søndag den 13. marts 2011

Ud på tur

Idag har der været forår af den lege-uden-flyverdragt-slags. Det har chilien ihvertfald benyttet sig af. Turboen har vi ikke set ret meget til - hun har voldleget hos legekammerat hele dagen. Imens benyttede jeg mig af chancen til at tage chilien med på en lille skovtur, Hun er en haj til at gå tur, men har desværre også fundet ud af at det er sjovt at sidde på mors skuldre. Have taget kameraet med, men hun er ikke særlig begejstret. "Vi går tur nu, mor. Ikke tage billede af mig, mor". Klarere kan det nok ikke siges når man er to år. Og det skal jeg jo respektere, for det er selvfølgelig i orden at sige fra når man ikke vil være med til det. Men hun var bare så nuttet, og så er det svært at lade være. Nåede et par snapshots inden hun for alvor blev træt af mig.


Jeg har også hevet symaskinen ned fra loftet igen i weekenden. Målet er et par nederdele til pigerne som man ikke er flov over at vise dem offentligt i. Dagen i dag er brugt til at tage op....jeps - igen drejer det sig om noget skråbånd der ikke kunne slippe igennem den ret skrappe kvaliteteskontrol. Så fandt jeg da ud af hvor hurtigt sådan noget skråbånd kan syes på, og hvor langsomt det kan pilles op.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar