I er måske ved at være en lille smule trætte af billeder fra den danske natur, som jeg har spammet bloggen med, efter at jeg opdagede instagram. Men her er lidt mere, så. I går nævnte jeg noget om at jeg næsten glædede mig til at vende tilbage til mit kølige kontor i dag. Havde bare glemt at jeg da jeg sidste uge skiftede job, skiftede jeg ogs¨kontor. Til det store kontor med vinduesparti langs hele væggen. Ikke ligefrem en fordel i dag. Så der var ikke andet at gøre end at tage lidt tidligere hjem og overtale tropperne (pigerne lod sig forholdsvis nemt overtale....) til at aftensmaden blev nogle madder på stranden, med en kold dukkert til dessert. Nok den bedste idé jeg har fået i år.
En gang kryds & bolle med turboen blev det også til. Første gang vandt hun, og anden gang snød hun. Hun har allerede nu betragtelig mere logisk sans end sin mor. Hvilket nødvendigvis ikke siger så meget.
Vel hjemme med puttede børn, var der tid til et lille glas rosé på terassen. Det kunne jo meget vel være årets sidste sommeraften, det her, og den skulle jo tvangsnydes.
I morgen venter en ny dag, og jeg skal til Jylland til møde. På hotel med god mad. Tror lige jeg kan holde til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar