blive ved det, har vi nu et hul på 4 x 5 meter der skal fyldes med div sten og planter. Og et bålfad. Ingen nemme løsninger her, nej desværre.

Ved siden af bålstedet ligger æblehøjen. Kan I ikke se æblerne, siger I? Det kan jeg ikke heller, rigtig, men farmand har jo en forestillingsevne ud over det sædvanlige. Så her skal der lige planeres lidt på toppen, sås noget græs af en art og så skal der plantes æbletræer rundt. Grenene går sådan sammen ind over højen når de bliver lange nok, og så kan man så ligge oppe under grenene på et tæppe med en bog og kigge op i trækronerne. Det passer nok nogenlunde med at træerne bliver store nok når børnene flyver fra reden, for jeg kan ikke rigtig se for mig kombinationen fred, bog & børn de nærmeste mange år.

 Til trods for de flereogtyve grader i weekenden, har chilien insisteret på at tilbringe dele af den iført sit nye regntøj med sine nye gummistøvler. I morgen bliver hun børnehavepige - i den samme naturbørnehave hvor storesøsteren gik. Vi er ret spændte på morgendagen!

Verdens smukkeste lynlås

. 

Jeg var jo ude at sy den anden aften. Og spise verdens bedste pizza. Italienere go home, siger jeg bare. Min kollega har åbenbart særdeles skjulte talenter indenfor pizzabagning - og nu har jeg fået alle tricksene. Men det var nu ikke dét jeg kom for. Hun er nemlig også en særdeles habil syerske, så det var egentlig disse tips & tricks jeg skulle aflure. Projektet var en nederdel til mig. Med både linning, indsnit og lynlås. Noget der for en uges tid siden ville skræmt mig langt væk. Men som jo overhovedet ikke er noget at være bange for, kan jeg nu se. Her er så resultatet som det foreligger nu. Med indsnit og verdens pæneste lynlås. Nøj, hvor er det smukt syet. Linningen er jeg ved at sy sammen i hånden - pænt skal det jo være. Og lommer med noget mønsterhalløj, som jeg endnu ikke helt har et klart billede af, kommer der også

Og nu er der weekend. Jeg er rigtig glad for sådan nogle fredag eftermiddage. Især når solen skinner, man kan drikke en øl på terrassen og de søde små leger. Og med noget god fredagsmusik i baggrunden. Jeg er for nyligt faldet over en plade hvor det her er gået hen og og blevet familiens yndlingsnummer. Mon ikke det bliver en god weekend med sådan én start?  Og med figentærte i oven lige om lidt. God weekend derude!

Reprise

For et par uger siden lod jeg mand passe børn en søndag aften. Chilien er midt i den der frygtelige fase hvor det tit er umuligt at få hende til at sove til middag, hvilket med garanti ender med en skrigende hystade fra ca kl 15 og resten af dagen. Det her var så én af de dage. Så jeg tog bilen og smuttede i biffen for at se Woodys nye mesterværk. Og hvilken film! Død underholdende. Og flot - men nu har jeg nu også en forkærlighed for parisiske film. Og så fik man lige sine litterære klassikere genopfrisket. Og lært noget nyt (jeg troede fx at Djuna Barns var en DJ fra København...). Jeg er modstander af at se film flere gange. Spild af tid, synes jeg det er. Men jeg kunne absolut lokkes i biffen igen til denne her. Og når den kommer på DVD står jeg og tripper.

Og nu til de indledende øvelser til morgendagens syaftale. Jeg har en kollega der er en ørn til at sy. Det er jeg ikke. Jeg har syet lidt i sommer på min egen autodidakte facon, men rigtig pænt bliver det ikke. Nu skal så min kollega vise mig i morgen aften hvordan man rigtig gør. Har fundet et Burda-mønster mærket "easy" på en nederdel som jeg allerede nu har et anstrængt forhold til: For det første skal jeg gå to størrelser op i forhold til hvad jeg normalt bruger - så er man kommet ret dårlig fra start hos mig...Og dernæst fatter jeg absolut nada af syvejledningen. Men nu ved jeg der er hjælp forude!

Overspring

Dette er en overspringshandling. Pigerne og jeg er alene hjemme -  farmand er taget på lejrskole til København, så nu skal vi rigtig hygge herhjemme i tre dage. Og det går forrygende. Det er ikke længe siden jeg ville synes at tre dage med de to alene måske var lige i overkanten. Men ingen er røget i loftet af frustrationer så langt, og de hører (næsten) efter hvad man siger. Og nu nyder jeg freden efter at de er puttet. Jeg burde bestemt selv putte nu, men her er så fredeligt....så jeg skal bare liiiige....

Jeg kan jo så gøre jer opmærksomme på denne her genistreg som min lillebror har begået. En lille snut har har produceret i sin have med forhåndenværende mennesker og rekvisitter. Er det bare mig der får Coppola-associationer? Jeg ved godt jeg ikke er objektiv, men jeg synes altså det er rasende godt lavet. Og dejligt at kigge på her hvor efterårstormen suser rundt huset.

Superbe søndag

Er der overhovedet nogen her? Man kan jo ikke holde et halvt års pause fra blogland og forvente at folk (alle mine tre læsere) sidder parat når jeg finder det for godt at vende tilbage, vel? Så indtil videre sidder jeg her sådan lidt for mig selv.

Vi har haft sådan en fabelagtig søndag i dag, nemlig. Nogen har talt ned til denne dag - selv lavet en kalender med papir og limstift hvor man river en seddel af for hver dag der er nærmere målet (nej, det var ikke mig. Eller farmand. Og chilien er slet ikke så ferm med saks og limstift endnu). Så vi var glade da solen skinnede i morges og familien satte kurs mod Valdemar Slot på Tåsinge og årets Barda-træf. Super godt og totalt gennemført arrangement. Og 20 grader og sol gjorde jo ikke dagen mindre vellykket. Herlige omgivelser og børn der hyggede sig - og turboen der satte ny rekord i kø-ståning. Hun er sandelig tålmodig når det gælder.

 Klar, parat....

 Turboen skulle males i hovedet som en ork. Chilien skulle bare være blå...

En ork i (næsten) frit svæv!

Og vi tæller allerede ned til næste år...

Siden sidst

Det hjælper åbenbart ikke at finde en header med Revolution og tro at nu bliver bloggen pludselig bloggen nyskabende, interessant og banebrydende. Ikke engang Enhedslisten tror på revolution mere. Så nu er revolutionen væk og erstattet af den eneste anden header jeg sådan kunne finde gratis derude og selv formå at få installeret.


Og hvad er der så sket siden sidst? Faktisk meget lidt. Tiden er ligesom løbet med mig selv hængende på slæb. Der har været noget sommer. Med lejlighedsvis sol. Der har været noget ferie - både sydpå og nordpå. Jeg har fået en skolepige - bare sådan lige pludselig (og så er det at jeg synes at det der skole stiller alt for store krav til forældrene, som jeg ikke var forberedt på. Idag, fx skulle de fotograferes - dvs redt hår og pæn sweather på. Cyklen skulle med og skulle inspiceres af politiet, så alle reflekser, ringeklokker, cykellåse og Cykelhjeælmen Der Altid Bliver Væk, skulle der være tjek på. Og gymnatiktøj. Og så skal der læses 15 minutter hver eftermiddag.) Og lige om lidt har jeg heller ikke dagplejebarn mere, men et rimelig stort børnehavebarn. Ikke noget at sige til at det er svært at hænge med, synes jeg.


Jeg har også lejlighedsvis øvet vold på min symaskine. Men resultaterne bliver ikke sådan liiiige i øjet. Af en eller anden grund går finishen fuldstændig fløjten, og det hele kommer til at se sådan lidt underligt ud. Så nu jeg har allieret mig med meget sykyndig kollega til sydate med tips & tricks, og satser på andre boller på suppen.


Jeg er også gået hen og blevet pinoholic. Det hedder det vidst. Man kan ihvertfald få rigtig meget tid til at gå med pinterest. Min profil ligger lige her:
http://pinterest.com/eivora/


Og nu vil jeg så pinne noget mere. Og pleje min snotnæse med noget urtethe og hvis det ikke var fordi klokken ikke engang er middagstid, ville jeg snuppet en lille sjat af den flaske Lagavulin, der står og kigger på mig. Kun til medicinsk brug, forstås.

Indledende forårsøvelser

Jeg tror godt vi kan sige at foråret er ankommet nu. Her har weekendeden ihvertfald stået på diverse forårsaktiviteter. Jeg lagde ud med et besøg hos min stofpusher i fredags. Har jo planer om at sy yndige (men nemme!) sommerkjoler til de søde små. Gjorden så en gigantisk brøler og gav turboen sybogen, og bad hende selv vælge mønster. Hun valgte selvfølgelig den med knapper i ryggen, krave og med skørt i flere stoffer der er rynket sammen. Den eneste avancerede model i hele bogen. Kunne jo ikke trække i land, så nu må jeg jo bare finde ud af det. Så kan jeg lære det. Stofferne er blevet vasket nu og tørrer på noren. Nogen skal blive til kjoler, og noget til chiliens hue, sofapuder og andet nemt & godt.

Weekenden er også blevet fordrevet med at beundre søde børn der leger. Jeg er også blevet inviterettil fest bag legehuset. Til salat med flødeskum, sandchokoladekager og andet godt. Med chilien som en lidt irriterende borddame. Hun har lært noget nyt. Hun synes det lyder meget smart når man siger "ved du hvad?". Det siger hun så. Så siger jeg "nej, det ved jeg ikke". Det ved hun åbenbart heller ikke, for så starter hun forfra. Og sådan kan man jo få en weekend til at gå.

Chilien og jeg har været ude og købe blomster, som vi har plantet. turboen har så dekoreret krukkerne med post it sedler med blomstens navn på. De er alle nemlig navngivet. Nogen af dem er plukket og ligger i pres. De skal blive til herbarium - vi har nemlig lest om Snabels Herbarium

Læserservice

Dette er en læserservice til norske læsere der er Helle Helle fans. jeg ved nemlig der er nogen derude. Hendes nye bog er på gaden den 15. april - jeg tæller selv ned. I mellemtiden kan man hygge sig med det her superbe interview (igen et usynligt link...)fra dagens Politiken.

Task completed

Jeg har lagt sidste hånd på de nederdele jeg skulle sy til pigerne. Og jeg tror faktisk at jeg godt tør vise dem offentligt i dem - hviklet også var sucesskriteriet. De er ret glade for dem, og de tog dem gladeligt på. Men da de så skulle posere forran kameraet, var det så filmen knækkede. At få dem til at se nogenlunde normale ud begge to samtidigt, er et umuligt projekt.

Jeg har iøvrigt også strikket mit juleprojekt færdigt - en vest til chilien. Nogen gange lykkes det at få hende til at posere

Andre gange går det helt galt.

Bloggen er lidt under forandring i øjeblikket. Jeg er bare ikke nogen teknisk nørd, så jeg prøver mig lige lidt frem. Billedet for oven er et andet fejlskud af chilien. hun dukkede sig ligesom jeg skulle tage billedet, så det er altså chiliens hue I ser. er dog på jagt efter et lidt mere sigende billede for bloggen. Eller måske er netop fejlskud meget rammende for hvad der foregår her?

Nyt fra lasarettet

Det er hermed bevist at man kan holde liv i en blog ved at opdatere den hver gang man er hjemme med syge børn. Jeg gjorde ellers et tappert forsøg på at aflevere chilien i morges, men måtte tage den ualmindeligt slatne chili med hjem igen. Heldigvis har hun lige opdaget sin storesøsters aflagte Sigurds Bjørnetime film, så med filmen på repeat og mor med computer i sofaen fik vi lige et par timer til at gå.

Jeg tog mig en rundtur i blogland og faldt over hende her. Seks børn! Som hun by the way bare har snuppet under armen og taget et år med til Frankrig. Og spændende karriere kørende. Godt nok åbenbart mormon, men alligevel. Og her sidder jeg og kan dårligt styre to børn (ihvertftald ikke deres snotnæser) og med en "karriere" som kommunal sagsbehandler. Hvor var det lige at det gik galt? Har Gud noget med det at gøre? Lige før man overvejer at konvertere til et eller andet.

Lyspunktet er at solen skinner og at foråret er kommet til Danmark. Se selv.

chilien i den store vogn og bamse i den lille. Han blev også fodret og skiftet på inden han kom ud at sove, selvom chilien var ved at være træt af at fodre ham med rugbrødsmadder;"Du kan altså selv spise, bamse. Gider ikke hjælpe dig mere nu."

Gæt en dims

Denne her dims lå og flød i vores entré. Jeg ville smide den udenfor på trappen - sidste stop før skraldespanden. Nogle strå med noget avispapir rundt om - endnu ét af turboens fund fra børnehaven. Men så er det turboen bliver panisk og råber op. "Du skal altså ikke smide mit lyssværd ud, moar!" Øh...lyssværd. Det havde jeg ikke lige overvejet at det kunne være. Overhovedet. Men når hun siger det, så kan jeg da godt se at det er lige præcis er dét det er.

Jeg er sådan lidt øv over at hun skal i skole snart. Hun har en særdeles livlig fantasi og er en udpræget krea-pige. Noget hun får alle mulige muligheder for at udlevet i verdens bedste børnehave. Skal hun så nu i sådan en kreativitetsdræbende skole, som jeg gik i engang? Heldigvis har vi valgt en skole der gerne skulle give plads til (nogle af) hendes skøre påfund. Der skulle jo gerne heller ikke være noget modsætningsforhold mellem at bruge sin fantasi og at lære noget. Jeg håber virkelig der er plads til begge dele.

Luftforandring

Det var godt at komme ud og få noget luftforandring i weekenden. Det var meningen jeg ville bruge lørdag eftermiddag på en udstilling eller noget andet billigt, men når man først starter på at gå i butikker, er det altså svært at stoppe. Er I forresten klar over at shopping er meget hårdt for ens lægge? Mine er ihvertfald helt ødelagte nu. Et tegn på at jeg er ude af træning.
Bagefter var der tøsesludren, rødvin, takeaway og cupcakes fra Agnes i super selskab.


Tidligt søndag formiddag spadserede jeg turen fra Frederiksberg langs Gammel kongevej til Hovedbanegården. Man kan altså komme til at savne København en lille bitte smule i sådan en gang forårssol.

Opladning

For lidt siden reklamerede Christina på meget charmerende vis (her er der så et usynligt link....) for de her shuffle books. Vi har erfaring med dem fra før; turboen har en af tegnevarianterne. Den er en sucess, og hun bruger meget tid i selskab med den. Chilien har en sangbog hun er meget glad for, men moderen synes det kunne være passende med lidt variation. Så jeg lod mig lokke og købte boksen til chilien. Hun kan nemlig godt lide at synge. Turboen derimod har aldrig været ret interesseret i det der syngeri. Nok noget hun har arvet fra farmand - han ejer ikke ret mange toner i livet. Men jeg skal da love for at piben har fået en anden lyd. Chilien var selvfølgelig begejtret for kortene med det samme. Og turboen syntes også det så meget interessant ud. Og nu synger til og med farmand!


Jeg har syet lidt på pigernes nederdele her til aften. De er ved at være ferdige nu. Og de er sørme pænt syet, om jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo, for der er ihvertfald ikke nogen andre her der bemærker det). Så måske lykkes min intention - at sy noget man kan være bekendt at vise sine børn offentligt i.

Jeg lader op nu til udflugt i morgen. Jeg tager til Københavnstrup i morgen. Først til lidt hygge og shopping (Nå nej. Havde glemt restskatten....) - men måske en udstilling eller et museum - på egen hånd. Derefter til til hygge og rødvin og lækker takeaway (ikke tyrkerpizzaer, som er hvad der kan støves op her ude på landet) i super godt selskab. Og så til en hel nats søvn uden afbrydelser. Glæder mig virkelig!

Ud på tur

Idag har der været forår af den lege-uden-flyverdragt-slags. Det har chilien ihvertfald benyttet sig af. Turboen har vi ikke set ret meget til - hun har voldleget hos legekammerat hele dagen. Imens benyttede jeg mig af chancen til at tage chilien med på en lille skovtur, Hun er en haj til at gå tur, men har desværre også fundet ud af at det er sjovt at sidde på mors skuldre. Have taget kameraet med, men hun er ikke særlig begejstret. "Vi går tur nu, mor. Ikke tage billede af mig, mor". Klarere kan det nok ikke siges når man er to år. Og det skal jeg jo respektere, for det er selvfølgelig i orden at sige fra når man ikke vil være med til det. Men hun var bare så nuttet, og så er det svært at lade være. Nåede et par snapshots inden hun for alvor blev træt af mig.

Jeg har også hevet symaskinen ned fra loftet igen i weekenden. Målet er et par nederdele til pigerne som man ikke er flov over at vise dem offentligt i. Dagen i dag er brugt til at tage op....jeps - igen drejer det sig om noget skråbånd der ikke kunne slippe igennem den ret skrappe kvaliteteskontrol. Så fandt jeg da ud af hvor hurtigt sådan noget skråbånd kan syes på, og hvor langsomt det kan pilles op.

Ikke alligevel

Jeg havde set sådan frem til dagen i dag. Regnede med at der lige om lidt vil tikke en god sjat penge ind på kontoen fra skat - det gør der nemlig hvert år. I år havde jeg til og med lavet mig en liste over hvad der så skulle anskaffes for de ekstra midler - med nye løbesko øverst på listen. Så det var da med spænding jeg loggede på allerede lørdag aften. Til den koldeste spand vand i hovedet; en giga restskat. Hvordan det kan ske kan jeg slet ikke gennemskue, så jeg sidder stadig og venter på en mail fra skat der beklager at de har jokket i det og har fået sat det forkerte fortegn forran de penge der skal betales tilbage. Jeg er optimist og sikker på det er en logisk forklaring et sted. Jeg ringer i morgen og sætter de stakkels skattemedarbejdere på deres største pædagogiske opgave til dags dato. For selvfølgelig er det skat der regner forkert, og ikke mig. Jeg bestod trods alt med nød og næppe matematik på c-niveau engang for 20 år siden.

Forår!

Vi har vintergækker i haven og solen skinner. Pigerne og jeg er enige om at så er der altså forår.

Og vi fryser heller ikke mere. De flittige VVS-mænd har pakket deres habengut og stilladser sammen (kommer bare liige tilbage på mandag for at montere en håndklædetørrer på badevæsrelset til luksusdyret her). Så nu skinner solen på vores solceller og måleren på væggen der siger noget om effektiviteten er ved at gå amok af al den her sol.

Forårsvejr får oprydningstrangen frem i mig. Må heller se om der ikke er noget jeg kan rydde i. Det burde ikke være svært. Starter lige med børnenes legetøj og aviskurven. Når chilien vågner fra sin lur, skal vi nok ud i haven igen og nyde noget mere forår.

Pauseskriverier

Efterhånden er min blogging næsten begrænset til når jeg er hjemme med syge børn. Dem har der så til gengæld været nogle stykker af denne vinter. Og idag sidder jeg her igen. Chilien er puttet til middagslur og så kan jeg lige trække vejret lidt. Ikke noget alvorligt denne gang - kun et lille børnesår. Nu er jeg så klar med kaffe og sådan nogle mandler med ukker på.

Men det var bare en oversåringshandling, det her. Egentlig skulle jeg skrive noget eget seriøst og klogt noget et andet sted. Så jeg må heller smutte for nu! Skal bare liiige forbi youtube og finde passende arbejdsmusik...

Nyt fra ishuset

Her er stadig koldt. Endnu koldere i dag, faktisk. Her er ok at være med en ekstra striktrøje og ild i brændeovnen, men badeværelset er virkelig ikke et sted man opholder sig for hyggens skyld. Håndtværkerne er ved at indtage positionerne derude. Jeg er virkelig glad jeg ikke er håndtværker. Det ville nok aldrig blive en sucess da mine hænder er skrue helt forkert på, og min hjerne er blottet for alt hvad der ligner logisk og praktisk tankegang. Men sådan en kommunalarbejder som mig er altså dybt imponeret over deres tempo, iherdighed og hvad de kan få udrettet på en arbejdsdag.

Men vi rømmer huset igen i dag. Igår havde vi pakket børn og diverse hejs ind i bilen for at tage på sanseudstilling til de åbnede kl 10. For at konstatere at de åbnede kl 12 om tordagen da vi nåede frem. Så vi prøver igen i dag. Nogen havde til og med tjekket åbningstiderne inden vi tog hjemmefra, men bare ikke koblet oplysningerne om torsdagens åbningstider med den reelle ugedag. Denne nogen er nu fyret som ansvarlig rejsearrangør for familiens sommerferie. Nå. Men nu er åbningstiderne tjekket igen. Dobbeltjekket. Og farmand har fået sit årlige impulsive indfald og inviteret sin kone i byen i aften. Man skal jo mærke man har ferie.

Vinterferiehurlumhej

F****, hvor er her bare pisse koldt. Et helt VVS-firma har invaderet vores hus. Eller - det vil sige - de har døren på vid gab og vader ind og ud. De har slukket for al vand og varme. De har været i gang i en times tid, og vores forhadte oliefyr ligger i stumper og stykker udover haven - det er altså et kønt syn! Og selv om jeg ikke kan få noget kaffe og selvom jeg fryser ad h til, så brokker jeg mig ikke. Måske ikke den bedste timing nu hvor vi holder vinterferie, men endelig sker der da noget, og det pillefyr vi købte for et par år siden kan gøre nytte nu i stedet for blot at stå til pynt.

Kun chilien er ikke helt fortroligt med alt det her hurlumhej. Den nye vandvarmer til solpanelerne der har stået indpakket på terassen siden den ankom i sidste uge er lige nu ved at blive pakket ud af en mand. "Åh nej!!! (meget dramatisk ) "han pakker gaven ud!!!!"

Lige om lidt smutter vi. Til Odense og sanseudstilling med hele familien. Og der er lovet hjemmelavede vafler og kakao til at varme sig på når vi kommer hjem.

Biblotur

Det her indlæg skulle egentlig handle om mine håndarbejdsmæssige færdigheder. Jeg har lige fået strikket lidt på det sidste - bl.a. et halstørklæde (ja, det er ligesom på dét niveau det foregår) til mig selv. Men jeg har glemt det på biblo her til formiddag, så det kan I altså ikke få at se. Regner med det ligger rimelig trygt hos biblodamerne, og så må jeg heller se at få hentet det over weekenden. Nu slanger jeg mig nemlig på sofaen med min yndlingsting.

Den er genial. så kan man få stempelkaffe uden at lave en hel kande. Og den er tit med i bilen om på kolde vintermorgener. Den gør det hele lidt mere udholdeligt der kl 07.00 en mandag morgen.

Jeg tog ellers begge tøser med på biblo her i formiddag. Vi har sådan et lille, men ret veludrustet bibliotek, hvor ungerne godt kan få masser af tid til at gå med at lege. Og vi har fået bunker af bøger med hjem. Bl.a. en hel masse sybøger - ja, man er vel optimist, men jeg kunne godt tænke mig at få gang i symaskinen igen. Tanken var sommerkjoler til børnene. Nogle meget nemme nogen, der ligner en million.

Desuden har jeg for en gangs skyld afsluttet en rigtig dårlig bog i går. Eller - decideret dårlig var den ikke. Men den var lige lovlig mærkelig for mig, og jeg havde svært ved at finde ud af hvem der var bedstefar til hvem og hvilken bedstefar der til enhver tid var snak om. Når jeg holdt ud, var det nok på gund af hovedpersonens brevveksling med forfatteren. Indimellem meget morsomt og oversat fra noget der må have været et ret gebrokkent engelsk og som i dansk oversættelse bliver hylende sjovt.

Nu har jeg så oprustet lidt. Håber romanen øverst i bunken lever op til mine krav til opslugende romaen - selvom jeg har et princip om ikke at læse norske bøger i dansk oversættelse. Det bliver som regel helt forkert.

Nå. Nu skal jeg i Bilka. Efter en ny hårdtørrer, da den gamle er begyndt at slå gnister. Det må være et tegn på at den er moden for udskiftning.