.
Jeg var jo ude at sy den anden aften. Og spise verdens bedste pizza. Italienere go home, siger jeg bare. Min kollega har åbenbart særdeles skjulte talenter indenfor pizzabagning - og nu har jeg fået alle tricksene. Men det var nu ikke dét jeg kom for. Hun er nemlig også en særdeles habil syerske, så det var egentlig disse tips & tricks jeg skulle aflure. Projektet var en nederdel til mig. Med både linning, indsnit og lynlås. Noget der for en uges tid siden ville skræmt mig langt væk. Men som jo overhovedet ikke er noget at være bange for, kan jeg nu se. Her er så resultatet som det foreligger nu. Med indsnit og verdens pæneste lynlås. Nøj, hvor er det smukt syet. Linningen er jeg ved at sy sammen i hånden - pænt skal det jo være. Og lommer med noget mønsterhalløj, som jeg endnu ikke helt har et klart billede af, kommer der også
Og nu er der weekend. Jeg er rigtig glad for sådan nogle fredag eftermiddage. Især når solen skinner, man kan drikke en øl på terrassen og de søde små leger. Og med noget god fredagsmusik i baggrunden. Jeg er for nyligt faldet over en plade hvor det her er gået hen og og blevet familiens yndlingsnummer. Mon ikke det bliver en god weekend med sådan én start? Og med figentærte i oven lige om lidt. God weekend derude!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar